Honningbiernes bestøvning i naturen har længe været anerkendt som værende vital for verdens økosystemer. Nu viser ny forskning, at honningbier muligvis kan bidrage med andre værdifulde egenskaber. Forskere mener, at mælkesyrebakterier fundet i honningbier muligvis kan anvendes som alternativ til antibiotika samt bruges i kampen mod den antibiotika-resistente bakterie MRSA.
I tusindvis af år har mennesker anvendt frisk honning som middel til at hele sår, alligevel er der en overraskende lille viden omkring de antimikrobielle egenskaber ved frisk honning.
Nu viser ny forskning fra Lund Universitet i Sverige, at en gruppe mælkesyrebakterier, fundet i maven af honningbier, har en række antimikrobielle egenskaber. Dr. Tobias Olofsson, specialist i Medicinsk Mikrobiologi ved Lund Universitet, har sammen med sine kollegaer identificeret en unik gruppe af 13 mælkesyrebakterier i frisk honning.
Forskerne fra Lund, mener at honningens effektivitet skal findes i de 13 mælkesyrebakteriers unikke sammensætning. Mælkesyrebakterierne, som ikke findes i den honning, der kan købes i butikkerne, menes at producere et væld af aktive antimikrobielle forbindelser.
Den unikke sammensætning af mælkesyrebakterier, menes at være effektive i kampen mod en stor gruppe af patogene bakterier, som kan forårsage seriøse infektioner på hospitalsindlagte patienter og personer med svækket immunforsvar. Især findes det interessant, at mælkesyrebakterierne virker effektivt mod MRSA (methicillin-resistant Staphylococcus aureus), en særlig type af stafylokokker, der er resistente overfor en række antibiotika.
Forsøgene på de patogene bakterier, blev alle udført på laboratorier – forsøg på mennesker er endnu ikke foretaget.
Fundene kan få stor betydning i både vestlige lande, hvor antibiotikaresistens giver anledning til større og større bekymring, såvel som udviklingslande, hvor der er relativ nem og billig adgang til frisk honning.
Lovende resultater på heste
I et forsøg på at teste frisk honnings effektivitet, udførte forskerne en række undersøgelser på levende heste. I alt blev 10 heste, som igennem længere tid havde døjet med vedvarende sår, forsøgt kureret med frisk honning. Ejerne til de 10 heste havde indtil da, uden held, forsøgt at helbrede deres heste ved forskellige metoder. Alle 10 heste havde en succesfuld heling, efter behandlingen med frisk honning.
Forskerholdet mener, at det lovende resultat skyldes det brede spektrum af aktive stoffer fra mælkesyrebakterierne, Dr. Olofsson forklarer:
- Antibiotika består oftest af ét aktivt stof, som kun er effektiv mod et smalt spektrum af bakterier. Når disse 13 mælkesyrebakterier bruges i en levende form, produceres den rette form for antimikrobielle forbindelser, som er nødvendig alt efter infektionstruslen.
Dr. Olofsson og hans kollegaer opfordrer til yderlig research, for at undersøge om mælkesyrebakterierne i honningbier potentielt kan anvendes som alternativ til antibiotika, når det kommer til behandling af infektioner hos mennesker og dyr.
Honningbiernes overlevelse
Den nye viden kan ydermere vise sig nyttige, når grupper der kæmper for biernes beskyttelse skal argumentere for biernes berettigelse i verdens natur. En debat der for alvor er blusset op, efter et separat studie har dokumenteret, at neonicotinoids - verdens mest anvendte form for pesticider – er ødelæggende for vitale populationer af honningbier.
Det menes, at brugen af disse former for pesticider i naturen har dramatisk indflydelse på økosystemer, hvilket i sidste ende kan have negative konsekvenser for mad produktion samt dyrelivet.