I løbet af de sidste 10-15 år er der tilsat talrige stoffer til kosmetiske produkter. Nogle har direkte effekt på hudens forskellige lag og nogle virker som transport og frigørelsessystemer for de aktive stoffer. Læger ser generelt med stor mistro på disse produkter men nogle er faktisk virksomme under de rette omstændigheder og i rette koncentrationer. Der gives her et kort resume af nogle af de artikler der er publiceret i medicinske videnskabelige tidsskrifter.
Sammendraget er kun et resume af et lille udvalg af mange artikler, der er produceret de sidste 15-20 år, overvejende af hudlæger. Desuden angives her en vejledning i anvendelse af produkter med aktive indholdsstoffer.
AHA (alfahydroxyacids) = Frugtsyrer, bl.a. glycolsyre
Frugtsyrer (AHA) virker regulerende på hornlaget. AHA har effekt på akne, solskadet hud og også i mindre grad på rynker og pigmentskjolder.
AHA (alfahydroxyacids, på dansk frugtsyrer) er et samlet begreb for en række veldefinerede organiske syrer. Den mest lavmolekylære syre er glykolsyre, der anvendes i cremer, lotions m.v. og til glycolsyrepeelinger. Andre AHA er fx. æblesyre, mælkesyre og vinsyre. Alle har principielt samme effekt, men glykolsyre foretrækkes af læger, da glykolsyre er det mindste molekyle og derfor har den bedste gennemtrængelighed gennem hudens hornlag. Glykolsyre udvikles fra rørsukker. Allerede i 1989 blev det beskrevet at glykolsyre havde effekt på akne, solskadet hud, rynker og pigmentskjolder. Siden er der kommet talrige arbejder om glykolsyrens effekt der bekræfter dette. Hovedvirkningen af glykolsyre er at de øverste døde lag hornceller fjernes, idet glykolsyren opløser de døde hornceller og også limen, der binder disse celler sammen. Resultatet bliver at huden bliver mere blank og glat og ser yngre og sundere ud. I højere koncentrationer gennemtrænger glykolsyren hele overhuden (epidermis) og virker let stimulerende på cellenydannelsen. I læderhuden (dermis) er der nogen stimulation af de collagene og elastiske fibre. I højere koncentrationer har dette derfor en vis udglattende effekt på rynker. Ved akne fjerner glykolsyren hornlaget over propperne (komedomerne) så de kan tømme sig, hvorved aknen bedres.
Der er nogle forudsætninger for at glykolsyre har effekt. Kun fri syre kan påvirke huden. PKA for glykolsyren er 3,83. PKA er det pH, hvor mængden af fri syre svarer til mængden af saltet af syren. For at virke skal der være tilstrækkeligt fri syre tilstede og produktet have en pH tæt på PKA.
Jo lavere pH er, dvs. jo mere sur opløsningen er, jo større er effekten på cellenydannelsen. Den maksimale stimulation af cellenydannelsen er en pH på 3-4. Ved stigende pH (aftagende surhed) falder aktiviteten af AHA, og ved en pH på over 6 er der slet ingen aktivitet. Foruden pH har AHA koncentrationen betydning, idet jo højere koncentration af AHA, jo dybere trænger syren ned og jo større er effekten.
AHA kan stimulere cellenydannelsen i overhuden (epidermis) uden nogen tegn på irritation eller inflammation. Udover en ændring i epidermis, er der også ændringer i læderhuden (dermis), idet AHA forøger mængden af hyaluronsyre. Hyaluronsyren binder vand op til 1.000 gange sin egen vægt, og denne vandbindingseffekt får huden til at virke yngre og mere fast. Det må dog fastslås at hovedvirkningen af glycolsyre er afskalning af døde hornceller, så hornlaget bliver tyndere.
Praktisk anvendelse af AHA:
Glykolsyre anvendes i cremer eller lotion til hjemmepleje i en koncentration på 5-20%, hvis der skal være effekt. Glykolsyren kan være mere eller mindre neutraliseret. Bedst effekt fås ved relativ høj koncentration, dvs. 10-20 % samt med et pH på omkring 3. Ved pH under 3 kommer der en lokal irriterende effekt af AHA og ved pH over 4 begynder effekten at aftage. Når pH stiger til 4,5-5, er effekten praktisk taget væk. Glycolsyrepeelinger udføres med en AHA koncentration på 40% til 70%. Der er ingen rødme eller irritation efter behandlingen og man kan anvende make-up straks efter. Hurtigst effekt fås når hjemmepleje produkterne kombineres med glycolsyrepeelinger.
