Hvad hedder de smerter og hvad gør de ved en?
Disse smerter betegnes ofte som Low Back Pain eller nedre lænderygs smerter, som kan give stivhed i nedre del af ryggen og gør nogle daglige gøremål mere problematiske end normalt. Har problemet stået på i længere tid, kan det give smerter ned langs et eller begge ben og kan påvirke vores gangfunktion, trappegang og sågar vores balance.
Hvad gør min læge?
Personer med disse symptomer, bliver sendt til scanning med tanken på om der er en diskusprolaps, men i mange tilfælde, viser scanningen intet. Når lægerne ikke finder noget, bliver de henvist til fysioterapeut, hvor de introduceres for nogle øvelser, som hjælper med at holde smerterne nede eller kan i værste tilfælde forøge smerterne ved udførelse. Nogen vælger at tage til kiropraktor og få et ”knæk” i ryggen, som hjælper for nogen, mens hos andre lindre det nogle dage eller uger, men så kommer smerterne langsomt tilbage. Det samme opleves også ved massage, når musklerne bliver løsnes op, så kommer muskelspændingerne tilbage igen, efter noget tid.
Kan smerterne komme fra et andet sted end ryggen?
Smerter i ryggen, behøver ikke stamme fra et problem i ryggen, ofte kan det stamme fra hofteleddet. Fordi hvis et led bliver overbelastet eller udsættes for et kraftig vrid eller gentagende små vrid, mindskes muskelstyrken rundt leddet, da kroppen vil beskytte ledet. I hoftens tilfælde er det Piriformis, som er en lille muskel, som sidder mellem korsbenet og lårbensknoglen. Når denne muskel svækkes, medføre det at andre muskler omkring hoften, skal kompensere og det er disse muskler som giver smerterne. Her er det især lændemuskel (Quadratus lumborum) og en af baldemusklerne (Gluteus medius), som kompenserer og giver smerter fra lænderyggen og ned langs benet.
Så hvordan kommer man så af med sine smerter, når nu man har prøvet de andre former for behandling, med delvis eller ingen effekt?
For at få denne problematik løst, skal man justere ledet i en bestemt retning, så den svækkede muskel, aktiveres og de overbelastede muskler, kan begynde at slappe af. Man skal være obs. på at den genvundne aktivitet af en svækket muskel, kan give ømhed i musklen og følelsen af træthed, som havde man være fysisk aktiv efter langs tids pause.
Behandlingen af et svækket led, skal gentages over nogle gange, før der tydelig ses en blivende effekt. Det er også altafgørende for den enkelte person, som får denne behandling, at ikke udsætte leddet, eller leddene for de stressfaktorer, som forårsagede problemet til at begynde med.
Denne artikel er forfattet af fysioterapeut Søren Weis, der er indehaver af Weis’s Led & Smerteklinik i Vejle.
Hos Weis’s Led & Smerteklinik kan man få en gratis undersøgelse, for at finde ud af, hvilken behandling man skal have, for at blive hjulpet af med sine smerter, samt en pris for hvad denne behandling koster. Derved binder man sig ikke til noget.
Læs også: Hofteleddet - Kroppens største kugleled.