Sådan påvirker alkohol kroppen - Alkoholikerens 10 følgesygdomme nyhed

Alkoholisme medfører desværre øget risiko for visse sygdomme, også kaldet følgesygdomme. Det er alvorlige sygdomme og tilstande, som kræver medicinsk behandling. Har du eller en du kender problemer med alkohol, er det derfor vigtigt at få professionel hjælp i tide. Læs mere om akut alkoholbehandling.

Hvordan kan alkohol skade kroppen?

De 10 mest almindelige følgesygdomme til alkoholisme er:

  1. Hjerte og kredsløbsproblemer

Et stort alkoholforbrug kan give forhøjet blodtryk – og et for højt blodtryk øger risikoen for åreforkalkning af hjerte, hjerne og nyrer.

  1. Leversygdomme

Hvad gør alkohol ved leveren?

Et overforbrug af alkohol øger risikoen for leversygdomme. Den hyppigste alkoholskade på leveren er fedtlever, som er en tilstand, man kan komme over, hvis man holder op med at drikke. Blandt de mere sjældne leversygdomme, der skyldes alkoholmisbrug, er skrumpelever. I modsætning til fedtlever er det en kronisk sygdom, der kan give nedsat seksualliv, udspilethed og i værste fald “leversvigtshjerne”, som er en nedsættelse af bevidsthedsniveauet. Man hører ofte, at ens alkoholindtag påvirker leveren, men aldrig helt fundet ud af hvordan. Leveren er det første organ, som bliver påvirket af alkohol, lige efter du har drukket. Leveren fungerer som en stor rensningscentral, som kontinuerligt forbrænder det alkohol, der indtages. I leveren bliver alkohol nedbrudt; først til et giftigt stof, der hedder acetaldehyd, og derefter videre til acetat, som er harmløst. Leveren bruger acetat til enten at lave energi eller fedt og ved omdannelse til fedt kan det udløse fænomenet ‘fedtlever’. Fedtlever skyldes overskydende fedt i leveren. Så længe der kun er tale om indtagelse af alkohol engang imellem forholder leveren sig robust og kan sagtens følge med. Ved større mængder alkohol vil leveren til at starte med ophobe fedt i sine celler; så meget at mere end to-tredjedele af levercellerne kan være fyldt med fedt. Faktisk kan man efter en tur på festival med hård druk komme hjem med en fedtlever. I de fleste tilfælde vil dette ikke give videre problemer, og den forsvinder hurtigt igen, når man nedsætter sit alkoholindtag.

  1. Sygdomme i hjerne og centralnervesystem

Alkohol påvirker hjernen og centralnervesystemet. Ved indtagelse af alkohol, får man nedsat reaktionsevne, hvilket også er hovedårsagen til, at det er forbudt at køre bil, når man har drukket en vis mængde alkohol. På længere sigt påvirker alkohol også hjernen og centralnervesystemet, især hvis der er tale om et hyppigt og langvarigt overforbrug af alkohol. Det øger blandt andet risikoen for Wernicke-Korsakoffs syndrom, som er skader i hjernen, der giver synsforstyrrelser, balancebesvær og nedsat bevidsthed. Wernicke-Korsakoff syndrom skyldes en påvirkning af hjernen som følge af mangel på Vitamin B1, også kaldet ‘tiamin’.

  1. Betændelse i bugspytkirtlen

Hos alkoholikere opstår akut betændelse i bugspytkirtlen ofte efter 4-8 års misbrug. Det akutte anfald kommer så ofte 6-12 timer efter en episode med et stort forbrug. Misbrug af alkohol er en af de langt hyppigste årsager til akut betændelse i bugspytkirtlen, og sammenhængen synes at afhænge af, hvor meget alkohol, man drikker. Størstedelen af personer med et højt forbrug af alkohol får dog ikke betændelse i bugspytkirtlen.

  1. Kræft

Der er en sammenhæng mellem alkohol og kræft. Et overforbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle en kræftsygdom. Det gælder særligt brystkræft, tyktarmskræft, leverkræft samt kræft i mundhulen og spiserøret. Forbindelsen mellem alkohol og kræft er dokumenteret videnskabeligt ad flere omgange, blandt andet i The Million Women Study, som påviste, at hvis man indtager flere end 15 genstande om ugen, så øger man risikoen for at for at få brystkræft med 29 procent.

  1. Demens

Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Et lavt til moderat forbrug af alkohol, inden for Sundhedsstyrelsens anbefaling for genstandsgrænser, har i befolkningsundersøgelser vist sig at have en beskyttende effekt mod kognitiv svækkelse og demens. Derimod er et højt forbrug af alkohol skadeligt for hjernen og menes under visse omstændigheder at kunne medføre demens.

Hvad er alkohol demens?

Alkoholdemens er en lidelse, der kan udvikles gennem mange års overforbrug eller misbrug af alkohol. Der er blandt forskere ikke helt enighed om, hvorvidt alkoholdemens skyldes alkoholens giftige virkning på hjernen, eller det snarere skyldes den usunde livsstil, mange alkoholikere og storforbrugere udvikler.

