Stofmisbrug - Misbrug af medicin og narkotika Artikel

Betegnelsen stofmisbrug dækker i denne artikel over både misbrug af medicin og af ulovlig narkotika. Den generelle definition af misbrug kan ses her: Misbrug.

Der kan være adskillige årsager, til at en person bliver afhængig af et stof.

Opstår som regel i forbindelse med indtag af lægeordineret medicin, som oftest er påkrævet i et vist tidsrum. Visse former for medicin er vanedannende og har virkning på psyken. Det drejer sig typisk om angstdæmpende, beroligende og smertestillende medicin.

Nysgerrighed over for narkotika kan i visse tilfælde føre en person ind i et miljø, hvor det er accepteret at indtage et euforiserende stof i sociale sammenhænge. Virkningen af de forskellige stoffer involverer ofte en så stærk følelse af opstemthed og velvære, at personen gang på gang søger at genopleve euforien.
Endvidere er der desværre mennesker, der på grund af deres miljø og/eller psykiske problemer i større grad er i risiko for udvikling af stofmisbrug.

For begge grupper af misbrug gælder, at der udvikles både psykisk og fysisk afhængighed, hvilket medfører, at der kan være alvorlige følger, såfremt kroppen ikke får stoffet. Derudover bliver kroppen mere og mere vant til stoffet, hvilket gør, at der skal mere og mere stof til at opnå den samme euforiserende virkning.

De enkelte stofgruppers kortsigtede og langsigtede virkning kan ses i nedenstående skema. Der skal dog gøres opmærksom på, at de forskellige stoffers virkning kan variere fra person til person. Nedenfor er angivet det typiske:

Bivirkningerne ved stofferne er adskillige, men hovedproblemet er og bliver den sociale deroute, der følger med enhver form for misbrug. Misbruget kan i værste fald føre til, at misbrugeren mister sit liv enten i forsøg på at skaffe stoffet, tage stoffet eller mangle stoffet.

Misbrugere har ofte en afvigende optræden og svingende humør. De kan være rastløse og irriterede det ene øjeblik og straks efter nærmest søvndrukne. Ofte forekommer ringe madlyst og uforklarlig træthed og tristhed.

Abstinenssymptomerne er forskellige, alt efter hvilket stof det drejer sig om. De typiske er:

Behandling af stofmisbrug kan inddeles i behandling af akut forgiftning, abstinenser, følgesygdomme og den mere langsigtede afvænning.

Går først og fremmest ud på at få misbrugeren igennem denne enormt hårde og ubehagelige tid. Abstinenser, der udgør en risiko for patientens liv, er selvfølgelig i højsædet. Patientens luftveje, åndedræt og kredsløb overvåges intensivt, og hvis det er nødvendigt, anvendes respiratorbehandling.
Antipsykotisk og beroligende medicin anvendes mod kramper og eventuel psykose.
Ved forgiftning bruges eksisterende modgifte, hvis dette er påkrævet.

Som det fremgår af ovenstående skema, kan stofmisbrug føre til organskade. Ikke nok med det er misbrugerens livsførelse i høj grad også årsag til en række følgesygdomme. Det nedsatte immunforsvar gør misbrugeren mere modtagelig for diverse bakterieinfektioner i huden og blodet m.m. Anvendelse af urene kanyler medfører risiko for smitte med leverbetændelse og HIV/AIDS. Behandling af disse kan ses under de respektive sygdomme.

Hvis, eller når, patienten kommer igennem abstinenserne eller forgiftningen, begynder det egentlige arbejde for misbrugeren og dennes nærmeste.

Både den psykiske, sociale og fysiske afhængighed er en stor klods om benet på personen, der forsøger at komme ud. Det kræver en stor indsats af samfundet, misbrugeren selv og dennes pårørende. Det er desværre ikke altid tilfældet, at personen har de nødvendige ressourcer i sit netværk. Et svært misbrug er stort set umuligt at komme ud af på egen hånd. Der findes misbrugscentre i alle kommuner, hvor der er hjælp at hente både som misbruger og pårørende.

Afvænningen kan være baseret på samtaler og antidepressiv/antipsykotisk medicin. I tilfælde af f.eks. heroin-misbrug, kan man anvende substitutionsbehandling. Det vil sige, at man anvender et stof, der opfylder kroppens behov for heroin uden at virke på samme stærkt euforiserende måde. Dermed kan man forsøge at holde misbrugeren ude af en selvdestruktiv livsførelse i form af f.eks. kriminalitet og prostitution.