BHA (Betahydroxyacids), bl.a. salicylsyre
Salicylsyre, BHA, er en betahydroxysyre. PKA for Salicylsyren er 2,97. Både BHA og AHA har afskallende effekt på hornlaget, mens BHA har ikke nogen dybere liggende effekt. AHA er vandopløsligt, mens BHA er fedtopløsligt, hvilket betyder at den er i stand til gennemtrænge det ophobede materiale i hudfolliklerne, og kan derfor bevirke en afskalning inden for akneelementet (folliklen). BHA opløser derfor propperne (comedomerne).
Praktisk anvendelse af Salicylsyre:
Salicylsyre tilsættes ofte til AHA produkterne til acne behandling i en koncentration på 1-2% da det har vist sig i praksis at kombinationen af AHA og BHA er meget velegnet til behandling af acne. Salicylsyrepeelinger er meget overfladiske peel der kan anvendes til gammel solskadet hud og akne.
Enzymer
Proteinopløsende enzymer såkaldte proteolytiske enzymer opløser de døde hornceller og har dermed sam-me effekt på hornlaget som glycolsyren, men har ikke nogen dybere effekt på huden. Proteolytiske enzymer er skånsomme overfor huden. Kan anvendes skiftevis med glycolsyre f.eks til acnebehandling. Proteolytiske enzymer findes i cremer og lotions og i masker.
A-vitaminprodukter (Tretionin, Retinol, Retinoider)
A-vitamin er væsentlig for væksten og vedligeholdelsen af overhuden (epidermis). A-vitamin har effekt på akne, solskadet hud, rynker og til en vis grad på pigmentskjolder. A-vitaminsyre var det første stof der blev brugt i anti-rynkecremer, og som har vist en dokumenteret effekt. Allerede i 1969 blev A-vitaminsyrens (tretionins) effekt på akne beskrevet, og i 1986 A-vitaminsyrens effekt på solskadet og gammel hud. I mange år anvendte man behandling med A-vitaminsyre, da dette molekyle var stabilt. A-vitaminsyre blev oprindeligt fremstillet til brug for akne-behandling. A-vitaminsyre virker anderledes end AHA, idet A-vitamin stimulerer dannelsen af nye horncellerne, således at den levende del af overhuden (epidermis), bliver tykkere og af bedre kvalitet de første 6 måneder. A-vitaminsyre har imidlertid bivirkninger i form af irritation, kløe, afskalning og soloverfølsomhed. Desuden kommer der karsprængninger, som ikke forsvinder ved ophør med A-vitaminsyre.
Glykolsyre er sammenlignet med A-vitamin til behandling af akne. A-vitamin opløser propperne (komedomerne) og glykolsyren fjerner det tykke hornlag, som holder propperne fast, således at restpropperne kan afstødes. I praksis har det vist sig, at der er god effekt på akne ved kombinationsbehandling af A-vitamin og AHA. Det egentlige A-vitamin (Retinol = all-trans-retinol), er først kommet i anvendelse inden for de sidste par år. Retinol var tidligere ustabilt, men det er nu lykkedes at fremstille en stabil præparation. Retinol kan købes frit, mens A-vitaminsyre er receptpligtig medicin. Der har vist sig at i passende koncentrationer er Retinol lige så effektivt som A-vitaminsyre på overhuden (epidermis). Der fremkommer samme fornyelse af overhuden (epidermis), men det er uden A-vitaminsyrens bi virkninger. A-vitaminprodukter som indtages i tabletform kan give fosterskade, men det er påvist at der er ikke nogle risko for fosterskader ved lokal anvendelse på huden.
