Definition af laserbehandling
Laser står for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation og er en anordning, der skaber lys eller elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber. En computerstyret laser kan bruges til at lave operationer i øjet, der kræver meget stor præcision. Der findes flere forskellige former for laserbehandling af øjensygdomme.
Laserbehandling til forbedring af synet
Følgende metoder bruges til at korrigere nærsynethed , langsynethed og bygningsfejl :
LASIK:
Dette er den mest brugte form for laserbehandling, der udgør omkring 90 % af de udførte laserbehandlinger. Der laves en ganske tynd cirkulær lap i det alleryderste af hornhinden, hvorefter lappen foldes bagover. Der er nu skabt adgang til den midterste del af hornhinden, hvor laseren ved hjælp af en ultraviolet lysstråle kan fjerne noget af hornhindens væv. Man kan på den måde give hornhinden den form, man ønsker.
For, at man kan bruge LASIK, kræves det, at hornhinden er tyk nok til, at der kan fjernes væv fra den. Desuden må man ikke lide af øjentørhed . I så fald kan man i stedet benytte en anden metode, kaldet LASEK eller ELSA
For, at man kan bruge LASIK, kræves det, at hornhinden er tyk nok til, at der kan fjernes væv fra den. Desuden må man ikke lide af øjentørhed . I så fald kan man i stedet benytte en anden metode, kaldet LASEK eller ELSA
LASEK/ELSA:
Denne form for laserbehandling anvendes, hvor LASIK ikke kan anvendes eller ved meget små synsnedsættelser. Ved LASEK/ELSA behandles kun den allerøverste del af hornhinden. Da det hornhindelag, man løfter op, er meget tyndt, er der risiko for, at man kan komme til at blinke det løs efter operationen. Derfor skal man have en blød kontaktlinse i øjet i 3-4 dage, mens det øverste lag af hornhinden heler. I de første par dage kan der desuden være lidt gener i form af fornemmelse af fremmedlegeme i øjet, kløe i øjet, og synet kan være lidt sløret.
Læs også: LASIK- og LASEK behandling
Læs også: LASIK- og LASEK behandling
Sådan foregår laserbehandling til forbedring af synet
Forundersøgelse:
Dette foregår ofte et par uger før, operationen skal foretages. Det undersøges her, om man er egnet til laserbehandling. Dette gøres bl.a. ved at måle synsstyrken, pupilstørrelse og tykkelsen på hornhinden.
Ugen før operationen:
Man bør undgå at bruge kontaktlinser 7 dage før operationen, så man undgår, at kontaktlinserne laver små skader på hornhinden.
Selve operationen:
Der dryppes en lokalbedøvende dråbe i øjnene. Hvis man er nervøs for operationen, kan der desuden gives noget beroligende medicin. Herefter skal man ligge på en briks. Øjenlågene bliver holdt væk fra øjet af et særligt instrument, og der sættes et vakuumsug på øjet for at holde det stille. Der skal herefter fokuseres på en blinkende lysplet, mens laseren arbejder på øjet. Laseren arbejder i ca. 30 sekunder, og man kan høre en tikkende lyd og evt. lugte en lidt brændt lugt imens. Samme procedure gentages på det modsatte øje. I alt tager operationen 5-10 minutter.
Efter operationen:
Den første halve time hviler man sig, og derefter undersøges øjet for at se, om operationen er gået planmæssigt. Hvis den er det, kan man gå hjem. Dagen efter skal man møde op til undersøgelse igen. Den første uge skal øjnene dryppes med 3 forskellige øjendråber: kunstige tårer, antibiotika og et middel, der virker helende på hornhinden. Efter den første uge skal der kun dryppes med kunstige tårer ved behov. Man skal til kontrol igen efter en uge.
