Filler kan give bakterieinfektioner i underhuden Artikel

Flere og flere danskere får sprøjtet filler, som f.eks. restylane ind under huden, for at få fyldigere læber eller rettet rynker ud. Nogle oplever bivirkninger som sår og små knuder i underhuden, og det skyldes ikke en allergisk reaktion, sådan som eksperterne tidligere har troet, men en bakteriel infektion, som er svær at bekæmpe, det viser ny dansk forskning.

Infektion efter filler skyldes resistente bakterier

Det kan være sundhedsskadeligt at få sprøjtet filler ind under huden. Det viser ny dansk forskning. Tidligere troede man, at bivirkningerne af behandlingen skyldtes en allergisk eller autoimmun reaktion, men forskningen viser nu, at filler giver næring til bakterier, som hurtigt kan formere sig og give sår, som har svært ved at hele

– Tidligere har de fleste eksperter ment, at bivirkningerne skyldtes en autoimmun eller allergisk reaktion på den indsprøjtede gel. Vi har nu vist i musemodeller, at de skæmmende læsioner kan opstå, når bakterier injiceres i forbindelse med det kosmetiske indgreb. Desuden har vi vist, at ’fylderne’ fungerer som rugekasse for infektion, og at der kun skal sølle ti bakterier til for at skabe et grimt sår og en sej hinde af bakterielt materiale – kaldet biofilm – som er umulig at nedkæmpe med antibiotika, siger Morten Alhede, postdoc på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Hvorfor får jeg rynker?

Stigning i antallet af bivirkninger


FOTO: Københavns Universitet

Forskerne anslår at mellem 1 procent og 1 promille får en bakterieinfektion i forbindelse med en filler-behandling. Hurtigt nedbrydelige geltyper som restylane (hyaluronsyre) giver kun meget få infektioner, ca. 1 ud af 1000. Ikke-nedbrydelige geltyper som Aquamid (polyakrylamid) giver anslået infektion hos 1 ud af 100 patienter, hvis de ikke får en forebyggende antibiotika behandling.

– Fordi mange kosmetiske behandlere har benægtet, at bivirkninger ved ’fylder’-indgreb skyldes bakterier, og at der i stedet er tale om en allergisk reaktion, har man behandlet med steroider. Det er helt forkert, da injektion med steroider forværrer tilstanden og giver bakterierne frit spil. Heldigvis er flere fyldstof-producenter nu blevet opmærksomme på bakterie-faren og anerkender, at gelen kan fungere som bakterie-vækstmotor, siger lundbeckfond fellow og lektor Thomas Bjarnsholt, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Problemet bliver for alvor stort, når behandlingen bliver så udbredt, at folk kommer direkte ind fra gaden for at få en rynkebehandling. Eksperter anbefaler fx at huden i ansigtet er uden make-up i en måned op til en behandling med ’fyldere’. Det er altid vigtigt med god hygiejne – men selv når man overholder alle forskrifter, er det svært helt at undgå bakterier, som ofte ligger meget dybt nede under overfladen.

Læs også: Hvad hjælper mod rynker?
Forskningen er støttet af Lundbeckfonden og netop publiceret i Journal of Pathogenes and Disease.