Helbredsangst under Covid-19-pandemien nyhed

Helbredsangst er en tilstand, hvor man i en sygelig grad er optaget af sit eget helbred og frygten for at blive ramt af en sygdom. Tilstanden kan have en stor effekt på hverdagen og i høj grad skade det mentale helbred.

Normalt lider 1-2% af befolkningen af tilstanden i sådan en grad at det kræver behandling. Under Covid-19-pandemien er der dog sket en stigning i antallet personer med symptomer på helbredsangst, og mennesker, der i forvejen lider af helbredsangst, kan opleve en forværring af symptomerne.

Symptomer på helbredsangst

  • Overdrevet frygt for sygdom
  • Frygten forværres, når man læser eller hører om sygdom
  • Overdreven optagethed af information om sygdom
  • Undgåelse af situationer, som kan forværre angsten
  • Frygt for at tage ordineret medicin
  • Symptomerne er svært forstyrrende, påvirker hverdagens aktiviteter og har varet i mindst to uger.

Læs også: Angst

Hvornår skal man søge hjælp?

I mange tilfælde vil helbredsangst gå over af sig selv, men for andre vil tilstanden kræve behandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bør overveje om man har behov for hjælp, hvis man kan svare JA på et af følgende spørgsmål:

  • Angsten er begyndt at styre dit liv
  • Du undgår nødvendig kontakt med læge eller sygehus
  • Din angst påvirker andre, fx børn og partner
  • Angsten påvirker din søvn og evnen til at fungere normalt
  • Angsten giver vedvarende fysiske symptomer

Hvis genkender nogle af symptomerne hos en bekendt, kan det være en god idé at tage kontakt til vedrørende om det og opfordre til at søge hjælp.

Hvad kan du selv gøre?

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række råd til, hvad du selv kan gøre for at håndtere angsten.

  • Tag bevidst en pause fra bekymringerne indimellem.
  • Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud. Rolig vejrtrækning beroliger kroppens alarmsystem.
  • Skab struktur i hverdagen. Lav en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen og indfør rutiner.
  • Pas på dig selv. Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn og prioriterer at gøre gode ting for dig selv og vælg positive aktiviteter, som giver en følelse af tryghed og ro.
  • Undgå at isolere dig og tal med andre om din angst. Tag kontakt til andre, selvom det er på afstand. Din angst bliver ikke mindre af, at den bliver gemt væk – tværtimod.

Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens gode råd om mentalt helbred her.

Hvor kan du få hjælp?

Din læge

Du kan altid få rådgivning hos din læge.

Rådgivning

Flere organisationer tilbyder gratis og anonym rådgivning over chat eller telefon, hvor du kan snakke med eksperter om dine tanker.

  • Psykiatrifonden. Læs mere og find kontaktoplysninger på psykiatrifonden.dk.
  • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Læs mere og find kontaktoplysninger sind.dk.
  • Angstforeningens AngstTelefon. Læs mere og find kontaktoplysninger på angstforeningen.dk.

Familie og venner

Det er vigtigt at tale om sin angst og sit mentale helbred. Du kan eksempelvis tage en snak med familie, venner eller andre, du føler dig tryg og betroet ved.