Hårdt fysisk nedslidende arbejde og stillesidende ikke aktivt arbejde er ikke godt for kroppen og helbreddet. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv. Det er bedst hvis man både dyrker let motion og hvis man får pulsen op 2 gange om ugen. Læs mere her om "motions-pillen"
Hvordan virker "motions-pillen"?
Vi har nu igennem et århundrede kæmpet for at slippe for de meget monotone og fysisk nedslidende arbejdsprocesser. Aldrig så snart er det ved at lykkes, før anbefalingerne går i retning af øget fysisk belastning.
Hvorfor er det så vigtigt med regelmæssig fysisk aktivitet?
Vi er efterhånden ved at blive klar over, at mennesket hverken er velegnet til tidligere tiders hårde, nedslidende arbejde eller til den høje grad af passivitet, som vi mere eller mindre bevidst stiler imod. Eksplosionen i forekomsten af livsstilssygdomme er velkendt, og inaktivitet er en væsentlig risikofaktor i denne sammenhæng.
WHO har forudsagt, at 70 % af sygdomme i år 2020 vil være livsstilsbetingede. I Danmark går det også stærkt - i dag skyldes 40-50 % af sygdommene vores livsstil.
Den fysiske aktivitet har mange gavnlige virkninger, både i forebyggelsen og i behandlingen af sygdomme.
WHO har forudsagt, at 70 % af sygdomme i år 2020 vil være livsstilsbetingede. I Danmark går det også stærkt - i dag skyldes 40-50 % af sygdommene vores livsstil.
Den fysiske aktivitet har mange gavnlige virkninger, både i forebyggelsen og i behandlingen af sygdomme.
Stofskifte konditallet
Regelmæssig fysisk aktivitet med let til moderat intensitet har stor indflydelse på det, man kalder "metabolisk fitness". "Metabolisk" betyder noget med stofskiftet, og "metabolisk fitness" kunne derfor også kaldes "stofskifte konditallet", fordi det er et udtryk for cellens evne til at transportere og omsætte næringsstoffer, primært fedt og sukker.
Øget metabolisk fitness har gavnlig effekt på sukkerreguleringen og fedtstofferne i blodet. Når du er aktiv, øger du det gode kolesterol HDL, samtidig med at du sænker det dårlige kolesterol, LDL og triglyceriderne (fedtstoffet). Disse ændringer reducerer risikoen for både hjerte-kar sygdomme og for de metaboliske sygdomme. I denne sammenhæng betyder "metaboliske sygdomme" type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og fedme.
Øget metabolisk fitness har gavnlig effekt på sukkerreguleringen og fedtstofferne i blodet. Når du er aktiv, øger du det gode kolesterol HDL, samtidig med at du sænker det dårlige kolesterol, LDL og triglyceriderne (fedtstoffet). Disse ændringer reducerer risikoen for både hjerte-kar sygdomme og for de metaboliske sygdomme. I denne sammenhæng betyder "metaboliske sygdomme" type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og fedme.
Konditallet
Hvis træningen kun foregår ved let intensitet opnås en forbedring af den metaboliske fitness, men der vil ikke være påvirkning af konditionen ("konditallet"), som er et udtryk for den maksimale mængde ilt, som musklerne kan optage. "Konditallet" kaldes også den "aerobe fitness".
For også at påvirke konditionen skal belastningen være så høj, at der stilles krav til hjertet om at øge mængden af blod, som pumpes rundt i kroppen. Det sker f.eks. ved løb, cykling, svømning, boldspil, motionsgymnastik, tennis og badminton. Ved disse former for motion arbejder du med store muskelgrupper, således at hjertet bliver presset til at øge sin ydeevne.
For også at påvirke konditionen skal belastningen være så høj, at der stilles krav til hjertet om at øge mængden af blod, som pumpes rundt i kroppen. Det sker f.eks. ved løb, cykling, svømning, boldspil, motionsgymnastik, tennis og badminton. Ved disse former for motion arbejder du med store muskelgrupper, således at hjertet bliver presset til at øge sin ydeevne.
Pulsen skal op
Hjertet bliver altså efterhånden en bedre pumpe, men udover det, sker der mange andre ting, som øger kroppens udholdenhed. Du får mere blod i kredsløbet, flere små blodkar i musklerne og dine muskler bliver tanket op med de enzymer, som er nødvendige for muskelcellens sukker- og fedtstofskifte. Dvs. ved øget kondition øges også den føromtalte metaboliske fitness, mens det modsatte ikke nødvendigvis er tilfældet.
Det er dette forhold, som retfærdiggør, at Sundhedsstyrelsen kan sige, at aktivitet blot i "moderat intensitet" har en gavnlig effekt på helbredet. Læg mærke til, de siger ikke, at du får en god kondition.
Det er dette forhold, som retfærdiggør, at Sundhedsstyrelsen kan sige, at aktivitet blot i "moderat intensitet" har en gavnlig effekt på helbredet. Læg mærke til, de siger ikke, at du får en god kondition.
Lad os lige resumere
½ times moderat aktivitet hver dag
Hvis du "blot" vil opnå sundhed uden også at få et væsentligt højere "kondital", skal du øge din metaboliske fitness. For at gøre det, skal du være fysisk aktiv mindst en halv time daglig med moderat intensitet. Du behøver altså ikke at få sved på panden - men selvfølgelig gælder: jo mere jo bedre.
Pulsen op 2 timer om ugen
Hvis du vil øge dit kondital, er det ikke nok at slentre i en halv times tid dagligt. Det vil give metabolisk fitness, men ikke bedre kondition. For at påvirke konditionen skal du op på en belastning, der påvirker åndedrættet. Du skal blive forpustet og kun lige netop kunne sige enkelte ord eller korte sætninger. Man kan kalde det: motionere til "snakkegrænsen".
På dette niveau opnår man en effekt på konditionen - og du vil samtidig også få en bedre metabolisk fitness. Den fulde effekt af konditionstræning får man ved yderligere et par gange om ugen at motionere i en times tid, periodevis i nærheden af maksimalniveauet.
Motion til "snakkegrænsen" er et godt niveau at træne på, fordi det giver meget lille risiko for overbelastning. Det gælder også for hjertepatienter, som dog aldrig må ignorere en opstået hjertesmerte. Den skal IKKE blot "arbejdes væk".
Udover disse virkninger på den metaboliske fitness og konditallet har fysisk aktivitet en stor indflydelse på din evne til at bevæge dig sikkert omkring.
En sikker mobilitet åbner mulighed for at bibeholde de sociale kontakter og dermed undgå ensomhed. Disse kontakter er af vital betydning, ikke mindst når der er tale om ældre og måske enlige. Et trygt socialt netværk, f.eks. et gymnastikhold, de handlende i området, bekendte i naboejendommen, er af samme vigtighed som de ovenfor nævnte fysiske faktorer.
Det overordnede princip i træningens betydning for din evne til at bevare din mobilitet, også i alderdommen, er:
USE IT or LOOSE IT !
...eller på dansk - hvor det dog ikke rimer!:
BRUG DET ELLER MIST DET
hvilket betyder, at alt, både muskelstyrke, kondition, metabolisk fitness, mental fitness og styrke sygner hen, hvis det ikke bliver brugt.
Derfor : VÆR AKTIV - HELE LIVET
På dette niveau opnår man en effekt på konditionen - og du vil samtidig også få en bedre metabolisk fitness. Den fulde effekt af konditionstræning får man ved yderligere et par gange om ugen at motionere i en times tid, periodevis i nærheden af maksimalniveauet.
Motion til "snakkegrænsen" er et godt niveau at træne på, fordi det giver meget lille risiko for overbelastning. Det gælder også for hjertepatienter, som dog aldrig må ignorere en opstået hjertesmerte. Den skal IKKE blot "arbejdes væk".
Udover disse virkninger på den metaboliske fitness og konditallet har fysisk aktivitet en stor indflydelse på din evne til at bevæge dig sikkert omkring.
En sikker mobilitet åbner mulighed for at bibeholde de sociale kontakter og dermed undgå ensomhed. Disse kontakter er af vital betydning, ikke mindst når der er tale om ældre og måske enlige. Et trygt socialt netværk, f.eks. et gymnastikhold, de handlende i området, bekendte i naboejendommen, er af samme vigtighed som de ovenfor nævnte fysiske faktorer.
Det overordnede princip i træningens betydning for din evne til at bevare din mobilitet, også i alderdommen, er:
USE IT or LOOSE IT !
...eller på dansk - hvor det dog ikke rimer!:
BRUG DET ELLER MIST DET
hvilket betyder, at alt, både muskelstyrke, kondition, metabolisk fitness, mental fitness og styrke sygner hen, hvis det ikke bliver brugt.
Derfor : VÆR AKTIV - HELE LIVET
Sygdommene er inddelt i 5 grupper.:
Sygdomsgruppe 1. Metaboliskesygdomme
Type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, fedme
Sygdomsgruppe 2. Åreforkalkningssygdomme
Hjerneblodprop/hjerneblødning, manglende blodforsyning til benene, forkalkning i hjertets kranspulsårer/hjertekrampe/blodprop i hjertet
Sygdomsgruppe 3. Bevægeapparat sygdomme
Slidgigt, leddegigt, rygsmerter, osteoporose (knogleskørhed), muskelsvækkelse/fald
Sygdomsgruppe 4. Psykiske sygdomme, Søvnbesvær og Stress
Depression, angst, skizofreni
Sygdomsgruppe 5. Luftvejssygdomme
Astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL, rygerlunger)