Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt) er desværre meget normalt. En blodprop opstår som regel, fordi kranspulsåren er forsnævret og blodpladerne klumper sig sammen. Symptomer på blodprop er for mænd bl.a. kraftige, trykkende smerter bag brystbenet, og disse kan stråle ud til hals og skulder, oftest den venstre. Kvinders symptomer er mere diffuse.
Definition og årsager til blodprop
Iltmanglen skyldes ofte åreforsnævring ( åreforkalkning ) i kranspulsårerne. Opstår der en lille skade på indersiden af åren, kan der aflejres bl.a. fedt indeni karvæggen. Dette medfører en ujævnhed, der gør, at blodpladerne klumper sammen og danner en såkaldt trombe. Når klumpen (tromben) bliver tilstrækkelig stor, tilkommer iltmangel-symptomerne. Åreforkalkning starter i det små allerede i teenage-årene, og kan forekommer i alle store pulsårer. Man mærker det ikke, før det meste af karret er aflukket.
Hjertekramper (angina pectoris)
Inden pulsåren aflukkes fuldstændigt, kan der være perioder med hjertekramper (angina pectoris). Disse viser sig under fysisk belastning (af større eller mindre karakter) og svinder af sig selv eller ved indtag af nitroglycerin (kar-udvidende) tabletter. Infarkt kan dog også forekomme uden forudgående hjertekramper.
Emboli
I sjældne tilfælde kan et hjerteinfarkt f.eks. skyldes en løsrevet trombe fra en pulsåre et andet sted i kroppen, som pludseligt tilstopper en kranspulsåre. En sådan blodprop kaldes en emboli.
Nedenstående er disponerende årsager til åreforsnævring :
- Tobaksrygning
- Mandligt køn (Mænd udvikler infarkter ca. ti år tidligere end kvinder).
- Fedme
- For højt kolesteroltal, især LDL kolesterol.
- Sukkersyge
- Manglende motion.
- Forhøjet blodtryk
- Tendens til åreforkalkning i familien
- Stress
Se også Åreforkalkning og forebyggelse
Hjerteinfarkt er en meget hyppig sygdom, og i Danmark konstateres ca. 2500 tilfælde pr. million indbyggere. Ca. 30% af disse er med dødelig udgang.
Hjerteinfarkt er en meget hyppig sygdom, og i Danmark konstateres ca. 2500 tilfælde pr. million indbyggere. Ca. 30% af disse er med dødelig udgang.
Symptomer på blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
Et hjerteinfarkt opstår pludseligt. Der fremkommer kraftige, trykkende smerter bag brystbenet, og disse kan stråle ud til hals og skulder, oftest den venstre. Der kan ligeledes være smerter fra kæbe, ryg og maveregion.
Hos ca. halvdelen kommer infarktet efter en fysisk eller psykisk anstrengelse. Smerterne forsvinder ikke efter ophør med belastning, ej heller ved indtag af nitroglycerin. Smerterne varer ubehandlet mange timer.
Hos ca. halvdelen kommer infarktet efter en fysisk eller psykisk anstrengelse. Smerterne forsvinder ikke efter ophør med belastning, ej heller ved indtag af nitroglycerin. Smerterne varer ubehandlet mange timer.
Andre symptomer, der kan vise sig ved blodprop:
- Der kan opstå symptomer på hjertesvigt , især hos ældre.
- Ledsagende opkastninger og kvalme.
- Den syge er bleg og klamtsvedende.
- Stærk angst.
- Svimmelhed og besvimelse.
- Hurtig vejrtrækning.
I omtrent 15% af infarkterne ses ingen symptomer, og sygdommen ses kun på elektrokardiagram (EKG) over hjertet. Det forekommer især hos ældre og hos folk med sukkersyge.
Forholdsregler og diagnose ved blodprop
Oppe i en vis alder har alle i større eller mindre omfang åreforkalkning. Hos de fleste forløber dette uden symptomer, og man dør af andre årsager. Det er dog meget vigtigt at undgå så mange af de ovenstående udløsende årsager som muligt.
