Definition og årsager af slagtilfælde (apopleksi, stroke)
Et slagtilfælde opstår, når hjernen bliver beskadiget på grund af manglende blodforsyning. Når blodforsyningen svigter, kan nervecellerne ikke få tilført den nødvendige ilt og de går derfor til grunde. Dette kan ske som følge af tre årsager: En blodprop i en af hjernens blodårer, en blodprop tilført fra et andet sted i kroppen eller en blødning i hjernevævet. 85% af slagtilfældene er blodpropper, 15% er blødninger.
- En blodprop i hjernens blodårer opstår som følge af åreforkalkning . Blodårerne bliver forsnævrede og beskadigede på grund af kalk og fedt, der sætter sig på årernes sider. I denne belægning af kalk og fedt kan dele af blodet sætte sig fast og danne en prop (kaldet en trombe). Herved spærres for blodets vej ud til hjernevævet.
- En blodprop kan også komme fra et andet sted i kroppen (og kaldes så en embolus), f.eks. fra en forsnævret blodåre i halsen, hvor en klump af fedt, kalk og størknet blod river sig løs og føres med blodstrømmen til hjernen. Det samme kan ske ved forkammerflimmer , hvor der i hjertets forkammer kan samle sig størknet blod, der så river sig løs. Når blodproppen når til en snæver åre i hjernen, vil den sætte sig fast og stoppe for blodforsyningen.
- Hvis blodkarrets væg går i stykker, så blod trænger ud i hjernevævet, opstår en hjerneblødning. Her er der også i de fleste tilfælde tale om en følge af åreforkalkning , idet de beskadigede årer nemmere går i stykker og tillader blodet at trænge ud i hjernevævet. Symptomerne er som regel de samme som ved en blodprop, men kan være voldsommere og medføre bevidstløshed. En del af blødningerne opstår under den mellemste hjernehinde ( subarachnoidalblødninger ).
Når hjernecellerne ikke får tilført ilt via blodet, kan de ikke fungere og vil hurtigt dø. Dette viser sig ved symptomer fra det sted i kroppen, som styres fra det ramte område i hjernen.
Symptomer på apopleksi (slagtilfælde)
- Lammelse af en arm eller et ben.
- Lammelse i den ene halvdel af krop eller ansigt.
- Blindhed i den ene halvdel af synsfeltet.
- Uforståelig ("sort") tale eller forståelsesproblemer.
- Snurren eller følelsesløshed i en del af kroppen.
- Svimmelhed, evt. besvimelse.
- Balance- eller koordinationsproblemer.
Der kan i øvrigt være mange andre symptomer.
Ud fra typen af symptomer kan lægen regne ud, hvor i hjernen skaden er sket. Dette skyldes, at hjernebarken er opdelt i forskellige områder med hver deres funktion. Hvis for eksempel tindingelappen er ramt, vil folk have problemer med talen, mens svimmelhed og gangforstyrrelser tyder på et slagtilfælde i lillehjernen. Således kan en lille blodprop i et vigtigt område gøre mere skade end en stor blodprop i et mindre vigtigt område.
På trods af den store skade i hjernen er et slagtilfælde normalt smertefrit. Man kan dog opleve hovedpine. Symptomerne vil, i modsætning til ved TCI , vare over 24 timer og ofte meget længere.
På trods af den store skade i hjernen er et slagtilfælde normalt smertefrit. Man kan dog opleve hovedpine. Symptomerne vil, i modsætning til ved TCI , vare over 24 timer og ofte meget længere.
Forholdsregler og diagnose ved apopleksi (slagtilfælde)
Hvis man oplever symptomer på et slagtilfælde, bør man søge læge med det samme. Tilstanden er alvorlig og hurtig diagnosticering og behandling er vigtig. Kan man ikke komme i kontakt med sin egen læge eller vagtlæge, bør man ringe 112.
Når man er ankommet til sygehuset laves en CT-skanning af hjernen (se afbildning af hjernen , hvor man kan se, om der er tale om en blødning eller en blodprop, og hvor skaden er lokaliseret. Denne viden har betydning for den videre behandling, idet man giver blodfortyndende medicin til folk med blodpropper. Man får også ved indlæggelsen taget et EKG for at se, om slagtilfældet skyldes problemer med hjertet.
