Åreforkalkning - forebyggelse artikel

Vi vil alle med årene få forkalket vores åre. Allerede i teenageårene begynder fedt og kolesterol at aflejre sig på indersiden af af pulsårerne. Men gennem en sund livstil som rygestop og motion, kan man mindske risikoen for åreforkalkning.

Definition og årsager til Åreforkalkning

Med alderen vil alle mennesker udvikle stivere arterier (pulsårer). Arteriosklerose betyder hårde arterier og dækker over alle ændringer, der gør arterierne stivere. Den langt overvejende grund til arteriosklerose er såkaldt aterosklerose, som på dansk kaldes åreforkalkning.

Allerede i teenageårene kan der udvikles såkaldte fedtstriber, som er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af kroppens store arterier. Hvis dette udvikler sig, kan striberne flyde sammen til større områder, og danne et såkaldt aterom (deraf navnet aterosklerose, som betyder hårdt aterom). Ateromet består af fedt og betændelsesceller og kan have en tynd forkalket skal. Der er derfor foreslået betegnelser som åreforfedtning eller åreforsnævring i stedet for det lidt misvisende åreforkalkning.

Åreforkalkning lukker blodkar

Åreforkalkning fører til aflukning af blodkar, hvilket kan føre til vævsdød pga. iltmangel. Stykker af blodpropperne i karrene kan ydermere rive sig løs, og føres med blodet, hvor de kan give blodpropper andre steder i kroppen (oftest hjernen).

Udbredt aterosklerose beskadiger arterievæggene, så de mister deres elasticitet. Det gør, at hjertet skal pumpe mod en højere modstand, og hjertet bliver belastet. Blodtrykket stiger af samme grund.

Næsten alle kalker lidt til

Næsten alle vil med tiden udvikle tegn på aterosklerose, men det er langtfra alle, der vil mærke noget til det. Forandringerne ses overvejende i aorta (hovedpulsåren) samt i hjertets, hjernens, nyrernes og benenes arterier, men kan forekomme i alle store og mellemstore arterier.
Selvom der er gjort meget for at forebygge og forbedre behandling af åreforkalkningsrelaterede sygdomme, er disse stadig den hyppigste årsag til dødsfald i den vestlige verden. I Danmark regner man med, at åreforkalkning er skyld i ca. 19.100 dødsfald årligt (heraf ca.14.000 pga. blodprop i hjertet , ca. 5.000 pga. blodkarssygdom i hjernen , ca. 100 pga. åreforkalkning i benene ).

Risikofaktorer

Der er adskillige faktorer, som er forbundet med øget risiko for udvikling af aterosklerose:
  • Rygning.
  • Mandligt køn. Mænd udvikler åreforkalknings følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder.
  • Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien.
  • Manglende motion . Selv ½-1 times daglig gang er forebyggende for åreforkalkning.
  • Fedme .
  • Øget kolesterol i blodet . Især det såkaldte LDL-kolesterol er skadeligt.
  • Diabetes (sukkersyge) , type 1 og type 2 .
  • Forhøjet blodtryk .
  • Stress .

Rygning

Rygning har i alle undersøgelser vist sig stærkt associeret til åreforkalkning. Rygningen øger bl.a. betændelsestilstanden i karvæggen. Et rygestop har vist sig at mindske risikoen for hjerte-kar sygdom i alle aldre. Derudover er rygning forbundet med mange andre lidelser, som lungekræft, kræft i livmoderhalsen, urinblæren, strubehovedet og tungen. Rygestop giver øget energi til motion.

Motion/Fedme

Sammen med rygning er manglende motion/fedme en faktor, der er forholdsvis enkel selv at gøre noget ved. At få pulsen op bare et par gange dagligt har vist at have en forebyggende effekt på hjerte-kar sygdom, såvel som andre livsstilssygdomme som diabetes. Det anbefales, at man dyrker min. en halv times motion dagligt, dette kan være alt fra løb, svømning, holdsport, til at tage cyklen på arbejde og trappen i stedet for elevatoren.
Fedme og inaktivitet hænger sammen. Der sker en kemisk ændring i blodet ved overvægt, så man får mere fedt i blodet, og det øger risikoen for sygdom. Hvis arme og ben ikke bevæges, øger det risikoen for blodpropper overvejende i venerne.

Øget kolesterol i blodet

Kolesterol aflejres i karvæggen og giver anledning til en betændelselstilstand, hvilket yderligere ødelægger- og fortykker karvæggen. Især såkaldt LDL-kolesterol er skadeligt for kroppen (populært kaldet det dårlige eller onde kolesterol). Der er stadig meget debat om, hvor grænsen for behandling ligger med hensyn til blodkolesteroltal. Mange personer tager en daglig pille (statiner), der holder kolesterolniveauet nede. Kostændringer kan hjælpe med at reducere kolesteroltallet, og det anbefales, at det daglige indtag af fedt max. udgør 30 % af energien i kosten (denne fedt-energi-procent er ikke det samme som fedt-indhold, men oplyses ofte på madvarer).
Selv om man dyrker motion og spiser sundt, kan man stadig godt være familiært disponeret for forhøjet kolesterol, så det kan anbefales at få undersøgt kolesteroltallet, hvis flere i familien lider af problemet.

Diabetes

Sukkersyge medfører svingninger i blodsukkerniveauet. Svingningerne er meget individuelle, afhængigt af hvor medicinsk velreguleret den enkelte person er. Det er stadig ikke helt afklaret, hvorfor sukkersyge giver højere tendens til åreforkalkning, men dårligt reguleret blodsukkerværdier giver øget risiko. Det er ligeledes forbundet med øget fedt og kolesterolniveau i blodet. Hos sukkersyge ses ikke den kønsforskel, som ses hos åreforkalkningspatienter uden sukkersyge, hvor mænd debuterer med sygdom ca. 10 år før kvinder. Ved sukkersyge er der ingen aldersforskel kønnene imellem.

Læs også: Diabetes og sukkersyge- symptomer og årsager

Forhøjet blodtryk

Dette belaster hjerte og kar og giver øget risiko for rifter i karvæggen, som kan udvikle sig til blodpropper. Arterievæggene kan ligeledes vokse og blive stive pga. det høje tryk, de skal modstå. Det er derfor vigtigt, at få tjekket sit blodtryk hos egen læge, og hvis det er forhøjet, kan lægen give medicin, der kan sænke det. Blodtrykket tages flere gange, evt. derhjemme, så man er sikker på det ikke bare var "falsk forhøjet" ved synet af en hvid kittel.
Rigelig motion og en stressfri hverdag er medvirkende faktorer til at sænke blodtrykket.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Større behov for B12-vitamin

Større behov for B12-vitamin. Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-...

Redaktionen 15/10/2019
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spontan abort

En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsug...

Redaktionen 09/03/2007