I 2008 gik over dobbelt så mange kvinder som mænd i solarium, men det har ændret sig og i 2018 var mænd de største forbrugere af solarier. Andelen af kvindelige solariebrugere var sidste år 12 procent, mens 15 procent af de danske mænd benyttede sig af kunstig sol i samme periode.
Solarieforbrug er kræftfremkaldende
Risikoen for både modermærkekræft og almindelig hudkræft øges væsentligt ved solarieforbrug. Det er uv-strålingen fra solarier der er kræftfremkaldende, og der er cirka 20 pct. øget risiko for modermærkekræft, hvis man går i solarium. Denne risiko stiger til omkring 60 pct. hvis man går i solarium inden man fylder 35 år.
Annonce:
Med omkring 2.300 årlige tilfælde af modermærkekræft, er Danmark et at de lande med den højeste forekomst af modermærkekræft i verdenen. Cirka hvert tiende tilfælde af modermærkekræft i Danmark skyldes solariebrug. Når unge solariebrugere under 30 år får modermærkekræft, skyldes det i 3 ud af 4 tilfælde solariebrug. Selvom solariebrug i høj grad er særligt farligt for unge, viser rapporten at 41% af nuværende eller tidligere solarieforbrugere var under 18 år, første gang de gik i solarium.
Færre går i solarie
Rapporten viser desuden, at der er sket et stort fald i andelen af solariebrugere siden 2008, hvor i alt 25 pct. af danskere mellem 15-64-årige gik i solarie, mens dette tal er faldet til 14 pct. 2018. Dette skyldes blandt andet Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne ”Solkampagnen”, hvor der har været stort fokus på skaderne ved solariebrug, som blev søsat i 2007.
Der er dog sket en stigning af danskernes solarieforbrug siden 2016, hvor 10 pct. af danskerne gik i solarium. Denne tendens skyldes især at flere mænd er begyndt at gå i solarium. I 2016 gik 9 pct. af de danske mænd i solarium, og mændenes solarieforbrug er dermed steget med 6 pct. siden 2016.
Kilde: Danskernes Solarievaner 2018