Det er meget vigtigt, at man ikke gnider sig i øjnene i to uger efter operationen, da man så kan skade vævet i hornhinden, der endnu ikke er helt helet. Om natten kan anvendes særlige plast-beskyttere, så man ikke kommer til at røre ved øjnene i søvne. Tre måneder efter operationen skal man til den sidste kontrol.
Det er meget vigtigt, at man ikke gnider sig i øjnene i to uger efter operationen, da man så kan skade vævet i hornhinden, der endnu ikke er helt helet. Om natten kan anvendes særlige plast-beskyttere, så man ikke kommer til at røre ved øjnene i søvne. Tre måneder efter operationen skal man til den sidste kontrol.
Komplikationer ved laserbehandling til forbedring af synet
Komplikationer er heldigvis ret sjældne, og de fleste kan undgås ved at få lavet en grundig forundersøgelse. De hyppigste komplikationer er:
- Dårligere nattesyn pga. nedsat kontrastfølsomhed. Dette kan påvirke evnen til at køre bil, når det er mørkt.
- Halos og starbursts: Disse to fænomener optræder hyppigst under bilkørsel i mørke. En halo ses som en glorie omkring en modkørende bils lygter. Ved starbursts opleves den modkørende bils lygter som kraftige stjerner med mange takker. Som oftest forsvinder disse gener efter et par måneder.
- Øget lysfølsomhed: Dette ses næsten altid i de første par dage efter operationen, hvor det kan være meget ubehageligt at opholde sig i kraftigt lys. Generne svinder dog hurtigt og er oftest helt væk efter 3 måneder.
- Øjentørhed : Dette ses af og til i ugerne efter operationen. Disse gener kan dog let afhjælpes ved at dryppe øjnene med kunstige tårer.
Laserbehandling af øvrige øjensygdomme
Laserbehandling kan også bruges til at forhindre, at sygdomme i øjets nethinde udvikler sig yderligere. Man forsøger med laserstrålerne at omdanne den aktive del af sygdomsprocessen til arvæv, således at den bremses og dermed ikke kan forårsage yderligere ødelæggelse.
Ved følgende sygdomme på nethinden kan laserbehandling anvendes:
- Sukkersyge fører efter mange år til, at blodårerne i nethinden bliver utætte. Dette vil i sidste ende medføre blindhed. Laserbehandlingen foregår her ved, at man skyder med laser på en række forskellige punkter i nethinden. Dette forhindrer, at blodårerne kan lække blod ud i nethinden, således at synet kan bevares.
- Nethinderifter, der kan være forstadie til nethindeløsning , kan bestråles med laser, således at nethinden i det beskadigede område kommer til at klistre fast til baggrunden. Hvis en rift opdages, inden den bliver for stor, kan laserbehandling altså forhindre nethindeløsning .
- AMD (aldersbetinget maculadegeneration, forkalkninger i nethinden) . Der findes to typer af denne, en tør og en våd. Ved den våde type vokser skrøbelige, utætte blodkar fra årehinden, der ligger lige under nethinden, ind i nethinden ved øjets gule plet (macula). Med laserbehandling kan man ramme de nye blodårer, så de omdannes til arvæv og således ikke kan ødelægge mere af synet. Der er dog stor risiko for, at man med laserstrålerne også rammer noget af det raske nethindevæv, og derved ødelægger synet i dette område. Der vil da forekomme en sort plet i synsfeltet.
Desuden kan laser anvendes ved følgende sygdomme:
- Efterstær kan ses efter operation for grå stær og skyldes, at der opstår uklarheder i den tilbageværende del af linsens kapsel. Disse uklarheder kan fjernes med laser.
- Snævervinklet grøn stær kan behandles med laser, ved at man med laserstrålen laver et lille hul i regnbuehinden. Dette gør, at væsken i det forreste kammer får bedre afløb, og trykket i øjet falder. Åbenvinklet grøn stær behandles, ved at man med laser gør det normale afløb større.
Læs også: AMD - Årsag, behandling og forebyggelse