Praktisk anvendelse af A-vitamin:
Nyere A-vitaminprodukter indeholder Retinol (A-vitamin) og har A-vitaminsyrens effekt, og samtidig er bivirkningerne næsten elimineret. A-vitamin og AHA stimulerer hinandens effekt, hvilket er specielt gavnligt ved behandling af akne, hvor en kombinationen af de 2 produkter kan give særdeles gode resultater. A-vitaminpræparater anvendes desuden til forbehandling før kirurgisk peeling, hudslibning eller laserrynkefjernelse, da det har vist sig, at A-vitamins stimulerende effekt på cellenydannelsen i overhuden giver en hurtig og mere sikker opheling af sårene efter disse operationer. A-vitaminprodukterne kan også anvendes på ældre rynket hud.
Retinol anvendes i koncentrationer 0,15-2 % i cremer og lotions.
C-vitaminprodukter (Ascorbylpalmitat, Magnesium-Ascorbylfosfat)
C- vitamin stimulerer dannelsen af kollagene fibre i læderhuden og virker desuden anti-inflammatorisk. C- vitamin en kraftig antioxidant.
I 1993 blev C-vitamins anti-inflammatoriske og solbeskyttende effekt beskrevet. I arbejdet er anvendt ascorbyl-palmitat, som er en ester af C-vitamin. C-vitamin (ascorbinsyre) er et vandopløseligt og ustabilt molekyle. Ascorbylplamitat er et fedtopløseligt og stabilt molekyle som kan blandes i cremer og lotion. Ascorbylpalmitat har en helende og kraftig forbedrende effekt på solforbrændinger, gammel uelastisk hud og psoriasis.
En anden C-vitamin-ester magnesium-ascorbylfosfat som er vandopløselig optages også gennem huden. Magnesium-ascorbylfosfat hæmmer dannelsen af ny pigment i huden og er effektiv til blegning af fregner og pigmentpletter efter graviditet. Hæmning af dannelsen af ny pigment i huden sker ved at hæmme enzymet thyrosinase der er ansvarlig for pigmentproduktion i pigmentcellerne.
C-vitamin har betydning for nydannelsen af kollagen og kollagene fibre i læderhuden. Cellekulturer har vist vækst af bindevævsceller ved anvendelse af begge disse C-vitaminestere. Det menes at C-vitaminestere i større doser, optaget gennem huden, stimulerer bindevævscellerne og øger mængden af kollagene fibre i læderhuden.
Praktisk anvendelse af C-vitamin:
C-vitamin-esterne ascorbylpalmitat og magnesiumascorbylfosfat, fås nu i cremer og lotions. Produkterne er stabile og ødelægges ikke af luftens ilt. Man mener, at C-vitaminesterne har en opstrammende effekt på huden, og virker som beskytter mod solskader pga. den anti-oxydante virkning.
C-vitaminestere bleger pigmentskjolder. C-vitaminprodukterne har formentlig størst effekt hos patienter med gammel, tynd hud med fine rynker og pigmentskjolder. Ascorbylpalmitat anvendes i cremer og lotions i koncentrationer på 5-20% og magnesiumascorbylpalmitat fås desuden som tørstof til opløsning.
Hydrokinon og kojic acid
Pigmentskjolder efter P-piller eller graviditet, leverpletter og pigmenteringer efter akne kan også behandles med aktive stoffer. Det samme kan evt. øget pigmentering efter kirurgiske behandlinger som peeling, hudslibning eller laserrynkefjernelse med CO2 eller Erbium YAG laser.
Hydrokinon og kojic acid virker ved at hæmme enzymet tyrosinase der er nødvendigt for produktionen af pigment i pigmentcellerne. Hydrokinon er det stof der er anvendt længst til behandling af pigmentproblemer. Sædvanligvis anvendes koncentrationer på 1 1/2- 2 % hvilket giver fuld effekt med mindst bivirkning. Højere koncentrationer er i USA receptpligtige. Stoffet er i de nævnte koncentrationer sikkert og der er kun få bivirkninger. Af og til ses dog allergiske reaktioner med hudirritation.
Kojic acid har i mange år været anvendt i Japan med god effekt på pigmentproblemer. Det virker på samme måde som hydrokinon og er et anerkendt stof til » blegebehandling«. Der er også set hud irritation i nogle tilfælde efter behandling med kojic acid.
