Pigmentforstyrrelser Artikel

Med betegnelsen pigmentforstyrrelser menes sygdomme i hudens pigment-dannende celler. Disse celler kaldes melanocytter, fordi hudens pigment (altså det, der gør os solbrune) hedder melanin.

Disse celler ligger i hudens dybeste lag over hele kroppen. Når cellerne udsættes for sollys (de ultraviolette stråler, UVA og UVB), danner de melanin for at beskytte huden. Den mørke melanin absorberer nemlig store mængder af de skadelige UV-stråler, der derved bliver forhindret i at trænge dybere ind i kroppen.

Læs også: Solbeskyttelse

Pigmentdannelsen kan ved visse sygdomme være for stor eller for lille, og de pigment-dannede celler kan vokse ukontrolleret. Disse sygdomme bliver beskrevet i det følgende.

Denne sygdom er sjælden. Albinisme er arveligt, og man danner her slet intet pigment. Dette betyder, at både hud og hår er helt hvidt, og øjnene er røde. Den røde farve i øjnene skyldes, at man gennem den ufarvede regnbuehinde kan se øjets bageste del, nethinden. Sygdommen medfører næsten altid nedsat syn i en eller anden grad.

Albinoer har ingen naturlig beskyttelse mod solen og må derfor gå med solbriller og beskytte sig med tøj, hat og solcreme ved lysudsættelse. Der er øget risiko for hudkræft.

Sygdomme i stofskiftet, f.eks. Addisons sygdom , kan give mørkfarvning af huden, uden at man har været udsat for sollys. Hvis sådanne symptomer opstår, bør man søge læge.

Ved vitiligo opstår lyse pletter på huden. Sygdommen er som regel arvelig og ses hos 1 ud af 100 danskere. De lyse pletter kommer oftest hos unge voksne, og det første område kan komme efter en solskoldning, et ar eller lignende. Områderne er tit symmetriske (f.eks. på begge knæ). Knæ, albuer, hænder og øjenomgivelser er hyppigst ramt.

Årsagen er ukendt, men sygdommen er sandsynligvis autoimmun (immunforsvaret angriber kroppens egne celler) og sygdommen ses ofte sammen med andre autoimmune sygdomme som sukkersyge , perniciøs anæmi , sygdomme i skjoldbruskkirtlen , Addisons sygdom m.m..

Hos lidt over halvdelen kan man få hudens normale farve igen med lysbehandling eller steroid-behandling. Hvis det meste af huden er bleget, kan man blege den resterende hud også med hydroquinon-creme for at få et jævnt udseende.

Denne sygdom er forårsaget af svampen M. Furfur. På hals, arme og overkrop ses mørke pletter mod den hvide hud om vinteren, og når huden bliver solbrun om sommeren, ses pletterne nu hvide. Pityriasis versicolor behandles med svampemidler.

Kloasma er en hyppig sygdom og ses oftest hos gravide kvinder, kvinder i hormonbehandling (p-piller), mørke kvinder og kvinder i solrige egne. Der opstår mørke områder i ansigtet. Forandringerne forsvinder som regel efter graviditeten eller ved længere tids brug af p-pillerne. Der er ingen behandling, men afblegning kan forsøges.

Modermærker er godartede ansamlinger af pigment-producerende celler.

Læs også: Modermærker - symptomer og behandling

Der er her faktisk ikke tale om vorter , men derimod om godartede hudtumorer. De er meget almindelige blandt ældre, og skyldes at både hudens almindelige celler og de pigment-dannende celler vokser hurtigere end normalt. De minder faktisk mere om modermærker end om vorter. De kan klø. Behandlingen er fjernelse ved afskrabning, evt. med varmebehandling bagefter.

Alle disse lidelser er godartede, altså ganske uskadelige. De kan dog alligevel være til megen gene for den enkelte, ikke mindst kosmetisk gene. Søg derfor læge, hvis du er i tvivl, da mange af sygdommene kan behandles. Alle over 40 år, der opdager nye modermærker, bør søge læge, da det kan dreje sig om modermærkekræft.
Ved alle disse sygdomme vil symptomerne forværres ved udsættelse for sollys. Man kan derfor selv gøre noget ved at beskytte sig så godt som muligt med solfaktor-creme og tøj, etc. Se desuden under solbeskyttelse .