Hvad er overgangsalderen? Artikel

I 1700-tallet blev denne periode kaldt for »den franske syge«. Man mente ikke, at kvinderne kunne komme af med giftstofferne p.g.a. den manglende menstruation. Giftstofferne hobede sig op i kroppen og gav anledning til forskellige sygdomme. Behandlingen var dengang forskellige bade, lavement samt åreladninger, tilsat en portion streng gudfrygtighed.

At der først i det sidste århundrede er kommet gang i forskningen vedrørende årsagerne til klimakteriumgener og behandling deraf skyldes, at der nu bliver flere og flere ældre kvinder, dvs. som lever i mange år efter overgangsalderen og som derfor har behov for hjælp. Omkring forrige århundredeskifte var middellevealderen kun ca 50 år, hvor den nu er omkring de 80. Men børnedødeligheden var stor, hvorfor middellevetiden var lav, hvilket ikke nødvendigvis var det samme som, at der ikke var nogen ældre.

I begyndelsen af overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige og dette skyldes at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og ægløsningen derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor heller ikke den ene kønshormon - progesteron - på normal vis.

Det andet kvindelige kønshormon - østrogen - dannes først i normal mængde, men efterhånden slipper det også op.

Figur 1. Symptomer i overgangsalderen

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene som nævnt op med at producere østrogen. Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange kvinder (men ikke alle) i overgangsalderen, får forskellige symptomer eller gener som vist i fig. 1. Som det ses, kan man dele generne op i 2 grupper; dem, der sikkert skyldes hormonmangel og dem, der ikke sikkert skyldes hormonmangel, men som alligevel tit ses i samme periode.

Alt i alt har ca 3/4 af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art og nogle er langt mere plagede end andre. 50 af disse kvinder har gener i mere end 5 år. De fleste er generede af hedestigninger, svedeture og blødningsforstyrrelser.

Snit af vaginalslimhindenVed lokale problemer mener vi gener i selve underlivet, f.eks. tørre slimhinder, smerter ved samleje, blærebetændelse og inkontinens (problemer med at holde på vandet).

Hvis man betragter skedeslimhinden i mikroskopet hos yngre og ældre kvinder (fig.2), kan man se den enorme forskel i tykkelsen. Uden hormonpåvirkning bliver slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende (f.eks. ved samleje). Man taler om »sandpapirsfornemmelse«.

Ældre kvinder af urgeinkontinens, fordi slimhinden forandre sig i
opvergangsalderenDet samme gælder slimhinden i livmoderen og urinrøret (fig. 3), og det er nemt at forstå, at det kan være svært at holde på vandet, når man ser hvordan slimhinden i urinrøret forandrer sig. Ældre kvinder lider derfor langt mere af så kaldt urgeinkontinens (trængningsinkontinens - »når jeg skal, så skal jeg«) og blærebetændelse end yngre. Hos yngre kvinder er problemet hyppigere stressinkontinens (urinafgang ved hosten, nysen, hoppen, løben etc.)

Læs også: Inkontinens hos kvinder

I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, denne proces foregår gennem hele livet..
Kvinder i overgangsalderen skal være opmærksom på
knogleskørhed (osteoporose)Hvis man lider af knogleskørhed - »osteoporose« , som man også kalder kvindernes folkesygdom, er balancen rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen. Dette resulterer i, at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække. Normalt aftager knoglemassen med 1-3 om året efter menstruationens ophør, men ved osteoporose går det hurtigere.

De hyppigste steder for knoglebrud er håndleddet, hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste medfører, at kvinden skrumper og kommer til at gå foroverbøjet. (Dronning Ingrid var et trist eksempel på svær osteoporose.)På fig. 4 ses hhv. normal knogle og knogle med osteoporose i mikroskopet. Nogle kvinder har forøget risiko for at få knogleskørhed: Det drejer sig om kvinder, hvor sygdommen findes i familien, som er spinkle og som er storrygere.

Også kvinder som er kommet tidligt i overgangsalderen, evt. fordi de har fået fjernet æggestokkene eller kvinder, som har været langvarigt syge, måske sengeliggende og som derfor ikke har fået motion. Behandling af astma med binyrebarkhormon (f,eks, Prednison®) virker også fremmende for osteoporose. Man regner med, at der i Danmark findes 3-400.000 personer med osteoporose (hvoraf langt størsteparten er kvinder) og man ved også, at 40 af alle kvinder over 70 år vil få et knoglebrud p.g.a. knogleskørhed.

Læs også: Knogleskørhed - symptomer og forebyggelse

Denne betegnelse står for f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk, men ikke sygdomme i andre dele af karsystemet (i venerne), f.eks. blodprop i ben eller lunger. Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme, p.g.a. deres østrogenproduktion. Man ved, at lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjertekarsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene og kvinder, der kommer tidligt i overgangsalder får hurtigere hjerte-karsygdomme end dem, der bliver ved med at have menstruation.

En af mange årsager til dette forhold er, at blodets kolesterolindhold stiger kraftigt efter overgangsalderen. Der er ingen tvivl om, at hjerte-karsygdomme er årsagen til de fleste dødsfald hos kvinder efter overgangsalderen; Langt flere end f.eks. kræftsygdomme. Man mener dog ikke, at hormonbehandling kan forebygge eller behandle hjerte-kar-sygdomme, med mindre man starter behandlingen i ung alder, altså FØR skaden er sket.

Også i huden sker der ændringer, når hormonerne slipper op, huden »ældes« og der kommer flere rynker. Det skyldes at kollagen-indholdet mindsker og det gør huden mindre smidig og elastisk.

Artiklen er skrevet i samarbejde med gynækolog Claus Christoffersen.
Besøg desuden Christine Feldings hjemmeside: www.felding.dk