Praktisk anvendelse af Hydrokinon og Kojic acid:
Forudsætning for effekt er at man ophører med udsættelse for sollys og anvender et solfaktor produkt dagligt. Det er vist at både hydrokinon og kojic acid har større effekt i kombinationsprodukter med glycolsyre. Hydrokinon og kojic acid kan virke lidt forskelligt på de forskellige patienter, hos nogle virker hydrokinon bedst og hos andre kojic acid. A- vitaminprodukter forstærker virkningen. Hydrokinon anvendes i koncentrationer på 1 1/2 - 2 % og Kojic acid i koncentrationer på 2-4 %. Der anvendes også kombinationsprodukter af de 2 stoffer. Det kan vare op til 3 måneder før der er maximal effekt, men hvis der ikke er effekt efter disse 3 måneder bør behandlingen ophøre.
Solbeskyttelsesprodukter
Det er helt nødvendigt, at alle patienter, som er i behandling, bruger solbeskyttelse. Gammel solskadet hud kan at reparere sig selv til en vis grad, hvis den bliver beskyttet mod sol. A-vitaminer og AHA gør huden mere følsom overfor sol og gør patienten mere vulnerabel overfor ultraviolet (UV) forbrænding og skade.
Daglig brug af solbeskyttelsesprodukter er derfor en vigtig del af behandlingen. Få minutters udsættelse for UV bestråling kan ødelægge resultatet af måneders behandling af pigmentproblemer.
Solbeskyttelsesfaktoren SPF (Sun Protection Factor) angiver, hvor mange gange længere man kan opholde sig i solen, når solbeskyttelse anvendes. Den akutte solforbrænding og de kroniske skader fremkaldes fortrinsvis af UV-B (280 - 320 nannometer), derfor er anvendelse af solcremer, der beskytter mod UV-B det vigtigste element til beskyttelse mod solen. Der kan anvendes kemiske stoffer (hyppigst Benzoater (PABA) eller Cinnamater ) som absorberer UV bestrålingen og omdanner den til varme.
Fysiske produkter som Titanium Dioxid eller Zinkoxid reflekterer strålingen fra hudoverfladen (spejleffekt) virker mod både UVA og UVB. Beskyttelse både mod UV-B og UV-A (320- 400 nm) er nødvendig, når man udsættes for meget store solmængder eller man har soleksem. UVA giver ingen rødme, men giver også på langt sigt solskadet hud med rynker. Beskyttelse mod UV-A kan være f.eks. Dibenzoylmetanforbindelser eller kamfer. Benzofenoner virker mod både UVA og UVB.
Praktisk anvendelse af solfaktorprodukter:
Solbeskyttelses produkter er helt nødvendige hvis man skal forbedre sin hud, uden solbeskyttelse er det næsten uden værdi overhovedet at tale om hudforbedring. Vigtigst er det til gammel, tør solskadet hud, men også ved behandling af acne spec. med pigment uregelmæssigheder er det helt nødvendigt for at få forbedring.
Der anvendes solfaktorprodukt hver morgen ovenpå alle andre hudplejeprodukter. En kemisk blokker bør beskytte med UVA og UVB. Patienter med sart hud og patienter der er soloverfølsomme er også ofte allergiske overfor kemiske solblokkere, og de kan anvende Titaniumdioxid som er en fysisk solblokker.
Waterproof solfaktorprodukter skal påsmøres huden 30 min. før svømning eller lign og skal gentages, specielt efter fysiske aktiviteter.
Solfaktorprodukterne anvendes altid når man bruger blegemidlerne Hydrokinon og Kojic Acid og også ved anvendelse med A-vitamin og C-vitamin-produkter og de beskytter mod øget aktivitet af pigmentcellerne hos patienter, som behandles for pigmentujævnheder.
Transport og frigørelsessystemer
Når man anvender cremer og lotions med aktive stoffer er det vigtigt at de er stabile og kan optages gennem huden. Alle de omtalte stoffer har lav molkylvægt og det er påvist, at de gennemtrænger huden. Desuden er koncentrationen i de anvendte cremer og lotions vigtig for effekten.
Koncentrationen af de optagede stoffer i huden er meget høj i starten og falder derefter gradvist. Man har forsøgt at finde forskellige systemer, der øger transporten af stofferne gennem huden og/ eller holder på de aktive substanser og frigør dem gradvist over en længere periode.
