Suttevaner Artikel


Sutning er en væsentlig del af barnets udvikling det første leveår. Barnet sutter ikke kun for at få mad, men også fordi det føler tryghed ved det, og endelig fordi barnet i høj grad oplever med munden.

Suttebehovet er stærkest hos det spæde barn, men selve det at opleve tingene med munden fortsætter barnet med i hele det første leveår.

Nogle børn har allerede suttet på deres fingre eller hænder, længe inden de blev født. Disse børn vil ofte fortsætte med at sutte på hånden efter fødslen. Du bliver måske bekymret for, om barnet kommer til at sutte tommelfinger, men sutteriet aftager i takt med, at barnet bliver ældre og bliver optaget af omgivelser og legetøj.

Der er individuelle forskelle på, hvor stort spædbørns suttebehov er. Alle børn har behov for at sutte på deres fingre, det er en del af udviklingen - barnet undersøger, hvad fingrene kan bruges til. Men begynder barnet at bruge tommelfingeren som sut, kan du prøve at aflede barnet ved f.eks. at lege med det, gå rundt med det og snakke om "alle de fine ting i stuen" eller give det en narresut. Det er nemmere at komme af med en narresut end en tommelfinger. Tommelfingersutning er i øvrigt sjældent, det sås hyppigere i gamle dage, hvor små børn var mere overladt til sig selv. Når du vælger sut, så vælg en, der er blød og har en ventilanordning, dermed kan sutten bedre formes efter barnets mund og ikke omvendt.

Læs også: Babymad fra 4-6 mdr

I takt med, at barnet bliver større, bruger kroppen mere, og kan beskæftige sig med legetøj, falder interessen for at sutte. Lad ikke narresutten ligge blandt legetøjet, når barnet ikke ser sutten, vil det heller ikke have brug for den, men omvendt vil barnet få lyst til et "lille sut", når det får øje på den mellem klodserne. Indøv hellere den vane, at sutten hører hjemme ved barnets sovested. I takt med, at barnet bliver ældre, sover det mindre og bruger dermed sutten mindre, og det vil lette overgangen til helt at stoppe med den.


Sutten kan selvfølgelig findes frem en gang imellem som "trøster", men barnet skal ikke altid have "prop" i munden, når det giver udtryk for vrede eller er ked af det. Barnet har brug for dig som trøster og for at give udtryk for følelserne. Hele livet igennem er det vigtigt at kunne give udtryk for både de positive og de negative følelser, og det skal vi voksne være med til at lære børnene, fra de er små.

Brug heller ikke sutteflasken som trøst, flasken skal kun bruges til enten mad eller ekstra væske.


Hvornår skal man holde op med sut?

Det er en af de svære overgange i barndommen, derfor skal du aldrig vælge et tidspunkt, hvor der sker større forandringer i jeres liv, f.eks. en flytning, sygdom hos barnet eller en ny lillebror eller -søster. I omstillingsperioder har barnet netop brug for kendte og trygge ting. Venter I et nyt barn, så skal den store hellere af med sutten, inden den lille ny kommer, men det afhænger af, hvor "stor" den store er.

Jo mindre barnet bruger sutten, jo nemmere er det at komme af med den. Start med at kassere sutterne efterhånden, således at der kun er en enkelt tilbage.

Men når tiden er inde til at komme af med den sidste sut, er det vigtigt at få den helt ud af huset, for skulle barnet få et "tilbagefald", ja så er sutten der simpelthen ikke, og det gør det nemmere for jer alle sammen, ikke mindst for forældrene!

Mange forærer den til julemanden i december måned, den kan også foræres væk til en ny baby i familien eller vennekredsen. Det vigtigste er, at barnet selv er med til at give den væk. Det gør det lettere for barnet at forstå, at den ikke længere er i huset. Lad evt. barnet selv vælge et nyt krammedyr, som kan bruges som sovekammerat i stedet for sutten. Barnet bliver ofte meget stolt af sig selv, når det kan klare sig uden sut.