Definition
En tumor er en knude, dvs. en afgrænset fortætning af væv, der kan være enten godartet eller ondartet. Godartede tumorer kan i nogle tilfælde vokse sig store, hvis der er plads (f.eks. i blærens hulrum), men de vokser ikke ind i omkringliggende væv. Ondartede knuder (kræft) kan derimod vokse invasivt ind i omkringliggende strukturer og kan efterhånden sprede sig med lymfen til lymfeknuder og med blodet til andre organer (metastasering).
Blæretumorer kan være både god- og ondartede (ca. lige mange af hver). De udgår fra cellerne i blærens slimhinde. Det er den samme type celler, der ses i de øvrige urinveje: Nyrebækkenet, der sidder sammen med nyren og opsamler nydannet urin, som det leder ned gennem urinlederne til blæren. Når der er en tumor i blæren, kan der derfor også være tumorer i disse strukturer.
Blæretumorer er relativt hyppige med ca. 1.600 nye tilfælde om året i Danmark. Det er 3-4 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder og ses oftest omkring 60-års-alderen.
Læs også: Kræft i skamlæberne
Årsager til blæretumorer
Det er ikke muligt at pege på en enkelt årsag til blæretumorer, men man kender nogle faktorer, der i høj grad øger risikoen for tumorudvikling i urinvejene. Det drejer sig bl.a. om visse kemikalier, som især anvendes i farve- og lakindustrien, men værst er tobaksrygning, som man mener er skyld i op mod halvdelen af alle blæretumorer. I tropiske egne er den meget udbredte parasitsygdom Bilharziose den største risikofaktor.
Symptomer på blæretumorer
Det hyppigste symptom på blæretumorer og nyrebækkentumorer er blod i urinen. Det kan ligne frisk blod eller være så lidt, at urinen blot misfarves lidt eller ser helt normal ud. Dette er ofte det eneste symptom, og det behøver ikke være der hele tiden. Der kan derfor gå lang tid, inden man går til lægen, og tumoren opdages.
Der kan i øvrigt være symptomer, der minder om blærebetændelse , nemlig små, hyppige og ind imellem smertefulde vandladninger. Nyrebækkentumorer kan give trykken eller tyngdefornemmelse i siden, svarende til nyren.
Hvis tumoren sidder et sted, hvor den skaber afløbshindring for urinen, kan den give anledning til infektioner i form af blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse .
Forholdsregler og diagnose
Oplever man blod i urinen eller tegn på blærebetændelse, bør man altid søge læge. Diagnosen stilles efter en række undersøgelser, som typisk indebærer urin-undersøgelse og blodprøver i første omgang. Derefter kan man anvende f.eks. røntgen eller CT-scanning med kontrast i urinvejene, for at se tumor (se billedundersøgelser ).
Ved mistanke om tumor i blæren, vil man som regel også foretage en kikkertundersøgelse af blæren gennem urinrøret (cystoskopi). Hvis man ved cystoskopien ser en tumor, tages en vævsprøve , som undersøges i mikroskop, for at fastslå, om knuden er godartet, eller om der er tale om kræft.
Behandling af blæretumorer
Omkring halvdelen af alle opdagede blæretumorer viser sig at være godartede. Disse, såvel som kræftsvulster, som opdages tidligt og endnu ikke er vokset langt ind i blærevæggen, kan brændes eller skæres væk ved hjælp af et cystoskop (kikkertinstrument) gennem urinrøret.
Er der tale om en kræftsvulst, der vokser ind i eller igennem muskellagene i blærevæggen, må den fjernes ved en større, åben (ikke med kikkert-teknik) operation. Man kan være nødt til at fjerne blæren helt, hvorefter man konstruerer en ny blære af et stykke tarm eller indsætter en kunstig blære. Nogle gange vælger man at supplere med stråleterapi. Nyrebækkentumorer behandles ved at fjerne nyren og urinlederen i den syge side, men kun hvis den anden nyre fungerer, som den skal.
Når man er opereret for blære- eller nyrebækkentumor, er der en relativ stor risiko for, at der igen kan dannes en tumor (ses ved ca. halvdelen af førstegangstumorer). Man udfører kontrol-cystoskopi jævnligt for at opdage nye tumorer i blæren hurtigt. Ved hyppige overfladiske tumorer kan det hjælpe at få skyllet blæren med en særlig væske, der indeholder svækkede tuberkulosebakterier (BCG-skylning).
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder i nærheden eller med blodet til andre organer (typisk lever, lunger og bækkenknogler), hjælper operation ikke. Man kan så benytte kemoterapi , hvilket lindrer symptomer og forlænger levetiden, men egentlig helbredelse af blærecancer med kemoterapi ses sjældent.
Prognose på tumorer i urinblæren (og Nyrebækkentumorer)
Når en blæretumor er overfladisk og ikke har spredt sig, dvs. den kan opereres, er prognosen god. Er der lokal indvækst eller spredning til lymfeknuder eller andre organer, er prognosen dårlig og få bliver helbredt. Ved nyrebækkentumorer er prognosen generelt dårligere end for blæretumorer og er også her klart værst, når der er spredning af sygdommen.