Hvis der er tale om et alvorligt slagtilfælde, kan førstehjælp i hjemmet være nødvendig indtil ambulancen ankommer. Selvom den syge virker fjern eller ikke kan gøre sig forståelig, kan personen ofte forstå og følge med i alt, hvad der foregår. Man bør derfor forsøge at forholde sig roligt til situationen.
Når man er ankommet til sygehuset laves en CT-skanning af hjernen (se afbildning af hjernen , hvor man kan se, om der er tale om en blødning eller en blodprop, og hvor skaden er lokaliseret. Denne viden har betydning for den videre behandling, idet man giver blodfortyndende medicin til folk med blodpropper. Man får også ved indlæggelsen taget et EKG for at se, om slagtilfældet skyldes problemer med hjertet.
Hvis der er tale om et alvorligt slagtilfælde, kan førstehjælp i hjemmet være nødvendig indtil ambulancen ankommer. Selvom den syge virker fjern eller ikke kan gøre sig forståelig, kan personen ofte forstå og følge med i alt, hvad der foregår. Man bør derfor forsøge at forholde sig roligt til situationen.
Behandling af apopleksi (slagtilfælde)
Behandlingen af et slagtilfælde består af to ting: medicinsk og kirurgisk behandling og genoptræning.
Medicinsk og kirurgisk behandling
For det første vil lægen sørge for at vejrtrækning, puls og andre livsvigtige funktioner er stabile. Patienten får foretaget en CT-skanning så hurtigt som muligt og herefter lægges en behandlingsplan. Hvis der er tale om en blodprop, giver man nogen steder blodprop-opløsende behandling (trombolyse). Dette kan dog kun gøres indenfor de første timer. Denne behandlingsform er forholdsvis ny i Danmark og kan medføre blødning. Den er derfor endnu ikke standard-behandling på danske sygehuse, men der forskes meget på området. Ellers giver man blodfortyndende behandling (acetylsalicylsyre).
Hvis proppen kommer fra en forsnævret hals-åre (dette ses ved en ultralydsskanning ), kan man evt. sætte et lille rør ind (en stent), der udvider blodåren, eller fjerne det forsnævrede stykke. Dette gøres for at hindre nye tilfælde. Hvis forkammerflimmer er årsagen til slagtilfældet, er det vigtigt at opdage dette på et EKG: Herefter vil man sætte en blodfortyndende behandling i gang (marevan) for at hindre blod i at samle sig i hjertets forkamre.
En del af behandlingen efter et slagtilfælde er forebyggelse af nye tilfælde, da risikoen for et nyt slagtilfælde er stor, hvis man ikke fjerner de udløsende årsager. Kolesterol og blodtryk vil blive kontrolleret under indlæggelsen, og hvis de er for høje, vil man starte behandling. Blodtrykket nedsættes efter et stykke tid med medicin, se højt blodtryk , og kolesterolniveauet sænkes dels med kolesterolsænkende medicin og dels ved samtale med en diætist og omlægning af kosten. Det er i øvrigt efter et slagtilfælde meget vigtigt at fjerne så mange af risikofaktorerne som muligt, så man bør derfor følge alle rådene under afsnittet om forebyggelse.
Hvis proppen kommer fra en forsnævret hals-åre (dette ses ved en ultralydsskanning ), kan man evt. sætte et lille rør ind (en stent), der udvider blodåren, eller fjerne det forsnævrede stykke. Dette gøres for at hindre nye tilfælde. Hvis forkammerflimmer er årsagen til slagtilfældet, er det vigtigt at opdage dette på et EKG: Herefter vil man sætte en blodfortyndende behandling i gang (marevan) for at hindre blod i at samle sig i hjertets forkamre.
En del af behandlingen efter et slagtilfælde er forebyggelse af nye tilfælde, da risikoen for et nyt slagtilfælde er stor, hvis man ikke fjerner de udløsende årsager. Kolesterol og blodtryk vil blive kontrolleret under indlæggelsen, og hvis de er for høje, vil man starte behandling. Blodtrykket nedsættes efter et stykke tid med medicin, se højt blodtryk , og kolesterolniveauet sænkes dels med kolesterolsænkende medicin og dels ved samtale med en diætist og omlægning af kosten. Det er i øvrigt efter et slagtilfælde meget vigtigt at fjerne så mange af risikofaktorerne som muligt, så man bør derfor følge alle rådene under afsnittet om forebyggelse.
