Én cigaret om dagen øger risikoen for hjertekarsygdomme med 50 % nyhed

Ifølge studiet vil mænd, der ryger én cigaret om dagen have 48 % større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, mens kvinders risiko stiger med 57 % sammenlignet med ikke-rygere.

Én cigaret om dagen øger risikoen for hjertekarsygdomme og slagtilfælde med ca. 50 %, sammenlignet med ikke-rygere, fortæller forskere i et nyt stort studie til den medicinske journal BMJ.

Ifølge studiet havde mænd, der røg bare én cigaret om dagen 46 % øget risiko for hjertekarsygdom og 41 % øget risiko for slagtilfælde sammenlignet med storrygere, mens kvinder havde 31 % øget risiko for hjertekarsygdom og 34 % øget risiko for slagtilfælde sammenlignet med storrygere.

- Vi har vist, at en stor andel af risikoen for hjertekarsygdomme og slagtilfælde kommer af at ryge bare et par cigaretter om dagen [...] Det kommer sikker som en overraskelse for mange mennesker. Men der er også biologiske mekanismer, der kan hjælpe med at forklare den uventede høje risiko forbundet med et lille forbrug af cigaretter, siger Allan Hacksaw fra UCL Cancer Institute ved University College i London.

Hjertekarsygdomme - ikke kræft - har den største dødelighedsrisiko ved rygning, da det forårsager ca. 48 % af ryger-relaterede tidlige dødsfald.


Det er ikke nok at ryge mindre

Antallet af rygere i Danmark er stagneret. I dag er der ca. 16 % der ryger hver dag, og 5 % som kun ryger nogle gange. Dermed har 21 % af den danske befolkning større risiko for at udvikle hjertesygdomme.

Forskningen er baseret på 141 studier fra 1946-2015, og analysen viser, at hvis en gruppe på 100 midaldrende personer ryger 20 cigaretter om dagen, at det kan forårsage 7 hjerteanfald eller slagtilfælde. Selv hvis gruppen skar drastisk ned til én cigaret om dagen, ville 3 stadig få et hjerteanfald.

- Der har været en trend i flere lande, hvor storrygere har skåret ned på deres forbrug, i den tro at det ville være nok, hvilket er rigtigt i tilfælde af kræft [...] Men det gælder ikke for disse to almindelige sygdomme [hjertekarsygdomme og slagtilfælde], som de har større risiko for at få [...] De bliver nød til at stoppe helt, siger professor Allan Hackshaw fra Cancer Institute ved University College London og hovedforfatter af studiet til BBC.

I 2013 anbefalede National Institute for Health and Care Excellence briterne til at begrænse deres cigaretforbrug, f.eks. med hjælp fra nikotinprodukter, såsom nikotintyggegummi og nikotinplaster fremfor at opfordre befolkningen til komplet rygestop.

Nu advarer flere eksperter, at man ikke kan fjerne risikoen for ryger relaterede lidelser ved blot at skære ned på forbruget.

Studiet viste, at mænd som røg én cigaret om dagen, havde 48 % større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, mens kvinders risiko steg med 57 % sammenlignet med ikke-rygere.

Mænd og kvinder der røg én cigaret om dagen havde også hhv. 25 % og 31 % større risiko for at få et slagtilfælde end ikke-rygere.

Ikke spild at nedsætte forbruget

Selvom forskerne anbefaler et fuldt rygestop, mener Paul Aveyard, professor i adfærdsmedicin ved Oxford University, at det var forkert af forskerne at konkludere, at det ikke var nok at skære ned på forbruget.

- De som forsøger at skære ned ved hjælp af nikotin, hvad enten det drejer sig om nikotin erstatning eller e-cigaretter, er mere tilbøjelige til at stoppe og dermed reducere deres risici ved rygning.

Et mindre forbrug er dermed en god start til at stoppe helt, som er det bedste man kan gøre, for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme.

- Denne undersøgelse øger mængden af de voksende beviser, der fortæller os, at det at skære ned til kun én cigaret om dagen stadig giver en betydelig risiko for hjerteanfald og slagtilfælde. Det bedste du kan gøre er at stoppe helt, siger Martin Dockrell, leder af tobak hos Public Health England.

Få hjælp til dit rygestop

Et rygestop forbedrer dit helbred næsten øjeblikkeligt. Allerede indenfor 20 minutter kan man se de første tegn.

Det kan være rigtig svært at holde op med at ryge, og det er ikke ualmindeligt, at det kræver et par forsøg, før man endelig kan kalde sig røgfri. Men hvis du får hjælp til dit rygestop, er du kommet et langt stykke hen ad vejen.

Det kan være en stor udfordring at gennemføre et rygestop, og ofte følger der mange ubehagelige abstinenser med, der kan gøre, at man hurtig falder i og begynder at ryge igen.

Mange vil derfor gerne ryge en lille smule, bare til at nikotin niveauet i blodet bliver højt nok til, at de slipper for abstinenserne.

Men ønsker man hurtigt at reducere sin risiko for hjertekarsygdomme, er det nødvendigt med et fuldt rygestop.

5 gode råd til at komme i gang med dit rygestop

Når du vil i gang med et rygestop, er det vigtigt at din beslutning er velovervejet. Du skal være forberedt på, at det kan blive svært, og at du skal lægge en række vaner om.

  1. Fastsæt en stopdag: Det giver dig noget konkret at holde dig til.
  2. Lav om på dine vaner og rutiner: Tag f.eks. opvasken efter maden frem for at ryge.
  3. Forbered dig på, at du vil få abstinenser: Kend dine abstinenser, og hold fast.
  4. Benyt dig af rygestop hjælpemidler: Nikotin produkter, apps, hypnose etc.
  5. Undgå at tage på efter dit rygestop: Rygning øger din forbrænding, og rygestop kan ofte give trang til søde sager.

Læs også: Sådan takler du rygestop abstinenser, fakta om rygning, eller børn, unge og rygproblemer.