Overvægt og Fedme er et voksende problem Artikel

I den medicinske verden skelner man mellem overvægt og fedme. Overvægt bruges som betegnelse for tilfælde, hvor vægten kun er forholdsvis få kilo over grænsen til normalvægt. Begrebet fedme bruges om tilstande, hvor vægten er væsentligt højere. Der er fastlagt helt præcise grænser for de forskellige vægtzoner ud fra BMI (Body Mass Index). BMI er et tal, der siger noget om vægten i forhold til højden. Formlen er BMI = kropsvægten i kilo/højden i meter gange meter (kg/m2). Overvægt og fedme klassificeres på basis af BMI i disse zoner:

Undervægt: BMI < 18,5
Normalvægt: BMI: 18,5-24,9
Overvægt: BMI: 25-29,9
Fedme: BMI >= 30

Test dit BMI tal her

BMI klassificeringen kan kun anvendes på voksne - ikke på børn og unge, da deres højde og kropssammensætning ændres løbende med alderen.

Risikoen for følgesygdomme stiger med graden af overvægt - dvs. jo højere BMI, des større risiko for sygdom. Derfor er fedme mere sundhedsskadeligt end den mere moderate overvægt. Man kan dog godt have en høj risiko for følgesygdomme, selvom man ikke vejer særlig meget for meget. Det er vis overvægten er placeret på maven. Derimod er overvægt på hofterne, som ofte ses hos kvinder, ret uskadeligt. Ved fedme er der som regel meget fedt i alle fedtdepoterne, også de farlige på maven, så risikoen for følgesygdomme er høj.

Verdenssundhedsorganisationen WHO betegnede i en rapport fra 1998 stigningen i fedmeforekomsten som en global epidemi. I mange vestlige lande er der sket en fordobling i antallet af fede i løbet af de sidste 20-30 år. Danmark har set næsten en fordobling i antallet af fede, unge mænd i den korte periode fra 1987 til 1994. I samme periode har der også været en stor stigning i forekomsten af fedme blandt unge kvinder.

Undersøgelser af unge værnepligtige viser, at fedmeepidemien i Danmark egyndte i 1960'erne. Årsagen er samfundets udvikling, der har påvirket spisevanerne og den fysiske aktivitet. Siden 1960'erne er antallet af fede Danskere steget konstant, og der er ingen tegn på, at udviklingen vil vende. I dag lider flere end hver 10. dansker af fedme. De nyeste tal viser, at 11-13 af voksne danskere er fede. Det er især de yngre aldersgrupper, der bliver fede. Så vi kan forvente endnu flere fede i fremtiden. Vi er dog stadigvæk et godt stykke efter amerikanerne. Hver fjerde amerikaner er fed. Det er også rigtig slemt i Østeuropa, hvor forekomsten af fedme er op mod 30.

Fedme har store sociale og psykologiske konsekvenser - blandt andet på grund af fordomme om at svært overvægtige mennesker er karaktersvage, dovne, dumme, grimme og utroværdige. Fedme øger også risikoen for sygdom og tidlig død. Fede mennesker har en mindst tre gange større risiko end normalvægtige for type 2 diabetes , galdevejslidelser, dyslipidæmi (og dermed åreforkalkning ), insulinresistens og lunge- åndedrætsproblemer . Risikoen ermoder at forøget for hjertekarsygdomme , forhøjet blodtryk, slidgigt og urinsyregigt.

Den voldsomme stigning i forekomsten af overvægt og fedme er den væsentligste årsag til type 2 diabetes epidemien i disse år. Risikoen for at dø er dobbelt så stor ved fedme. Det er især åreforkalkning, der fører til blodprop i hjerte og hjerne, som man dør af, hvis man er fed. Ekstrem fedme (BMI > 40) resulterer i en 10-12 gange større risiko for at dø. Jo højere BMI, des større er risikoen for at dø.

Overvægt og fysisk inaktivitet er de primære årsager til type 2 diabetes.

Risikoen for type 2 diabetes stiger med stigende grad af fedme. Ved ekstrem fedme (BMI > 35) er risikoen for type 2 diabetes 60 gange større sammenlignet med slanke. Flere end 3 ud af 4 type 2 diabetikere er overvægtige i en eller anden grad ved diagnosetidspunktet. Årsagen er, at de store fedtdepoter belaster kroppens insulinfølsomhed. Det er især fedt inde i bughulen, der sænker insulinfølsomheden. Nedsat insulinfølsomhed giver ikke kun type 2 diabetes. Det er også den underliggende årsag til åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Fedme har det med at hobe sig op i familier. Undersøgelser har vist, at det i højere grad er den genetiske arv end de familiemæssige vaner, der er årsag til arveligheden. Fedme skyldes en manglende evne til at forbrænde det fedt, indtages fra maden, så fedtdepoternes størrelse øges til ud over normalområdet. Nogle mennesker har lettere ved at tage på end andre. Det skyldes forskelle i vores gener. Genetisk disposition til fedme udmønter sig i en særlig følsomhed overfor bestemte faktorer i livsstilen. Genetisk disposition kan gøre, at man tager på, hvis man spiser mad med højt fedtindhold eller er fysisk inaktiv. Omvendt kan nogle mennesker tåle både at spise fed mad og leve en stillesiddende tilværelse uden at blive overvægtige, da de er udstyret med nogle andre gener.

