Multipel sklerose artikel

Multipel sklerose kaldes også for dissemineret sklerose. Det er en kronisk neurologisk sygdom, der rammer flere forskellige dele af centralnervesystemet, således at disse gradvis ødelægges.Der er i ca. 7000 personer med multipel sklerose i Danmark, og næsten hver dag diagnosticeres et nyt tilfælde. Sygdommen rammer hyppigst yngre mennesker i alderen 20-40 år, og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.

Definition og årsager til Multipel sklerose

I de første år med multipel sklerose ses ofte anfald (attakker) med forskellige symptomer, som forsvinder helt eller delvist. Senere i forløbet vil disse symptomer ikke længere forsvinde helt, hvilket vil medføre tiltagende handicap

Læs også:
Symptomer på multipel sklerose

Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og her ligger legemerne af alle nervecellerne (grå substans) samt disses udløbere (hvid substans). Hver nervecelle har et varierende antal udløbere, som den bruger til at modtage nervesignaler fra andre nerveceller. Disse kaldes dendritter. Desuden har hver celle en enkelt udløber, der kan sende cellens eget signal videre; et såkaldt axon.

Endvidere findes der særlige hjælpe-celler (oligodendrocytter), der danner en fedtskede omkring axonet som en slags isolering. Denne kaldes en myelinskede og medvirker til, at nervesignalet kan ledes meget hurtigt samt til beskyttelse af axonet (som isolation om en ledning).

Ved multipel sklerose angribes disse myelinskeder af immunforsvaret, hvorved de ødelægges. Det gør, at nervesignalet nu ikke længere kan ledes så hurtigt, og i sidste ende kan selve axonet også ødelægges, så der slet ikke sker nogen overledning af nervesignal.

Årsagen til, at immunforsvaret aktiveres mod myelinet, kendes ikke i detaljer. Man mener, at nogle af de hvide blodlegemer måske kan være blevet aktiveret mod et virus eller en bakterie, der har en overflade, der ligner myelinskedens. Senere kan disse blodlegemer så tage fejl og tro, at myelinskeden er en virus eller bakterie og angribe den. Dette efterlader et område uden myelin om axonerne (demyeliniseret) samt noget arvæv. Et sådant område kaldes et plague og kan ses på en MR-scanning af hjernen

Læs også:
Diagnosticering af multipel sklerose

Da axonerne ligger i den hvide substans, er det mest her, man ser sygdomsaktivitet. Ikke hele den hvide substans angribes på en gang, hvilket er årsagen til, at sygdommen kan give meget forskellige symptomer (se Symptomer på multipel sklerose ).

Man får symptomer fra det område, der er angrebet. Det vil sige, at hvis den del, der skal bevæge højre hånd, er angrebet, vil man have svært ved at bevæge højre hånd. Hvis det derimod er området, der fører signaler om følesansen i venstre fod, vil man få enten nedsat eller forstyrret følesans på venstre fod.

I begyndelsen vil mange af symptomerne forsvinde igen som udtryk for, at skaden på myelinskeden ikke var total, og evt. er der dannet nyt myelin rundt om. Senere i sygdommen vil skaderne være så alvorlige, at symptomerne er blivende, og der vil ofte opstå yderligere skader andre steder, hvilket fører til nye symptomer.

Hvem får multipel sklerose?

Der er i dag ca. 7000 personer med multipel sklerose i Danmark, og næsten hver dag diagnosticeres et nyt tilfælde. Sygdommen rammer hyppigst yngre mennesker i alderen 20-40 år, og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.

Der er en vis arvelig disposition for sygdommen, idet den ses hyppigere i familier, hvor der er et familiemedlem med multipel sklerose. Det er dog ikke en egentlig arvelig sygdom, da der ikke kendes noget gen, der alene er ansvarlig for udvikling af multipel sklerose. Man mener, at det, man arver, er en øget modtagelighed overfor de (ukendte) faktorer, der fører til sygdommen.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Spinalstenose - ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer og gangbesvær

Spinalstenose hos ældre. Ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer ...

Redaktionen 02/02/2006
artikel

Aldersforandringer i huden

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre n...

Redaktionen 14/05/2004