Hvis man ikke er arveligt belastet, er der meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforsnævring, hvis man er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger. Lider man af hjertekramper, er det især vigtigt, at man ændrer sin livsstil på de punkter, der er mulige.
Ved nyopstået hjerteinfarkt er tiden en vigtig faktor for overlevelse. Jo hurtigere man kommer til et hospital, jo bedre er prognosen. Man skal ringe 112 ved nyopståede stærke smerter i brystet. Undgå al unødig aktivitet, og kør aldrig selv på hospitalet, da besvimelse kan forekomme. Sørg for, at den syge ikke er alene, og hold vedkommende varm og så vidt muligt afslappet.
Man må på intet tidspunkt blive grebet af panik, og selv hvis personen skulle gå i shock eller få hjertestop , er der mulighed for at hjælpe, bl.a. med førstehjælp (hvis man er uddannet).
Hjerteinfarkt diagnosticeres dels på det typiske sygdomsbillede, dels ved hjælp af et EKG. I en blodprøve vil man finde forhøjede værdier af såkaldte hjerteenzymer, og de er tegn på dødt hjertevæv.
Ved ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kigger man direkte på hjertets strukturer, og dårligt pumpende væv kan ses.
Læs også: Undersøgelser ved hjertesygdom (inkl. EKG)
Hvis man ikke er arveligt belastet, er der meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforsnævring, hvis man er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger. Lider man af hjertekramper, er det især vigtigt, at man ændrer sin livsstil på de punkter, der er mulige.
Ved nyopstået hjerteinfarkt er tiden en vigtig faktor for overlevelse. Jo hurtigere man kommer til et hospital, jo bedre er prognosen. Man skal ringe 112 ved nyopståede stærke smerter i brystet. Undgå al unødig aktivitet, og kør aldrig selv på hospitalet, da besvimelse kan forekomme. Sørg for, at den syge ikke er alene, og hold vedkommende varm og så vidt muligt afslappet.
Man må på intet tidspunkt blive grebet af panik, og selv hvis personen skulle gå i shock eller få hjertestop , er der mulighed for at hjælpe, bl.a. med førstehjælp (hvis man er uddannet).
Hjerteinfarkt diagnosticeres dels på det typiske sygdomsbillede, dels ved hjælp af et EKG. I en blodprøve vil man finde forhøjede værdier af såkaldte hjerteenzymer, og de er tegn på dødt hjertevæv.
Ved ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kigger man direkte på hjertets strukturer, og dårligt pumpende væv kan ses.
Læs også: Undersøgelser ved hjertesygdom (inkl. EKG)
Behandling af blodprop (hjerteinfarkt)
I Danmark behandles hjerteinfarkt på nuværende tidspunkt på specialafdelinger på de største sygehuse i landet. Optimal behandling er hurtig primær PCI (perkutan coronar intervention), hvor man via et stik i lysken indfører en ballon, der kan bryde forsnævringen og udvide karret ( ballonudvidelse ). Ofte vil man indlægge en såkaldt stent, der er et metalgitter, som holder arterien åben.
På sygehuse, der ikke har mulighed for at udføre denne procedure, vil man påbegynde såkaldt trombolyse behandling ved en indsprøjtning i en blodåre. Behandlingen opløser blodproppen og skal påbegyndes indenfor 6 timer efter anfaldets begyndelse, jo hurtigere jo bedre. Overflytning til sygehus med mulighed for PCI vil ske hurtigst muligt.
På sygehuse, der ikke har mulighed for at udføre denne procedure, vil man påbegynde såkaldt trombolyse behandling ved en indsprøjtning i en blodåre. Behandlingen opløser blodproppen og skal påbegyndes indenfor 6 timer efter anfaldets begyndelse, jo hurtigere jo bedre. Overflytning til sygehus med mulighed for PCI vil ske hurtigst muligt.
Behandling ved ankomst til hospitalet
Ved ankomst til hospitalet vil den modtagende læge starte et medicinsk behandlingsprogram op, der hjælper den syge, indtil ballonudvidelse er mulig. Det drejer sig om:
- Morfin, som hjælper mod smerterne og samtidig gør, at man slapper mere af og bliver mindre angst.