Genoptræning
Den vigtigste behandling er genoptræning, som kan være meget langvarig. De beskadigede hjerneceller kommer aldrig tilbage, men man kan træne de resterende celler i området til at overtage deres funktioner. Således kan en person, der er lammet i benene, gennem langvarig træning igen opnå evnen til at gå.
Processen er lang og krævende og vil ofte involvere daglig træning med fysioterapeut og ergoterapeut, støtte fra pårørende og forskellige hjælpemidler - samt en god portion viljestyrke hos patienten. Det samme gælder, hvis patienten har mistet evnen til at tale eller andre lignende færdigheder, som man før kunne udføre automatisk.
Ved mindre blodpropper forsvinder symptomerne ofte indenfor den første uge, men selv når der er vedvarende symptomer, kan genoptræningen give fremskridt efter længere tid. Særligt i de første tre måneder giver træning ofte rigtig gode resultater. Der findes særlige genoptræningsklinikker forskellige steder i landet med speciale i slagtilfælde, ligesom mange hospitaler har afdelinger med personale, der er specielt uddannet til genoptræning.
Processen er lang og krævende og vil ofte involvere daglig træning med fysioterapeut og ergoterapeut, støtte fra pårørende og forskellige hjælpemidler - samt en god portion viljestyrke hos patienten. Det samme gælder, hvis patienten har mistet evnen til at tale eller andre lignende færdigheder, som man før kunne udføre automatisk.
Ved mindre blodpropper forsvinder symptomerne ofte indenfor den første uge, men selv når der er vedvarende symptomer, kan genoptræningen give fremskridt efter længere tid. Særligt i de første tre måneder giver træning ofte rigtig gode resultater. Der findes særlige genoptræningsklinikker forskellige steder i landet med speciale i slagtilfælde, ligesom mange hospitaler har afdelinger med personale, der er specielt uddannet til genoptræning.
Forløb og komplikationer apopleksi (slagtilfælde)
Et slagtilfælde er en alvorlig tilstand, og selv mindre blodpropper er tegn på underliggende sygdom i karrene, der eventuelt senere kan føre til nye blodpropper. Omkring 1/3 af tilfældene ender med en dødelig udgang, 1/3 medfører blivende skader og nedsat funktion, mens 1/3 ikke efterlader nogen men. Ved mindre blodpropper forsvinder symptomerne ofte indenfor den første uge, men ved større slagtilfælde kan fremskridt ved fortsat genoptræning ses efter lang tid (måneder).
Symptomerne ved blødninger er som regel mere udtalte end ved blodpropper i begyndelsen, mens den endelige udgang er mere afhængig af skadens størrelse end af dens art.
Symptomerne ved blødninger er som regel mere udtalte end ved blodpropper i begyndelsen, mens den endelige udgang er mere afhængig af skadens størrelse end af dens art.
Forebyggelse af slagtilfælde
Slagtilfælde skyldes en kombination af årsager, og elimination af disse årsager kan forebygge nye tilfælde. Rygning er en vigtig årsag, og rygestop vil mindske risikoen for nye episoder. Overvægt og diabetes øger også risikoen og vægttab samt streng kontrol af blodsukkeret vil derfor også sænke risikoen. Forhøjet blodtryk er en meget vigtig risikofaktor. Man kan få tjekket sit blodtryk hos sin læge, og hvis det er for højt, skal det sænkes med blodtrykssænkende medicin.
Det samme gælder, hvis man har for højt kolesterol i blodet . Kolesterol-niveauet i blodet sænkes dels ved en omlægning til mindre fedtrig kost og dels ved hjælp af kolesterolsænkende medicin.
For at undgå slagtilfælde bør man desuden spise sundt, have et lavt alkoholforbrug og dyrke motion.
Det samme gælder, hvis man har for højt kolesterol i blodet . Kolesterol-niveauet i blodet sænkes dels ved en omlægning til mindre fedtrig kost og dels ved hjælp af kolesterolsænkende medicin.
For at undgå slagtilfælde bør man desuden spise sundt, have et lavt alkoholforbrug og dyrke motion.
For mere information om apopleksi, symptomer og forebyggelse se artiklen: Apopleksi - blodprop eller blødning i hjernen .