Kan en spytprøve afsløre Alzheimer’s?
Ledende forfatter Shraddha Sapkota, PhD, som er neurovidenskabelig kandidat fra University of Alberta i Canada, og kollegaer præsenterede for nyligt deres konklusioner ved 2015 konferencen afholdt af Alzheimer's Association International (AAIC).
På nuværende tidspunkt er der ingen enkeltstående test som kan afgøre om en person har Alzheimer’s eller er i risiko for at udvikle sygdommen. En Alzheimer’s diagnose kræver en omfattende medicinsk vurdering, herunder fysisk og neurologisk samt også en mental vurdering.
Der er på nuværende tidspunkt ingen mulighed for at stoppe udviklingen af sygdommen, eller helbrede den, men tidlig diagnose kan forøge patientens sandsynlighed for at få fordel af den medicin som kan behandle sygdommens symptomer.
Dertil kommer at en tidlig diagnose kan give mulighed for deltagelse i kliniske studier med sigte på at finde en kur mod sygdommen.
Spyt har lovende potentiale til at forudsige og følge kognitiv degeneration.
Forskerne analyserede spyt prøver fra 22 personer med erkendt Alzheimer’s, fra 25 personer med mild kognitiv forringelse og fra 35 personer med normal kognitiv funktion.
Forskerne fandt sammensætninger som var mere udprægede i spyttet fra deltagerne med Alzheimer’s og mild kognitiv forringelse end hos kontrolgruppen af raske personer og disse resultater blev derefter valideret ved yderligere prøver på 7 personer med Alzheimer’s, på 10 personer med mild kognitiv forringelse og 10 raske personer.
Forskerne mener at resultaterne tegner lovende for at finde en billig og ikke invasiv diagnoseteknik for Alzheimer’s, men påpeger at der må arbejdes yderligere for at konkludere hvor effektiv metoden kan vise sig at være.
Læs også: Bliv bedre at prioritere din mental sundhed
Protein i rygmarvsvæske kan måske forudsige udvikling fra mild kognitiv forringelse til Alzheimer’s.
En anden undersøgelse fremlagt på AAIC konferencen afslører at rygmarvsvæske viser lovende udsigter for at forudsige udviklingen fra mild kognitiv forringelse til fuld Alzheimer’s.
Undersøgelsen som er foretaget af Dr. Maartje Kester og kollegaer fra VU University Medical Center i Amsterdam, omfatter 162 personer med enten mild kognitiv forringelse, Alzheimer’s eller normale personer. Alle deltager fik taget to prøver af rygmarvsvæske over en to årig periode.
Teamet fandt at deltagerne med Alzheimer’s har forhøjet niveau af proteinet neurogranin (som udelukkende findes i hjernen) i forhold til personerne med mild kognitiv forringelse og uden kognitiv forringelse.
Hertil kommer at neurogranin niveauet lå højere hos personer hvor mild kognitiv forringelse have udviklet sig til Alzheimer’s som indikerer at dette protein er budbringer af forestående yderligere kognitivt tab hos personer med mild kognitiv forringelse.
Et andet fund er at neurogranin niveauet forøges over tiden hos personer med normal kognitiv funktion og den foreløbige konklusion er at neurogranin proteinet er en potentiel brugbar markør for diagnose, prognose og monitorering knyttet til Alzheimer’s.
Der kommer løbende og i accelererende tempo forskningsresultater frem i jagten på årsagen til Alzheimer’s og jagten på en kur mod sygdommen og Sundhedsguiden.dk følger udviklingen tæt.
Alzheimer’s er tæt på at være en folkesygdom som må forventes at skabe yderligere forøget pres på ældreplejen fremadrettet.
- I Danmark lider ca. 80.000 personer af en demenssygdom.
- Ca. 60-70 % af disse antages at have Alzheimers sygdom, heraf nogle med vaskulær komponent.
- Hyppigheden stiger med alderen.
- Hvert år får ca. 14.000 danskere over 65 år en demenssygdom.
- Prævalensen er højere blandt kvinder end mænd, også når der korrigeres for alder.
- Forekomsten af demens øges kraftigt med stigende alder, fra ca. 1% blandt 65-årige til ca. 20% hos 80-årige. Antallet af patienter med demens kan derfor forventes at stige betydeligt i de kommende år.
Kilde: Den offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk