Definition og årsager på knogleskørhed (Osteoporose)
Osteoporose eller knogleskørhed er en tilstand, hvor knoglerne bliver udtyndede for knogleprotein og mineraler. Det gør, at knoglerne bliver skrøbeligere, og de har en øget tendens til at brække. Knoglerne bliver ikke mindre i størrelse.
Knogletætheden kan måles med en særlig scanning, og ved en tilstrækkelig lav tæthed defineres tilstanden som osteoporose.
Op til 20-30 års alderen stiger kalkindholdet i skelettet. Derefter falder det gradvist resten af livet, så kroppen i gennemsnit mister en halv til en hel % af kalken i knoglerne om året.
Kvinder taber 6-10 gange så meget knoglevæv årligt som mændene i overgangsalderen.
Osteoporose opdages oftest ved brud
Osteoporose kan ikke mærkes, og opdages ofte først når der opstår et brud . Kroppens knoglemasse aftager med alderen, og osteoporose ses overvejende hos ældre.
Tilstanden er meget hyppigere hos kvinder efter klimakteriet (overgangsalderen hvor menstruationen stopper).
Kroppens produktion af kvindelige kønshormoner (østrogen og progesteron) har en beskyttende effekt på knoglenedbrydningen, og efter overgangsalderen er denne produktion stærkt nedsat, og knoglemassen udtyndes.
Visse faktorer disponerer til osteoporose:
- Arv, dvs. forekomst af osteoporose i familien.
- Tidlig menopause (stop af menstruation).
- Lav produktion af kønshormoner, hvilket kan ses hos begge køn.
- Inaktivitet, immobilitet eller lammelser.
- Lav kropsvægt. Det styrker og beskytter knoglerne at have nogle kilo at bære på.
- Stort alkoholforbrug.
- Tobaksrygning.
- Behandling med forholdsvis store doser af binyrebarkhormon eller Cushings syndrom .
- Manglende indtag af kalk og D-vitamin (se bløde knogler).
- Tyreotoksikose (forhøjet stofskifte).
- Sukkersyge.
Det menes, at 30 % af kvinder mellem 60-70 år, og 40 % af kvinder mellem 70-80 år har osteoporose, men ikke nødvendigvis gener heraf.
Symptomer på osteoporose
Som nævnt giver osteoporose i sig selv ingen symptomer. Det er først, når knoglerne får brud af små slag og fald, der normalt ikke ville medføre brud, at man får problemer.
De typiske steder at få brud relateret til osteoporose er:
- Håndledet. Et brækket håndled, typisk efter fald, er ofte det første brud man ser og kan være første tegn på osteoporose, især hos kvinder over overgangsalderen.
- Ryggen. Ryghvirvlerne kan blive så udtyndede, at en eller flere hvirvler spontant vil falde sammen. Man anslår, at ca. hver tredje kvinde vil opleve et sammenfald i ryggen. Det er dog kun ca. 50%, der vil give symptomer. Der ses ofte en krumning af ryggen, hvilket i svære tilfælde kan give sammenpresning af organerne i brystkassen og bughulen, da man går meget foroverbøjet.
- Hoften. Frakturer (brud) omkring hoften er meget almindelige. De ses gerne noget senere end håndledsfrakturerne (dog ofte samtidigt). Ca. hver tredje kvinde efter menopausen vil opleve et brud nær ved hoften. Behandlingen er operation, og mange vil opleve, at de ikke genvinder deres tidligere funktionsniveau fuldt ud.
Diagnose af knogleskørhed (osteoporose)
Diagnosen osteoporose stilles officielt ved en såkaldt DEXA-scanning, som kan måle tætheden af knoglerne og sammenholde den med en normalværdi.
Hvis man kommer på hospitalet med et såkaldt lavenergi brud (f.eks. håndleds-, ryg- eller hoftebrud), og man er i risikogruppen for osteoporose (f.eks. postmenupausal kvinde), så vil det ofte være nok til at få stillet diagnosen osteoporose, og man vil opstarte behandling.
Hos patienter med en tilgrundliggende sygdom er det vigtigt at få diagnosticeret og behandlet denne, hvorefter osteoporose i mange tilfælde vil bedres betydeligt.
Forholdsregler og forebyggelse af knogleskørhed (osteoporose)
Efter klimakteriet er det vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin i kosten, f.eks. gennem mælkeprodukter og fed fisk. Dette styrker opbygningen af knoglerne.
Sollys på huden gør også, at kroppen selv producerer D-vitamin, hvorfor især ældre muslimske kvinder, som går tildækket, kan have gavn af at indtage kalk og D-vitamin tilskud året rundt.
- Fysisk aktivitet, alkohol- og rygeafhold mindsker risikoen for osteoporose.
- Overvægt mindsker risikoen for osteoporose, men øger samtidig risikoen betydeligt for en række andre sygdomme (f.eks. hjerte/karsygdomme), hvorfor overvægt ikke er tilrådeligt.
Det er samtidigt vigtigt at minimere risikoen for faldulykker. Er man lidt usikker på benene, kan en stok være en god idé. Man bør undgå at have løse tæpper, glatte gulve og ting, man kan falde over, liggende på gulvet.
Har man tendens til svimmelhed, når man rejser sig, er det vigtig at rejse sig langsomt og evt. få installeret en støttebøjle ved toilettet, til når man har været på wc.
Behandling af knogleskørhed (osteoporose)
En vigtig del af behandlingen er den livsstilsændring, som er nævnt under forholdsregler. Fornuftigt ændrede kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, samt fjernelse af risikofaktorer for fald, kan bedre prognosen for osteoporosen betydeligt. Man vil supplere med et D-vitamin og kalktilskud, der styrker knoglerne.
Medicinsk behandling med såkaldte bifosfonater, nedsætter omsætningen af knoglerne, hvormed de bliver stærkere.
Den samme effekt har behandling med østrogen (kvindeligt kønshormon). Man er dog påpasselig med ikke at bruge østrogener i en længere årrække, da det kan give en øget risiko for udvikling af brystkræft og blodpropper.
Det er desuden meget vigtig at behandle evt. brud med operation eller fiksering, og samtidigt smertedække patienterne tilstrækkeligt.
Forløb og komplikationer ved knogleskørhed (osteoporose)
Forløbet afhænger fuldstændig af graden af osteoporose, og graden og mængden af knoglebrud, som den enkelte oplever. Det er muligt at leve et fuldstændigt normalt liv med en let grad af osteoporose, især hvis man tager sine forholdsregler.
Mange vil dog opleve en vis form for invalidering efter evt. hoftenære brud eller sammenfald i ryggen.
Efter et brud kan det være meget svært at få genoptrænet knogler og muskler til samme funktion som tidligere. Smerte, i især ryggen, kan give store gener i hverdagen.