Definition og årsager
Ilt i blodet transporteres alt overvejende i de røde blodlegemer, bundet til molekylet hæmoglobin. Det er dette stof, der giver blodet den røde farve. Anæmi eller blodmangel defineres hos raske voksne som en hæmoglobinkoncentration under 8 mM hos mænd og 7 mM hos kvinder. Det er denne værdi, der noget misvisende ofte refereres til som værende blodprocenten.
Hos gravide kvinder udvides blodvolumet, dvs. der dannes mere blod, men sammensætningen af dette er lidt anderledes end hos ikke gravide kvinder, og er lidt fortyndet i forhold hertil. Derfor er normalværdien for hæmoglobin hos den gravide kvinde i 2. og 3. trimester >6,8 mM.
Årsagen til blodmangel hos den gravide kan skyldes både jernmangel (jernmangel anæmi) og folinsyremangel (folinsyreanæmi). Andre typer af anæmier er seglcelleanæmi , der specielt findes hos kvinder, som stammer fra, eller hvis forfædre stammer fra, afrikanske, mellemøstlige eller sydøstasiatiske lande. Desuden thallasæmierne , der findes som en genetisk defekt hos nogle invandrere fra de mellemøstlige lande. Endeligt findes hos den nordeuropæiske befolkning heriditær sfærocytose , der også er en arvelig anæmi. De tre sidstnævnte er i reglen opdaget tidligt i kvindens liv, og kommer sjældent som en overraskelse ved graviditeten.
Symptomer på anæmi under graviditeten
Lette former for anæmi giver i reglen ingen symptomer. Sværere tilfælde giver bleghed, hjertebanken, træthed og svimmelhed (de to sidstnævnte er uspecifikke symptomer, som mange oplever, også raske gravide og ikke-gravide).
Svær anæmi kan sandsynligvis hæmme fosterets vækst og øge risikoen for iltmangel under fødslen.
Jernmangel anæmi kan desuden føre til, at barnet fødes med utilstrækkelige jerndepoter, og efterfølgende må behandles med jerntilskud.
Forholdsregler og diagnose
Diagnosen stilles af lægen ved en rutinemæssig blodprøve, taget ved en af de første konsultationer. Til tider kan det være ved opdagelse af en nyopstået hjertemislyd, som lægen hører ved stetoskopi. Dette skal ikke tolkes, som at kvindens hjerte er sygt, men når hjertets arbejde øges, bliver hjertets lyde højere, og blodet, der presses ud gennem hjertet, vil give mere lyd, dels pga. kraften og dels pga. mængden. Dette kaldes en fysiologisk hjertemislyd.
Hvilken type af anæmi der er tale om bestemmes ved hjælp af blodprøver.
Behandling af anæmi under graviditeten
Behandlingen afhænger af den tilgrundliggende årsag, dvs. hvilken type anæmi, der er tale om. De arvelige (seglcelleanæmi, thalassæmi og sfærocytose) behandles primært med blodtransfusioner .
Jernmangelanæmi behandles med jerntilskud og folinsyreanæmi behandles med tilskud af folinsyre. Hos den ikke gravide gøres det i reglen med kostregulering, men hos den gravide er der behov for tilskud.
Forebyggelse af anæmi under graviditeten
Forebyggelsen af blodmangel under graviditet bygger på tilbud om screening for arvelige blodsygdomme hos gravide, der stammer fra områder med høj incidens af sygdommen. Jernmangelanæmi og folinsyreanæmi forebygges med tilskud og kostregulering.