Hypofysetumorer Artikel

Definition og årsager

Hypofysen er en lille kirtel på størrelse med en ært, der er ophængt til undersiden af hjernen i hypofysestilken og er delt op i en forlap og en baglap. Tumorer (svulster) i hypofysen opstår oftest i hypofysens forlap og er hyppigst godartede (hvilket vil sige at der ikke er tale om en kræftsvulst). De vokser langsomt og kan påvirke hormonudskillelsen fra hypofysen på forskellige måder. Der kan ses overproduktion af et eller flere af de hormoner, som hypofysen selv udskiller eller kontrollerer udskillelsen af (se hypofysen ). Tumoren kan også trykke på hypofysen, således at hormonudskillelsen ophører eller nedsættes.

Man kender oftest ikke årsagen til, at en hypofysetumor opstår.

Symptomer på hypofysetumorer


Symptomerne på en langsomt voksende hypofysetumor er typisk gradvist indsættende og er ofte relateret til hypofysetumorens tryk på synsnerven. Dette kan give hovedpine og synsforstyrrelser, ofte i form af læsevanskeligheder og flimren for øjnene. Senere kan der udvikles tunnelsyn (som at kigge gennem røret fra en køkkenrulle). De muskler, der styrer øjenbevægelserne, kan også blive påvirket med nedsat synsfelt til følge.

Symptomer på forstyrrelser i hormonbalancen afhænger af hvilke hormoner, der er påvirket.

  • Halvdelen af alle hypofysetumorer udskiller hormonet prolaktin i store mængder, hvilket giver karakteristiske symptomer. Hos kvinder ses uregelmæssig eller udebleven menstruation samt infertilitet hos mænd impotens og brystforstørrelse. Hos begge køn ses desuden nedsat sexlyst samt sekretion (siven) fra brystvorterne.
  • Nogle hypofysetumorer udskiller væksthormon, hvilket giver symptomer på akromegali .
  • Andre tumorer udskiller hormoner, der overstimulerer binyrebarken, hvilket giver symptomer på Cushings syndrom .
  • En voksende tumor kan også trykke på hypofysen, således at udskillelsen af et eller flere hormoner nedsættes. Dette giver symptomer på hypofyseinsufficiens .
  • En tumor, der trykker på hypofysens baglap, kan føre til nedsat udskillelse af såkaldt antidiuretisk hormon, hvilket giver symptomer på diabetes insipidus .

Forholdsregler og diagnose

Hvis din læge mistænker en hypofysetumor, kan der tages blodprøver, der måler niveauet af hypofysens hormoner i blodet. Nogle former for medicin kan give falskt forhøjede værdier af bestemte hormoner, så det er vigtigt at fortælle lægen, hvis man regelmæssigt tager medicin.

En MR-scanning af kraniet kan foretages med henblik på at lokalisere en evt. tumor. Øjenundersøgelser laves med henblik på, om der er påvirkning af synsnerven.

Behandling af hypofysetumorer

En hypofysetumor, der giver overproduktion af hormonet prolaktin (kaldet et prolaktinom), kan behandles med medicin, der blokerer effekten af hormonet. Denne behandling er i de fleste tilfælde meget effektiv, og man kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt med en operation.

Hvis hypofysetumoren giver nedsat udskillelse af hormoner, kan der desuden behandles med syntetiske hormonpræparater (læs nærmere under behandling af hypofyseinsufficiens ).

Hvis tumoren bevirker overproduktion af nogle af de andre hormoner, eller hvis den giver tryksymptomer, som f.eks. synsforstyrrelser, fjernes den oftest kirurgisk. Dette foregår i de fleste tilfælde ved, at man skaber adgang gennem næsen og opererer vha. et mikroskop. Dermed får man et godt overblik over forholdene, og tumoren fjernes via samme adgangsvej.

Strålebehandling bruges i stadig mindre omfang pga. forbedrede medicinske og kirurgiske behandlingsteknikker.

Læs også: Levertumorer

Forløb og komplikationer

Risikoen for komplikationer, som hjernehindebetændelse (meningitis), blødning eller påvirkning af omkringliggende strukturer, er lille ved den type operation, der er beskrevet ovenfor. Hvis tumor har en størrelse, der umuliggør denne operationstype, kan der foretages en operation, hvor man skaber adgang gennem kraniet. Her er der dog større risiko for komplikationer.

På langt sigt afhænger prognosen af størrelsen på hypofysetumoren, men med medicinsk eller operativ behandling er det muligt at opnå fuldstændig helbredelse.