Hård træning ikke godt ved kronisk stress
Der findes mange grader af stress. Er du presset helt i bund, altså er du under kronisk stress, er det vigtigt at dosere med den rette mængde motion. Fysisk aktivitet er jo stress for kroppen i sig selv, og du kan risikere at opleve den negative effekt ved motionen, hvis kroppen i forvejen ikke tåler mere. I denne situation kan fx en gåtur være lige præcis det, som kroppen kan bruge positivt, eller de mere blide former for motion som fx Yoga og Pilates.
I denne sammenhæng er det værd at nævne, at mange mennesker ikke kan forstå, hvorfor de ikke taber sig, når de nu gør alt det rigtige. Men måske er din krop så presset, at den er i en form for undtagelsestilstand. Den vil simpelthen ikke give slip på fedtet, for den ved ikke, om der kommer hungersnød lige om hjørnet. Dette hænger også sammen med, at vores gener ikke er tilpasset den livsstil, vi lever i dag – en livsstil som kroppen ikke er tilpasset.
I denne sammenhæng er det værd at nævne, at mange mennesker ikke kan forstå, hvorfor de ikke taber sig, når de nu gør alt det rigtige. Men måske er din krop så presset, at den er i en form for undtagelsestilstand. Den vil simpelthen ikke give slip på fedtet, for den ved ikke, om der kommer hungersnød lige om hjørnet. Dette hænger også sammen med, at vores gener ikke er tilpasset den livsstil, vi lever i dag – en livsstil som kroppen ikke er tilpasset.
Balancen mellem at stresse op og stresse ned
Det er grundlæggende helt naturligt og nødvendigt for kroppen at stresse. Vi har brug for at kunne stresse i kortere perioder. Historisk set var det en nødvendighed for at kunne overvinde kampen med vilddyret, når det skulle fanges og familien forsørges. I dag er det også nødvendigt at kunne øge fokus og præstationsevne, når en speciel opgave af kortere varighed skal løses. Når opgaven er afsluttet, stresser kroppen af igen. Stress er sundt i kortere perioder.
Cortisol
Når kroppen stresses i længere perioder, over dage, uger, måneder og år, bliver det en yderst negativ faktor for kroppen. Når stress indtræder i kroppen udskilles forskellige hormoner, heriblandt stresshormonet cortisol. Dette hormon har en negativ indvirkning på kroppen, når det udskilles i for store mængder.
Synpaticus og parasympaticus
Den del af nervesystemet som vi ikke bevidst kan kontrollere (det autonome nervesystem), har to grene: sympaticus og parasympaticus, hvoraf førstnævnte dominerer, når kroppen udsættes for stress. Det ene system (sympaticus) er nedbrydende for kroppen, det andet (parasympaticus) er opbyggende.
Hvis du er under kronisk stress, er der ubalance i systemet og den genopbyggende del af nervesystemet kan ikke følge med. Genopbygningen af de nedbrydende processer fungerer ikke optimalt. Det betyder ganske enkelt, at din krop er i gang med at nedbrydes. Du bliver træt, får en lavere tærskel, bliver deprimeret og meget andet. Det er derfor vigtigt at dosere med de rette aktiviteter, der netop stimulerer den genopbyggende del af nervesystemet, således der igen kommer en god balance imellem sympaticus (nedbrydende) og parasympaticus (opbyggende).
Hvis du er under kronisk stress, er der ubalance i systemet og den genopbyggende del af nervesystemet kan ikke følge med. Genopbygningen af de nedbrydende processer fungerer ikke optimalt. Det betyder ganske enkelt, at din krop er i gang med at nedbrydes. Du bliver træt, får en lavere tærskel, bliver deprimeret og meget andet. Det er derfor vigtigt at dosere med de rette aktiviteter, der netop stimulerer den genopbyggende del af nervesystemet, således der igen kommer en god balance imellem sympaticus (nedbrydende) og parasympaticus (opbyggende).