Definition og årsager
Guillain-Barré syndrom (GBS) er en form for nervebetændelse. Sygdommen opstår i tre ud af fire tilfælde efter en infektion, for eksempel halsbetændelse eller maveinfektion . Det kan også opstå efter en operation, efter lymfekræft eller borrelia .
Man kender ikke den præcise årsag til sygdommen, men man mener, at antistoffer, som dannes mod virus ved f.eks. en maveinfektion, bagefter angriber kroppens nerver. Dette skyldes, at visse små dele af nerverne ligner dele af virus, så nerverne forveksles med en udefra kommende trussel (som et virus eller en bakterie), der skal slås ned. Dette er den mest udbredte opfattelse, men der forskes dog stadig på området.
GBS er sjælden med omkring 100 nye tilfælde om året. Alle aldersgrupper rammes og mænd og kvinder rammes lige hyppigt.
Symptomer på Guillain-Barré syndrom
Symptomerne på GBS starter indenfor tre uger efter den udløsende begivenhed (som regel infektion):
- Først opleves muskelsmerter samt en fornemmelse af myrekryb.
- Lammelser, der starter i fødder og ben og breder sig til arme, krop og ansigt.
- Følelsesløshed og dødhedsfornemmelse, samt smerter kan ledsage lammelserne.
- Andre symptomer som blodtrykssvingninger, hjertearytmier og vandladningsbesvær.
Behandling af Guillain-Barré syndrom
I sygdommens akutte fase kan man forsøge filtrering af blodet, kaldet plasmaferese (for at fjerne antistofferne) eller behandling med binyrebarkhormon (for at dæmpe betændelsen). I øvrigt bør respiratorbehandling hele tiden være i baghånden, ligesom behandling af svingende blodtryk og hjertearytmier kan blive nødvendig. I den fase, hvor symptomerne svinder, er fysioterapi den bedste behandling. Desuden er støttende pleje og psykisk støtte meget vigtig for den ramte.
Læs også: Levertumorer
Forløb og prognose
Symptomerne forværres over de første dage op til højst fire uger. Herefter ses bedring. Undervejs kan vejrtrækningsmusklerne rammes, så respiratorbehandling bliver nødvendig. Sygdommen har i få tilfælde dødelig udgang, men langt de fleste kommer sig. Kun 10% har varige mén i form af lammelser eller kraftnedsættelse, og alt i alt er prognosen meget god.