Stress er en ydre eller indre påvirkning, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress.Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad enten de kommer fra en selv eller omverdenen. Det er ofte relateret til arbejdspladsen, men også familielivet eller forholdet til venner og bekendte kan være stressende og føre til sygdom.
Hvorfor bliver man syg af stress?
Den omtalte stressreaktion er beregnet på, at gøre kroppen i stand til at overkomme det forestående problem for så at falde tilbage til normaltilstanden igen.
Den "sunde stress"
Man bliver ikke syg af kortvarig stress - tværtimod. Kortvarigt stress forårsaget af en given udfordring, som passer til ens niveau og kompetence på det område, omtales af mange stressforskere som "positiv stress". Det kunne være en eksamen, en særlig vigtig præsentation på kontoret eller den afgørende fodboldkamp om mesterskabet. Den slags stress får en til at yde sit bedste og er fordrende for ens udvikling som menneske. Den slags stress får en til at yde sit bedste, og er vigtig for udviklingen som menneske.
Den usunde stress, som ikke forsvinder
Problemet opstår, hvis man har en stressende hverdag. Tærsklen for, hvornår vi føler os stressede, er meget individuel - nogen tåler meget, mens andre kun tåler lidt stress. Når vi konstant er udsat for stress, får kroppen ikke tid til at falde tilbage til normaltilstanden, og der opstår kronisk høje niveauer af stresshormoner i blodet. Denne tilstand er meget hård for kroppen, som til sidst ikke kan klare det mere.
Tegn og symptomer på stress
Stress indvirker på hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først, f.eks. smerter, træthed, hjertebanken og maveproblemer, mens andre først bemærker psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, ulyst, anspændthed, tab af selvkontrol, søvnløshed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd.
Depressioner ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om "udbrændthed", som er en udmattelsesdepression med de tilhørerne stress symptomer.
Se de fysiske og psykiske symptomer på stress her
Nervesystemet og hormonsystemet styrer din stress
Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken. - Både adrenalin og cortisol er stoffer, der er nødvendige for vores overlevelse.
Adrenalin
Adrenalin frigives modsat andre hormoner ved direkte påvirkning fra hjernen. Derfor går det meget hurtigt. Adrenalin udskilles fra binyremarven, hvorefter det cirkulerer rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem (selvkørende reflektorisk nervesystem) med lynhurtigt at gøre kroppen klar til "fight or flight" ("kamp eller flugt").Denne reaktion gør blandt andet, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og leveren frigiver oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, hvorfra det optages og forbrændes af musklerne hurtigere end normalt. Alt sammen effekter, der gør kroppen klar til at udføre et ekstremt arbejde for at forsvare sig selv eller flygte.
Cortisol
Cortisol udskilles af binyrebarken og virker på mange organsystemer. Effekterne er af samme type og med samme formål som adrenalins. Cortisol er et vigtigt hormon og uden det, ville vi ikke kunne klare at blive såret i kamp mod en fjende eller i vore dage f.eks. at overleve en simpel operation.Cortisol er imidlertid ikke godt i større mængder. Det virker langsommere, men i længere tid end adrenalin, og cortisol er derfor vigtigt i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom.
Konsekvenser af stress
Op imod hver fjerde anmeldelse af sygdom til Arbejdsskadestyrelsen er betinget af stress. Det vides ikke, om der er sket en reel stigning i antallet af stressede, eller om stigende fokus fra blandt andet medier har været medvirkende til det høje antal af arbejdsrelaterede psykiske problemer.Tidligere er personer nok blevet diagnosticeret med andre diagnoser. Ikke desto mindre hæmmer stress folks evne til at arbejde. Man kan have stress igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn, der fortæller, at det går for stærkt i ens hverdag. Konsekvenserne af ubehandlet stress kan være alvorlige og kan i sidste ende medføre døden.
Stress øger risikoen for mange alvorlige sygdomme
Langvarig stress kan som nævnt føre til en decideret klinisk depression og nogle af de nævnte symptomer overlapper med symptomerne på depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress.
En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt - inklusiv mavesår - og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress. Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.
Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage, når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress ser hjernen ud til at skades permanent.
Et langt stressforløb kan i værste fald ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.
Behandling af stress
Det sværeste ved behandlingen af stress er netop at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv og til at lytte til kroppens signaler, men netop tid er jo ofte det, man synes at mangle! Kurser i mindfulness, kan være til hjælp og støtte.
Har man nogle af de nævnte symptomer, og føler at man har en stresset hverdag, er det vigtigt at søge læge. Der er dog forskel på at have travlt, og at være stresset. Lægen bør først og fremmest udelukke, at der er noget andet i vejen, for alle stresssymptomer kan også være symptomer på andre sygdomme - nogle af dem alvorlige.
Selve behandlingen af stress bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter en omlægning af hverdagen og en ændring af ens prioriteringer. Det kan være både på arbejde, blandt venner, på hjemmefronten m.m., at den er gal, og det kræver ofte hjælp at indse præcis, hvor problemerne ligger. Det kan være hjælp fra en læge eller psykolog, psykoterapeut eller måske bare en god ven, som man kan tale med.
Læs også: Stressråd - det er enkelt men til tider meget svært
Det gælder om at komme nærmere sine egne værdier i livet - at indse hvad, der er stressfaktorer og om muligt undlade disse, eller begrænse disse, så man får mere overskud i hverdagen til det, som er vigtigt for én, og som man virkelig har lyst til. Samtidig er det naturligvis vigtigt at få behandlet en eventuel depression hos en læge.
Denne artikel er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 13/11-2007 forfattet af Læge Rune Sort. Opdateret den 13/10-2015 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk