Yoga kategori

Yoga betyder at forene, og er en flere tusind år gammel metode til at skabe forening mellem krop sind og ånd. Yoga er en livsfilosofi, der tilbyder værktøjer til at leve et sund og positivt liv.

Yoga er en filosofi der betyder “forening af det individuelle med det universelle.”

Yoga er en form for fysisk, mental og spirituel træning, der anvender rolige træningsøvelser som f.eks. særlige kropsstillinger, vejrtrækningsteknikker, afspændings- og meditationsøvelser.

I den vestlige verden bruges yoga typisk til at opnå fysisk og psykisk velvære og i mindre grad til at forebygge og behandle sygdom.

Den klassiske yoga er et omfattende system med bl.a. anvisninger på social adfærd, fysisk træning, åndedrætsøvelser, indre udvikling og meditation.

Ifølge teorien påvirker yoga kroppen ved at øge blodcirkulationen, ved at massere de indre organer og hormonkirtler, og samtidig styrke nervesystemet.

Formålet med yoga er at komme tilbage til eller ind til en naturlig tilstand af balance, og komme i kontakt med den indre kerne af lykke, fred og kærlighed, som er vores grundsubstans.

Yoga instruktørens uddannelse

En uddannelse inden for yoga tilrettelægges forskelligt fra skole til skole eller fra instruktør til instruktør. Der tilbydes både korte kurser på dag- eller aftenhold og som længere forløb med uge- eller weekendkurser.

Hvad kan behandles med yoga?

Yoga bruges oftest som et led i personlig udvikling, men også til at holde kroppen i form. Dertil kan yoga bl.a. anvendes til forskellige lidelser som f.eks.:

  • Smerter i ryg og hoved
  • Forhøjet blodtryk
  • Forstoppelse
  • Stress, depression og søvnløshed
  • Ledegigt
  • Åreforkalkning
  • Kronisk træthed
  • Astma
  • Åreknuder
  • Hjertesygdomme

Hvordan foregår yoga øvelser?

I yoga arbejder man med forskellige kropsøvelser (asanas), åndedrætsøvelser (pranayamas) og afspænding (yoga nidra).

Øvelserne består i på skift at spænde kroppens muskler med påfølgende afspænding, samtidig med at åndedrættet kontrolleres i en rytmisk ind- og udånding.

Musklerne smidiggøres, kredsløbet og udrensningen bedres og organerne stimuleres. Det er styrkende energiøvelser, der er med til at helbrede og forebygge.

Øvelserne øger kropsbevidstheden. Sindet lærer at lytte til, forstå og respektere kroppens signaler, og kroppen lærer at lystre sindet.

Gennem et respektfuldt samarbejde udvikles et robust helbred, kroppen bliver stærk og lystrer uden anstrengelse.