Sådan kan du komme af med løber og springerknæ

Efter en lang løbetur, cykeltur eller bentræning, har vi måske oplevet at få ondt omkring knæet. Normalt går det ikke lang tid før smerten aftager. Men over tid kan smerten komme tilbage igen med kortere intervaller, og udløses ved mindre aktivitet såsom trappegang. Dette kan resultere i at man ikke kan deltage i sine sportsaktiviteter eller får problemer med at gennemføre sin arbejdsdag.

Løberknæ

Et løberknæ er en overbelastningsskade, som over tid giver en irritation af vævet, også kaldet inflamation, som kommer på ydersiden af knæet. Irritationen skyldes, at ledbåndet, kaldet Tractus Iliotibialis, som starter fra ydersiden af ballen og hoften og løber ned til den øverste del af underbenet (Tibia), bliver overbelastet og begynder at ”gnave” på den nederste og yderste del af lårbensknoglen (Femur).

Hver gang knæet bøjes og strækkes glider ledbåndet hen over ydersiden af lårbensknoglen. Er musklerne omkring ledbåndet og lårbensknoglen overbelastet, vil der over tid opstå en inflamation og derved vil man få løberknæ ”Iliotibial band friction syndrome” eller ”Runners knee”.

Springerknæ

Springerknæ er en overbelastnings skade, som opstår, når senen af lårets forreste muskel (quadriceps) brister ved gentagende bevægelser, ved eksempelvis løb, hop og spark. Dette forårsager en inflammatorisk tilstand i senen. Hvis du så er aktiv få dage efter, opstår der nye bristninger og hævelser, som over tid kan fører til et springerknæ.

Smerterne kommer ved bevægelse eller tryk under knæskallen, som føles stikkende eller skærende smerte. Disse smerter opstår når knæet belastet ved eksempelvis trappegang, spring eller eksplosive øvelser (sprint, hurtige styrke øvelser mm), hvor der stilles krav til lårmusklens acceleration.

Håndtering af problemet

Lægen undersøger knæet og man bliver evt. sendt til en til MR-scanning. Oftest anbefaledes ro i knæet og udstrækning for at lindre smerterne. Derudover får man at vide, at man skal undgå sport, eller lignende belastninger af knæet.

Man bliver også ofte henvist til genoptræning, som kan påbegyndes efter nogle uger med hvile. Dette kan dog give et tilbagefald med smerterne, enten fordi man er for hurtig med genoptræning, eller man belaster knæet for meget i hverdagen.
Hvis genoptræning ikke hjælper, kan man blive tilbudt en binyrebarkhormonindsprøjtning eller et kirurgisk indgreb.

Hvad kan være årsagen til knæet bliver overbelastet

Knæleddet består af lårbenet (Femur), skinnebenet (Tibia) og knæskallen (Patella) og er kroppens største led. Under almen aktivitet er knæleddet det led i kroppen, der påføres den største belastning. Eksempelvis påvirkes knæet under almen gang med 120% af kropsvægten for hvert skridt.

Hvis knæledet udsættes et vrid, vil knæ musklen (Popliteus), som er med til at stabilisere knæleddet og indad roterer skinnebenet, blive svækket. Dette resulterer i at hase og lægmusklerne spænder op hvilket medfører smerter i disse områder. Knæet kan låses og i særlige tilfælde får man smerter foran på underbenet pga. overtræk af senen på lårmusklen (quadriceps).

Er der andre ting som kan forsage knæet kan blive overbelastet?

Hoftemuskelen (piriformis) svækkes fordi hofteledet udsættes for et vrid eller overbelastning. Det medfører at musklerne omkring hoften skal kompensere og derved bliver overbelastet. En af de muskler, som over tid kompenserer, er lårmusklen(quadriceps), som ved længerevarende overbelastning, kan give bl.a. løberknæ og andre knæproblemer.

Hvad kan man kan der så gøres ved problemet, når man har prøvet de andre behandlingsmetoder?

For at få denne problematik løst, skal man justere ledet i en bestemt retning, så den svækkede muskel, aktiveres og de overbelastede muskler, kan begynde at slappe af. Man skal være obs. på at den genvunde aktivitet af en svækket muskel, kan give ømhed i musklen og en følelse af træthed, når musklen reaktiveres efter, at den efter lang tids pause ikke har været fysisk aktiv.

Behandlingen af et svækket led, skal gentages over nogle gange, før der tydelig ses en blivende effekt. Det er også alt afgørende for den enkelte person, som får denne behandling, at ikke udsætte leddet, eller leddene for de stressfaktorer, som forårsagede problemet til at begynde med.

Ved nogle tilfælde, ved længere tid vrid af knæet, kan der komme en Baker cyste, som er en væske udposning i knæhasen. Alt efter hvor stor den er, kan den give stramhed, hævelse samt smerter i knæhasen.

Dette kan afhjælpes ved isning af knæet i en periode på mellem 2-3 uger kombineret med justeringen af knæledet.

Denne artikel er forfattet af fysioterapeut Søren Weis, der er indehaver af Weis’s Led & Smerteklinik i Vejle.