Glat tunge og geografisk tunge
Glat tunge opstår ved, at papillerne, der normalt slides og dannes på ny, ikke gendannes i normal udstrækning. Tungens overflader får derfor et rødligt og glat udseende. Geografisk tunge er en lignende lidelse, men adskiller sig fra glat tunge ved, at der kun mangler papiller pletvis, at lidelsen kommer og går på forskellige stedet på tungen, og at det er uhelbredeligt. Geografisk tunge er ufarlig, og årsagen er ukendt. Ved begge sygdomme kan tungen føles , som om den har sår, og irriteres stærkt at krydret mad.
Glat tunge kan skyldes flere bagvedliggende tilstande, bl.a. infektioner, skader, mangelsygdomme som f.eks. jernmangel eller perniciøs anæmi (se Anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre ) samt allergiske reaktioner. Symptomet bør således give anledning til en lægeundersøgelse. Hvis der ikke er nogen bagvedliggende årsag til lidelsen, er der som regel ikke grund til at behandle den.
Man kan få en vis hjælp af antiseptisk mundvand. Ved såvel glat tunge som geografisk tunge kan symptomerne lindres ved, at man undgår alt for varm og stærkt krydret mad samt alkohol og tobak.
Misfarvet og furet tunge
Tungen kan være misfarvet af mange grunde. Visse mennesker har dybere furer på tungeryggen end andre. Det er en normal variation og ikke symptom på en sygdom. De bakterier, der normalt lever i mundhulen, kan undertiden samles i furerne og sammen med pletter fra madrester, kaffe og te give dem et gult, brunt eller til og med sort ydre. Tungens papiller kan undertiden vokse unormalt hurtigt og blive usædvanligt lange, så de kommer til at ligne hår. Årsagen til det er ikke kendt, men hårtunge opstår som regel i forbindelse med svampeinfektioner i mundhulen og ved visse former af antibiotikabehandling. Årsagen kan også være rygning. De lange papiller farves ofte brune eller sorte af bakterier i mundhulen. Man behøver dog ikke at blive urolig over nogen af disse misfarvninger. For at få misfarvningerne væk kan man dog børste tungeryggen med en tandbørste samtidig med, at man børster tænderne og derved bruger gurglevand.
Ved febersygdomme og andre sygdomme opstår ofte hvide eller gullige belægninger på tungeryggen. Dette hænger sammen med, at vi spiser og taler mindre, når vi er syge, og sliddet på tungen bliver derfor mindre end normalt. Belægningerne består af bakterier, madrester og celler, som normalt ville være blevet slidt af. Også spytproduktionen er ved sygdom mindre end normalt, og belægningerne spules derfor ikke bort, som når vi er raske. Så snart vi igen bliver raske, får tungen sit normale udseende tilbage.