Selvom fedme har genetiske årsager, så skyldes fedmeepidemien ikke genetiske ændringer. Det er derimod ændringer i vores samfund, der har påvirket vores livsstil på nogle måder, så generne hos disponerede mennesker får mulighed for at manifestere sig. Samfundet påvirker hverdagslivet, vanerne og livsstilen. Siden 1960'erne har udviklingen i industri og teknologi gjort, at flere og flere mennesker har fået stillesiddende arbejde. Mange manuelle arbejdsprocesser er nu blevet automatiseret. Det gælder både i industrien og i hjemmet. I dag er vi takket være elektriske tandbørster ikke engang nødt til at bruge armmusklerne, når vi børster tænder .

Udviklingen i kommunikationsteknologien har gjort, at man arbejdspladser med stillesiddende jobs ikke længere behøver gå ind til hinanden for at tale. Man griber i stedet telefonen eller skriver en mail. Og videokonferencer er, forstærket af 11. september, ved at erstatte møder i den virkelige verden. Den mest populære underholdning er også fuldstændig fysisk passiv i form af TV, video, DVD, CD, Playstation, Internet, computer, biograf, osv. Indkøb på nettet og levering til gadedøren betyder, at vi heller ikke behøver bevæge os for at handle ind. Færdigretter og udbringning fra lokale fastfood restauranter betyder, at vi heller ikke behøver bevæge os for at lave mad. Den daglige fysiske aktivitet er ved at blive minimeret til at bevæge kroppen i hjemmet mellem sengen, køkkenet, badeværelset og lænestolen og ude i verden til bilen i garagen og videre ind på en kontorstol. Medierne og pornoverdenen bombarderer os med impulser og muligheder, så vi heller ikke behøver bevæge os særlig meget for at udleve sexuel lyst. Vi lever i en tid, hvor tilstrækkelig fysisk aktivitet kræver et bevidst valg af den enkelte.

I gamle dage var det den sunde mad, der var billigst og lettest at få fat på. I dag er det nærmest omvendt. Vi bliver hele tiden bombarderet med fristelser og muligheder for hurtig, velsmagende, billig mad med højt indhold af fedt og kalorier. Vi kan sagtens få mad på bordet, selvom vi ikke kan finde ud af at lave mad. Vi kan bare klaske en færdigret i mikroovnen eller ringe og bestille en pizza. Der er hele tiden mad indenfor rækkevidde. Vi behøver ikke føle os sultne særlig lang tid. Der er faktisk så meget mad til rådighed, at man kan bruge mad til ikke kun at holde sultfølelsen væk men også andre generende følelser og impulser. Lækker mad i rigelige mængder giver lystfornemmelser og kan være en erstatning, når livet på andre områder måske ikke er så godt, som det kunne være. Mad er hygge for mange danskere. Og jo mere der af af den, og jo federe den er, des mere hygger vi os. Madområdet kræver også bevidste valg af den enkelte person, der er udstyret med genetisk disposition til fedme, hvis man vil holde vægten nede.

Fedme er som regel arvelig og noget, der kommer stille og rolig gennem livet. Men man kan også tage på ret pludseligt, hvis man bliver udsat for en fedmeudløsende faktor. Flere former for medicin har vægtøgning som bivirkning. Det gælder bl.a. tricykliske antidepressiva til behandling af depression, betablokkere mod forhøjet blodtryk, medicin mod psykoser og kortikosteroider. Rygeophør giver også vægtøgning, men som regel kun nogle få kilo. Psykologiske traumer kan muligvis også gøre, at man pludselig begynder at overspise og tager mange kilo på over kort tid.

Det primære element i behandlingen af fedme er diæt efterfulgt af vedvarende kostomlægning. Den populære fedtfattige kost er sjældent tilstrækkelig til at opnå betydelige vægttab, når overvægten er stor. Det er som regel bedst at lægge ud med en vægttabsperiode med kaloriekontrolleret diæt, hvorefter man skifter over til fedtfattig kost ad libitum med henblik på vedligeholdelse af det opnåede vægttab. Hvis man ønsker et så hurtigt vægttab som muligt, er en proteinrig lavkaloriediæt det bedste valg, f.eks. i form af Nupo.

Man kan også vælge en diæt baseret på almindelig mad, hvor man kontrollerer den samlede kalorieindtagelse, f.eks. på 1800 kcal pr. dag. Fordelen ved en diæt med almindelig mad er, at man samtidig lærer bedre spisevaner, så man får lettere ved at holde vægten nede bagefter. Hvis man kombinerer forskellige ernæringsmæssige principper ud over det fedtfattige i en samlet kostplan, så kan man formentlig opnå et ret stort vægttab uden at tælle kalorier. Specielt hvis man kombinerer det med øget fysisk aktivitet og eventuelt receptpligtig vægttabsmedicin, hvis egen læge vurderer det er en god idé. Gode motionsformer for svært overvægtige mennesker er gang, cykling og svømning.

Disse motionsformer øger forbrændingen i høj grad uden at belaste leddene. Receptpligtig vægttabsmedicin er også en mulighed, men må aldrig være eneste komponent i behandlingen. Men som understøttende til diæt og motion, kan det være et særdeles godt element i en samlet behandling.

Da fedme har psykologiske følger, da der kan ligge psykologiske årsager bag eventuel overspisning, og da livsstilsændring kræver den rette mentale indstilling, kan det være en fordel at supplere behandlingen med en passende form for psykoterapi eller coaching. Det er også vigtigt at få social opbakning og støtte - gerne fra andre i samme båd i form af f.eks. et slankehold. Kirurgisk behandling kan også være relevant og meget virksom i ekstreme tilfælde. Den mest effektive behandling er dog i høj grad individuel. Det er bl.a. vigtigt, at kost- og motionsprogrammet tilpasses den enkeltes fysiologi og psykologi.