Brok i bugvæggen (Hernia ventralis) inkl. arbrok, navlebrok og Linea alba-brok Artikel

Et brok (hernie) defineres som en medfødt eller erhvervet unormal fremposning af den underliggende bughinde, gennem et svagt sted i bugvæggen. Brokket kan indeholde fedt eller et stykke af tarmen.

Ventralhernier er en samlet betegnelse for brok, der trænger igennem svage steder i forsiden og på siden af maven, hvilket ofte skyldes forøget tryk i maven.

Der skal nævnes følgende typer af brok i bugvæggen:

Arbrok opstår efter 5-10% af operationer i maven og ses specielt ved lodrette snit gennem huden. Arbrokket opstår typisk efter en defekt i operationsarret eller en betændelse i såret. Har man tendens til hosten (f.eks. ved kronisk bronkitis), er overvægtig eller underernæret, øges risikoen for at udvikle arbrok. Man kan forstærke arret ved at indsy et kunststofnet laparoskopisk (ved en kikkertoperation), men er man meget svækket, undlader man operation, med mindre der er stærke smerter. Man ser typisk kun inkarceration (indeklemning, se brok ) ved de små hernier.

Navlebrok deles op i medfødt- og voksenhernie.

Det medfødte hernie ses hos 5% af spædbørn, og brokket presser sig direkte ud gennem navlen, når barnet skriger. Når barnet slapper af, glider brokket på plads af sig selv (brokket kan reponeres). Der føles et hul (et område hvor huden giver efter, når man trykker det ind mod maven) i navlen, som kan variere fra få mm op til 1 cm. Normalt vil hullet lukke af sig selv inden for de første leveår, og en operation kommer kun på tale, hvis hullet stadig er til stede efter 3 år eller inkarcererer (se brok).

Navlebrok ved voksne ses specielt hos overvægtige med ascites (væske i bughulen) og kvinder, der har været igennem mange fødsler. Her føles det svage sted ikke direkte i navlen, men ofte rundt om navlen. Der tilbydes operation, hvor brokindholdet fjernes, og hvis der er tendens til at brokket kommer igen, kan man indsy et kunststofnet for at støtte det svage sted.

Hernia linea alba: Linea alba er en senestribe som strækker sig i midtlinien fra den nederste del af brystbenet til skambenet, og ligger imellem de 2 lodretgående mavemuskler. Sker der en svækkelse i senen, kan det underliggende fedt bule frem som brok, og dette sker typisk et sted mellem brystbenets spids og navlen. Brokket er ofte ganske lille, men på trods af dette er der ofte store smerter forbundet med brokket, da der bliver afklemt fedtvæv i åbningen.

Denne type brok er hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Læs også: Lyskebrok - Årsager, symptomer, behandling

Oplever man en udbulende brok i den midterste del af maven, som ikke fortager sig, bør man observere dette i et par uger. Er brokket vedvarende, og gør det ondt, kan man gå til egen læge som kan vurdere, hvorvidt tilfældet kræver en lille operation eller ej.

Kræver brokket behandling, kan man ved et lille kirurgisk indgreb skære det fedtvæv væk, som sidder fast i åbningen. Herefter sys åbningen sammen, og det lille indgreb giver som regel ikke anledning til komplikationer.