De 3 mest populære plastikoperationer nyhed

Plastikoperationer og plastikkirurgi kommer i mange størrelser, her kommer de 3 mest populære plastikoperationer.

Brystforstørrende Operation

En brystforstørrende operation eller populært forkortet BFO er en populær operation blandt kvinder. En brystforstørrende operation egner sig til kvinder, der fra naturens side har små eller næsten ingen bryster. Ligeledes opereres mange kvinder efter de har født børn, hvor bryster også kan blive mindre. I disse tilfælde kan det være nødvendigt samtidigt at få foretaget et brystløft samtidigt med den brystforstørrende operation, for at opnå et resultat der ligner de bryster, man havde før man fik børn.

En anden årsag til at få en brystforstørrende operation er hvis ens bryster ikke er lige store. Det er ganske normalt eksempelvis at have et smule større bryst i højre side, hvis man er højrehåndet, men mange har bryster der har en synlig forskel i størrelserne. Her kan det være gavnligt at få en smule silikone i det ene bryst for at udligne forskellen.

At få en brystforstørrende operation er langt fra ensbetydende med store silikonebryster, der giver et kunstigt look. Med moderne implantater, der eksempelvis er dråbeformede, kan man lave bryster, der ser velskabte men naturlige ud.

Det er både en stor og vigtigt beslutning, at få foretaget et kosmetisk indgreb som en brystforstørrende operation, som kræver omtanke. Ved en forundersøgelse hos en plastikkirurg, vil du blive informeret om operationen. Udfra dine ønsker, samt formen af dit bryst, vil i sammen finde frem til det implantat, der passer dig bedst.

Øjenlågsoperation

Når man bliver ældre er det ganske normalt, at ens øjenlåg begynder at hænge, såkaldte tunge øjenlåg. Dette sker efterhånden som man bliver ældre, bliver hud, bindevæv og muskulatur omkring øjnene mere løs. Dette kan resultere i et træt og uoplagt udseende, hvor man ser ældre ud end man er.

I næsten alle tilfælde med tunge øjenlåg opleves det, at øjenbrynene også er sunket længere ned. I udtalte tilfælde anbefales det, at man samtidig med øjenlågsoperationen får løftet øjenbrynene med enten et tindingeløft eller et direkte øjenbrynsløft.

Fordi de små muskler, samt bindevæv omkring øjenhulen bliver slappe, kan dette betyde at fedtvævet bag de nedre øjenlåg buler ud og giver anledning til poser under øjnene.
Dette kan fjernes ved at man lægger et snit lige under øjenvipperne og efter nogle måneder er dette snit stort set usynligt. Gennem snittet fjernes den overskydende hud, musklerne strammes op og fedtbulerne fjernes.

Fedtsugning

Det er ingen hemmelighed, at man mennesker døjer med overvægt. For nogle handler det om, at de spiser for meget og bevæger sig for lidt, men for andre handler det om lavt stofskifte eller andre ting, der ikke gør det helt let at smide de ekstra kilo.
Men oftest får folk foretaget en fedtsugning, hvis de er generet af en unormal fedtfordeling - altså skal fedtsugning ikke ses som en slankekur, men derimod en hjælp til at forme kropppen.
De bedst egnede områder for fedtsugning er mave, hofter, lår, knæ, underben, hage og hos mænd omkring brystet i de såkaldte “dansehåndtag”.
En fedtsugning har til formål at fjerne fedtdepoterne fra de områder af kroppen, hvor de er uønskede. Der kan foretages over det meste af kroppen, men typisk vil det være topmaven, ridebukselår, hofter eller inderside af lår og knæ, samt ansigt og halsen, hvor patienten ønsker at få fjernet uønskede fedtdepoter. Årsagerne til at få foreaget en fedtsugning kan altså være mange og varierer fra patient til patient. Fælles for alle er et ønske om at få fjernet fedtdepoter, der ellers ikke vil forsvinde.

Fedtdepoternes placering og størrelse er genetisk betinget og har en betydning, for den måde vores kroppe er opbygget på. Selvom man træner, spiser rigtigt eller har gennemgået et stort vægttab, kan man stadig have svært ved at komme af med de genstridige fedtdepoter på udvalgte steder af kroppen.