Måltider i forbindelse med en løbetur nyhed

Hvad skal du spise før, under og efter en løbetur? Se med her for en let og overskuelige guide til måltider i forbindelse med en løbetur.

Hvad skal du spise før, under og efter en løbetur? Se med her for en let og overskuelige guide til måltider i forbindelse med en løbetur.

Måltider i forbindelse med en løbetur.

Joy Bauer, ernæring- og sundhedsekspert tilknyttet today.com, har samlet de bedste råd om, hvad man bør spise før, under og efter en løbetur:

Før løbeturen

Det er vigtigt at spise en let snack omkring en time før du løber. Det du spiser skal være rigt på kulhydrater og kun bestå af lidt protein. Joy Bauer anbefaler en af følgende snacks, før du begiver dig ud på løbeturen:

  • En banan og et stykke ost
  • En appelsin og en lille håndfuld mandler
  • En müeslibar
  • En skål havregryn med en lille smule skummetmælk

Under løbeturen

Når du er ude på længere løbeture, er det vigtigt at få tanket lidt ekstra energi undervejs på turen. Heldigvis findes der utallige produkter på markedet, som kan give løberen et ekstra skud energi. Hvis du har svært ved at finde rundt i alle de forskellige produkter, der findes, så har løbetræner John Honerkamp et godt råd til dig:

”Du skal vælge det produkt, der fungerer bedst for dig” siger han. ”Der findes ikke noget rigtigt eller forkert valg.” Han anbefaler, at man prøver sig frem ved at købe forskellige produkter, for derefter at afprøve dem på forskellige løbeture. Træner du frem mod et løb, er det en god ide at bruge træningsturene på at finde det helt rigtige produkt, så du på løbsdagen ved, at du har et produkt du kan stole på.

Efter løbeturen

Når du har overstået din løbetur, så anbefaler Joy, at du spiser kulhydrater og en smule protein indenfor en time efter din løbetur. Dette vil hjælpe musklerne med restituere og med at gendanne dine energidepoter. Joy foreslår følgende snacks:

  • En sportsdrik
  • En energibar
  • Et æble med en smule peanutbutter på

”Det er vigtigt ikke at overspise, men man skal til gengæld sørge for at få drukket en masse vand” fortæller hun afslutningsvist.