Intervalgang hjælper patienter med type 2-diabetes
Du behøver ikke at udarbejde et løbeprogram for at komme igang med at bekæmpe type 2-diabetes. Opskriften er mere enkel – tre minutters langsom gang og så tre minutters hurtig gang. Det viser et forsøg fra Rigshospitalets Center for Inflammation og Metabolisme, hvor diabetespatienter deltog.
Motionsformen hedder intervalgang og forbedrer diabetespatienternes tilstand på flere punkter. Intervalgang giver et lavere blodsukkerniveau, vægttab og en bedre kondition – det gør almindelig gang ikke, viste forsøget.
- Vi er overraskede over, at det var så klar forskel imellem de to træningsformer. Jeg havde forventet en forskel, men det er overraskende, at det er så tydeligt. Det viste altså klinisk betydende forskelle – de ændringer vi så, mener vi vil have en betydning for patienternes reelle helbred, siger Kristian Karstoft, læge og Ph.D. på Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.
- Vi er overraskede over, at det var så klar forskel imellem de to træningsformer. Jeg havde forventet en forskel, men det er overraskende, at det er så tydeligt. Det viste altså klinisk betydende forskelle – de ændringer vi så, mener vi vil have en betydning for patienternes reelle helbred, siger Kristian Karstoft, læge og Ph.D. på Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.
Væk med farligt organfedt
Kristian Karstoft stod for forsøget, hvor deltagerne over fire måneder skulle ud på en obligatorisk gåtur fem gange om ugen, enten med almindelig gang eller som intervalgang. Resultaterne fra intervalgangsgruppen viste, at deltagerne forbedrede deres kondition med 16 procent, tabte fire kilo fedt, hvor det meste var det farlige organfedt, og endelig faldt deltagernes blodsukkerniveau i gennemsnit med ni procent – hos nogle med hele 20 procent.
- I den anden gruppe skete der ikke nogen forskel på nogle af parametrene. Man må sige, at det betyder noget, hvor hårdt ens fysiske aktivitet er. Nu har man også ændret anbefalingerne til, at man skal have sved på panden to gange om ugen. Det skal altså være noget, hvor man får pulsen op, siger Kristian Karstoft.
- I den anden gruppe skete der ikke nogen forskel på nogle af parametrene. Man må sige, at det betyder noget, hvor hårdt ens fysiske aktivitet er. Nu har man også ændret anbefalingerne til, at man skal have sved på panden to gange om ugen. Det skal altså være noget, hvor man får pulsen op, siger Kristian Karstoft.
Løb er urealistisk
Forsøget var en del af det landsdækkende diabetes 2-forskningsprojekt, DD2, og alle deltagerne skulle gå en time hver gang. Gruppen med intervalgang gik skiftes tre minutter i lavt tempo og tre minutter i højt tempo. Gruppen med almindelig gang skulle holde et middeltempo hele vejen. På den måde sørgede forskerne for, at alle deltagere forbrændte lige meget energi i løbet af forsøget.
Læs også: Disse fem madvarer hjælper mod diabetes
Deltagerne var alle omkring 60 år, og effekterne af intervalgang er en vigtigt opdagelse, mener Kristian Karstoft.
- Vi har fået mange positive tilkendegivelser om, at det var en træningsform, der passede patienterne. De har ikke været vant til at lave det store motion, så det er urealistik at sige til dem, at de skal begynde at løbe tre gange om ugen, siger han.
Deltagerne var alle omkring 60 år, og effekterne af intervalgang er en vigtigt opdagelse, mener Kristian Karstoft.
- Vi har fået mange positive tilkendegivelser om, at det var en træningsform, der passede patienterne. De har ikke været vant til at lave det store motion, så det er urealistik at sige til dem, at de skal begynde at løbe tre gange om ugen, siger han.
Danmarks første gang-app
Kristian Karstoft arbejder nu på, at resultaterne kan føre til, at alle nydiagnosticerede type 2-patienter får tilbudt intervalgang ude i kommunerne.
I forsøget blev alle deltagere udstyret med en lille træningscomputer, der gav besked til deltagerne om at sætte tempoet op og ned.
- Intervalgruppen sagde, at træningscomputeren var vigtig i forhold til at fastholde træningen. Men træningscomputeren koster 3.000 kroner stykket og var på japansk, så nu er vi ved at udvikle en app til smartphones, som man så kan bruge som træningsenhed, siger Kristian Karstoft.
I forsøget blev alle deltagere udstyret med en lille træningscomputer, der gav besked til deltagerne om at sætte tempoet op og ned.
- Intervalgruppen sagde, at træningscomputeren var vigtig i forhold til at fastholde træningen. Men træningscomputeren koster 3.000 kroner stykket og var på japansk, så nu er vi ved at udvikle en app til smartphones, som man så kan bruge som træningsenhed, siger Kristian Karstoft.