Et sådant frigørelsesystem kan bestå af mikrokapsler, liposomer eller være et porøst polymert system. Ved mikrokapsler indeholder disse det aktive stof og virker som en æggeskal, der holder et æg sammen. For at frigøre det aktive indhold er det nødvendigt, at skallen brydes. En anden mulighed er liposomer som er fedtstoffer der binder de aktive stoffer og frigør dem gradvist. Nogle liposomer er kaldet niosomer. Liposomer er kun transportstoffer, de har ingen selvstændige aktivitet. Den tredje mulighed er et såkaldt porøse polymere systemer, hvilket er porøse systemer, som er åbne mod omgivelserne. Det er strukturer med meget højt indvendigt overfladeareal. De binder de aktive stoffer og frigør dem gradvist.
Systemerne er fedtopløselige og kan opsuge olier og fedtstoffer, hvilket med fordel kan bruges i produkter, der er fremstillet til fedtet hud. Porøse polymerer anvendes ofte i produkter, der indeholder, salicylsyre og A-vitaminsyre og A-vitamin. Anvendes også til solbeskyttelsesprodukter, da det forlænger virkningen af de aktive ingredienser. De tilsættes produkter til fedtet hud for at opnå en mat finish på huden, som holder i timer. Porøse polymere systemer findes som fx Microsponge.
Hudplejeserier - anvendelse og bivirkninger
Der er fremstillet adskillige hudplejeserier, overvejende amerikanske, der sælges gennem lægeklinikker eller gennem kosmetologklinikker. Fælles for disse serier er, at de har de angivne høje koncentrationer af de aktive indholdsstoffer, hvilket giver effekt, men også kan give bivirkninger, som dog kan korrigeres ved lidt ændring af produktsammensætningen. De store kosmetikfirmaer, der reklamerer med produkter, der indeholder frugtsyrer, Retinol, C-vitamin mv. har meget små koncentrationer af disse stoffer i deres produkter, så disse produkter må anses for at være uden reel virkning. I en medicinsk serie starter man med enkelte produkter og der kan lægges flere på, efterhånden som huden bliver tilvænnet hvis man har brug for det.
Skal man behandle en ældre og solskadet hud, vil man starte med et renseprodukt, et solfaktorprodukt og et frugtsyreprodukt (nedsættelse af hornlagets tykkelse). Når huden har vænnet sig til dette, kan man herudover anvende A-vitaminprodukt (stimulation af overhuden) og/eller et C-.vitaminprodukt (stimulation af læderhuden). Hvis der er øget pigmentering anvendes også produkter, der indeholder hydrokinon og/eller kojic acid (nedsættelse af pigmentproduktionen).
Til acnehud starter man også med et renseprodukt, specielt designet til fedtet hud, et solfaktorprodukt og et frugtsyreprodukt med salicylsyre (nedsættelse af hornlagets tykkelse og opløsning af comedomerne). Når huden er tilvænnet kan man desuden anvende A-vitaminprodukt (stimulation af overhuden og opløsning af comedomerne) og er der øget pigmentering anvendes desuden et produkt indeholdende hydrokinon og/eller kojic acid (nedsættelse af pigmentproduktionen). Anvender man disse serier og går man frem med den anbefalede hastighed, får man kun få bivirkninger.
Bivirkningerne ved frugtsyre (AHA) er en tydelig afskalning ca. 1 uge efter starten. Afskalningen er et udtryk for effekt af produktet. Nyere A-vitaminprodukter, som Retinol, giver kun meget få bivirkninger men der kan optræde rødme og irritation, hvis man samtidig udsætter sig for kraftigt sollys. A-vitaminsyren anvendes som hovedingrediens i et enkelt af de amerikanske lægesystemer (Obagi), og systemet giver derfor meget kraftige bivirkninger i form af rødme, afskalning, kløe, soloverfølsomhed evt. smerter i huden i de første 6 uger, indtil huden har vænnet sig til A-vitaminsyren.
Hydrokinon og Kojic acid kan være lidt hud irriterende og give lettere eksem. Det er vanskeligt at finde disse produktserier, da de hverken sælges i parfumerier eller på apoteket, men kun fra lægeklinikker eller kosmetologklinikker. Amerikanske produktserier der sælges i Danmark skal derfor nævnes her. De er nævnt i alfabetisk rækkefølge. Rene lægeserier er Biomedic og Obagi. Læge- og kosmetologserier er Jan Marini Skin Research, MD-Formulation og Murad.