Bør Danmark teste flere for coronavirus? nyhed

WHO anbefaler at man tester så mange som muligt for coronavirus, men Danmark har, siden Sundhedsstyrelsen skiftede strategi til en afbødningsstrategi, fokuseret på kun at teste personer med alvorlige symptomer.

Afbødningsstrategien betyder, at Danmark fokuserer på at teste de personer med alvorlige symptomer og derfor har brug for sundhedsvæsenet. Dette er en af grundene til at der kan være et særligt højt mørke tal og vi ikke reelt ved hvor mange smittede der er i Danmark.

Dermed har man ikke kunne blive testet, hvis man blot har haft milde symptomer, men nu anbefaler WHO at man tester så mange som muligt.

Læs også: Forskellen på Coronavirus og influenza: Derfor er coronavirus mere alvorlig

Grunden til at WHO anbefaler så mange tests som muligt er, at man på den måde bedre kan lokalisere og inddæmme smitten.

Nu har Danmark fulgt WHO’s råd og indkøbt flere testmaskiner, således at flere kan blive testet, selvom de ikke har alvorlige symptomer. Der er dog fortsat ikke købt nok maskiner i Danmark til, at man ikke fortsat vil være begrænset til at teste udvalgte grupper.

Hvorfor har Danmark ikke testet flere indtil nu?

Skiftet til afbødningsstrategien betyder, at smitten nu er så udbredt i Danmark, at alle i princippet kan være potentielle smittebærere. Det betyder at, selvom man får en test for coronavirus og bliver testet negativ, er der en risiko for at man kan blive smittet den næste dag, hvilket har været en af argumenterne fra myndighederne for de begrænsede tests.

Annonce: Apopro Online Apotek - Personlig rådgivning, lave netpriser, dag-til-dag levering

Det manglende antal coronatests i Danmark skyldes ikke alene afbødningsstrategien, men i høj grad også mangel på kapacitet. Sundhedsstyrelsen vil gerne have testet så mange som muligt, men det er ganske enkelt ikke muligt at teste alle, da der ikke er nok maskiner eller reagenser til det.

Sydkorea har haft succes med mange tests

WHO’s anbefalinger kommer efter at Sydkorea, som har været meget hårdt ramt af coronavirus med over 8.000 smittetilfælde, har haft stor succes med at begrænse smitten med mange test.

Sydkorea har ifølge Wall Street Journal testet over 250.000 indbyggere for coronavirus, og har i høj grad stoppet væsentlig smittespredning. Modsat Danmark har Sydkorea ikke lukket landet ned og lukket grænserne eller store dele af den offentlige sektor, men har altså alligevel formået at inddæmme smitten.

Sydkorea stod ikke i samme situation som Danmark gør

Selvom Sydkorea havde stor succes med deres strategi, er det langt fra sikkert at vi i Danmark ville have haft samme resultater med en tilsvarende strategi.

Læs også: Myter om Coronavirus

Sydkorea har, på baggrund af frygt for et nyt SARS-udbrud, været langt bedre rustet overfor en ny epidemi. De har et særligt specialiseret epidemi-beredskab, som i langt højere grad har kunne teste en større del af befolkningen. De har desuden langt flere maskiner og udstyr til test, end vi har i Danmark.

Derudover har det været nemmere at lokalisere smitten i Sydkorea, da det vurderes at halvdelen af smittetilfældene i Sydkorea stammer fra den kristne sekt Shincheonj.

Skulle vi have gjort noget anderledes?

Det er sent at skifte strategi nu, men skulle vi have gjort det anderledes fra start og testet flere?

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, mener ikke at vi burde have fulgt Sydkoreas eksempel og udtaler til videnskab.dk:

Jeg mener, at vores strategi har været det mest hensigtsmæssige tiltag i forhold til ressourcer. I starten undersøgte man risikogrupper, nu er vi ude efter at diagnosticere alvorligt syge. Jeg kan ikke se, at den koreanske strategi vil have nogen behandlingsmæssige konsekvenser

Søren Riis Paludan, professor i virus og vacciner ved Aarhus Universitet, bakker Allan Randrup Thomsen op.

Jeg tror, at den koreanske strategi med at teste, hver gang der var et lille faresignal, ville fungere dårligt i Europa, hvor vi er vant til en vis grad af individuel frihed,« siger Søren Riis Paludan og tilføjer:
Men det bliver også lidt for spekulativt i min optik. Man kan i retroperspektiv vurdere alle mulige fejl. Det er jo interessant, at der er så mange forskellige strategier i spil. Så må vi senere hen vurdere, hvilke der har fungeret bedst.

Ikke alle relevante læger kan blive testet

Sundhedsstyrelsen ændrede onsdag deres retningslinjer for sundhedspersonale, så de medarbejdere, der varetager kritiske funktioner i sundhedsvæsenet, får lettere adgang til tests.

Dog har Arash Afshari, overlæge på Rigshospitalets anæstesi- og operationsklinik som dagligt håndterer patienter med coronavirus, fortalt til Ekstra Bladet, at det som læge er meget besværligt at blive testet, hvis man har mistanke om smitte.

Han fortæller om kollegaer, som i forvejen er blevet konstateret smittet med coronavirus. Derudover oplever han andre kollegaer, der viser symptomer på smitte, men som ikke kan få lov at blive testet. Dermed kan sundhedspersonale risikere at bringe smitten videre til andre patienter.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer fremgår det desuden, at personale i sundhedsvæsenet, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte ikke må møde på arbejde 14 dage, hvis de oplever symptomer på COVID-19. Dermed er der mange læger og sygeplejersker, som ikke kan møde på arbejde og hjælpe patienterne, selvom det ikke er sikkert, at de har coronavirus.

Hvis du vil modtage de seneste nyheder om coronavirus og andre sundhedsrelevante informationer, kan du tilmelde dig Sundhedsguidens nyhedsbrev under artiklen.

Er du læge eller har du en coronahistorie, som du vil dele, kan du kontakte os på [email protected]

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Videnskab.dk (Forfatter: Frederik Guy Hoff Sonne) og WHO