- Ilt, så hjertet får et større ilttilbud. Vejrtrækningen bliver roligere og ilten virker afslappende.
- Hjertemagnyl gør, at blodet har sværere ved at størkne, så blodproppen ikke kan vokse mere. Dette skal tages dagligt resten af livet.
- Nitroglycerin, udvider hjertets kranspulsårer, så der kommer mere blod til hjertemuskulaturen. Venerne udvides ligeledes, så kroppens blod ophobes her, og der sendes ikke for meget til hjertet, hvilket gør, at det ikke skal arbejde så hårdt.
- Beta-blokkere. Blokerer adrenalins virkning på hjertet, så det ikke slår så hurtigt og så kraftigt. Gives til alle, der ikke har for lavt blodtryk eller lav hjerterytme.
- Heparin. Blodfortyndende medicin, som også stopper blodproppens vækst. Gives ved en indsprøjtning i maveskindet.
- Hvis der ses hjertesvigt , behandles der med såkaldt ACE-hæmmer, som blokerer et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når årene udvider sig, skal hjertet ikke pumpe mod så stor en modstand, og dets arbejde lettes.
Efter vellykket behandling for hjerteinfarkt skal de fleste i blodtrykssænkende behandling. Kolesteroltallet sænkes med diæt og kolestorolsænkende medicin (såkaldte statiner). Som tidligere nævnt er en livsstilsændring en vigtig forudsætning for efterfølgende sundhed.
Forløb
Prognosen afhænger overvejende af størrelsen på infarktet (hvor meget hjertemuskel, der er dødt). Jo hurtigere der foretages ballonudvidelse, jo bedre er udsigterne, og dette nedsætter risikoen for at få endnu et infarkt.
Prognosen er god, hvis der ikke opstår hjerterytmeforstyrrelser eller pumpesvigt seks timer efter smerterne er forsvundet. Overlever man den første måned, er der 70-80% chance for at overleve de næste fem år.
Prognosen er god, hvis der ikke opstår hjerterytmeforstyrrelser eller pumpesvigt seks timer efter smerterne er forsvundet. Overlever man den første måned, er der 70-80% chance for at overleve de næste fem år.
Komplikationer til blodprop (hjerteinfarkt)
Der kan optræde flere komplikationer til sygdommen, og mange af dem er forbundet med lav overlevelse. Hvis vævsødelæggelsen inddrager de elektriske systemer, der styrer hjertets sammentrækning kan det give hjerterytmeforstyrrelser , hvilket er en frygtet komplikation.
Der kan dannes blodpropper i væggen i hjertet, der hvor vævet er dødt. Disse kan rive sig løs og give blodpropper i arterier i andre organer, f.eks hjerne, nyrer og ben. Det døde væv bliver lavet om til ueftergiveligt arvæv, og dette kan bule ud og give anledning til hjerterytmeforstyrrelse. I værste tilfælde kan væggen briste, så man bløder ud i hjertehulen eller ind i det modsatte hjertekammer.
Betændelse i hjertesækken Perikarditis) forekommer ofte, og kan behandles med acetylsalicylsyre eller paracetamol. Et nyt hjerteinfarkt ses hos ca. 10% , og viser sig som det første.
Der kan dannes blodpropper i væggen i hjertet, der hvor vævet er dødt. Disse kan rive sig løs og give blodpropper i arterier i andre organer, f.eks hjerne, nyrer og ben. Det døde væv bliver lavet om til ueftergiveligt arvæv, og dette kan bule ud og give anledning til hjerterytmeforstyrrelse. I værste tilfælde kan væggen briste, så man bløder ud i hjertehulen eller ind i det modsatte hjertekammer.
Betændelse i hjertesækken Perikarditis) forekommer ofte, og kan behandles med acetylsalicylsyre eller paracetamol. Et nyt hjerteinfarkt ses hos ca. 10% , og viser sig som det første.