  1. Urinsur gigt

Urinsur gigt er en betændelse i led, som følge af, at krystaller af urinsyre udfældes i leddet. Personen vil grundet betændelsen opleve, at leddet bliver hævet, varmt, rødt og smertende. Urinsyre udskilles i kroppen hos alle mennesker fra nedbrydning af proteinrige næringsstoffer. Normalt håndterer kroppen selv balancen mellem dannelse og udskillelse af urinsyre. Denne balance forstyrres, hvis der enten dannes for meget urinsyre eller hvis udskillelsen gennem nyrerne ikke er så effektiv som normalt. Så ophobes der urinsyre, og risikoen for et anfald stiger. Indtagelse af alkohol er en af de mest fremtrædende risikofaktorer for urinsyregigt og man bør derfor nedsætte sin indtagelse af alkohol, hvis man lider af urinsur gigt.

  1. Type 2 sukkersyge

Type 2-diabetes er den mest udbredte form for diabetes i Danmark. Omkring 5 procent af den danske befolkning har type 2-diabetes. Ligesom med type 1-diabetes, er type 2-diabetes en kronisk sygdom. Det er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at når man får stillet diagnosen, har man den resten af livet. Får man insulin eller piller med sulfonylurea til at sænke blodsukkeret, skal man være ekstra opmærksom, når man drikker alkohol. Lavt blodsukker kombineret med alkohol kan nemlig være livsfarligt. Da leveren har travlt med at nedbryde alkoholen, kan den ikke som ved lavt blodsukker frigive ekstra sukker fra sukkerdepoterne til blodbanen. Derfor falder blodsukkeret, så længe leveren skal nedbryde alkohol. Jo mere alkohol, man drikker, desto længere tid tager det for leveren at nedbryde alkoholen. Blodsukkeret falder derfor i lang tid – selv efter, man er stoppet med at drikke alkohol. Så længe leveren er i gang med at nedbryde alkohol, har glukagon indsprøjtning begrænset eller i nogle tilfælde slet ingen effekt. Normalt vil glukagon ellers få blodsukkeret til at stige. Derfor kan lavt blodsukker kombineret med alkohol være livsfarligt.

  1. Epilepsi

​Epilepsi viser sig ved gentagne krampeanfald udløst af unormale elektriske impulser i hjernen. ​​Efter anfaldet genvindes den normale funktion efter sekunder til minutter afhængig af hvilken type anfald, der er tale om. Epilepsi er én af de hyppigt forekommende kroniske neurologiske lidelser. Alkohol er en kendt anfaldsprovokerende faktor for personer med epilepsi. Ud over at påvirke hjernen, så anfaldstærskelen bliver mindre, så gør alkohol det også sværere at få en god søvn samt lettere at glemme sin medicin. To ting der også kan fremprovokere anfald.

  1. Psykiske sygdomme

Hvordan påvirker alkohol kroppen psykisk?

Når man taler om alkoholskader, er det ikke nok at forholde sig til de fysiske sygdomme, der er forbundet med et stort alkoholforbrug. For alkohol påvirker ikke kun kroppen, men også det mentale helbred. Længere tids overforbrug øger risikoen for at udvikle forskellige psykiske lidelser. Blandt de mest alvorlige er depression, angst og paranoia.

Derudover er alkoholmisbrug en af de hyppigste årsager til selvmord i Danmark. Sundhed.dk estimerer, at 15 % af alle selvmord skyldes alkoholmisbrug eller den nedtrykthed, der er forbundet med problemet.

Så til spørgsmålet, om alkohol er farligt, kan vi altså svare klart ja, såfremt der er tale om et større forbrug. Men hvor farligt er alkohol, er et sværere spørgsmål at besvare, da der er mange individuelle faktorer som spiller ind

Hvordan påvirker alkohol kroppen fysisk og hvad gør alkohol ved huden?

Alkohol påvirker søvnmønsteret hos de fleste, hvilket også kan medføre en påvirkning af huden. Til trods for at alkohol plejer at hjælpe med at sende dig direkte på hovedet i seng, er den søvn, du får, er ikke ret god. Der skal faktisk ikke mere end én genstand til, før din søvn bliver påvirket. Man falder ikke ned i den dybe søvn og vågner mange gange i løbet af natten. Konsekvensen er, at man ikke bliver ordentligt udhvilet, og at kroppen ikke får ro til at rense ud. Det er nemlig især om natten i den dybe søvn, at kroppen restituerer. Alkohol dehydrerer, hvilket betyder, at alkohol dræner kroppen for væske. Det giver den hovedpine og det ubehag, man kender som tømmermænd. Samtidig betyder udtørringen, at huden bliver irriteret, og der kan opstå inflammation - bedre kendt som bumser, tør hud, gigt, rosacea og så videre. Alkohol og hudpleje er dermed ikke er en god kombination.

Alkohol påvirker ligeledes hormonbalancen, da mængden af mandlige kønshormoner i kroppen øges, hvilket kan give en overproduktion af hudfedt i talgkirtlerne som medfører bumser.

Hvordan skader alkohol hjernen?

Rent neurologisk påvirker alkohol hjernens produktion af signalstoffer, også kaldet transmitterstoffer, som er de stoffer der videregiver hjernecellernes elektriske impulser.

De vigtigste signalstoffer i denne sammenhæng er stoffer som serotonin, dopamin, glutamat og endorfiner. Alkoholen tilfører blandt andet hjernen mere dopamin, hvilket er det stof der får os til at føle os euforiske og mere snakkesalige, når vi er berusede. Efter lang tids alkoholmisbrug vil hjernens egen produktion af dopamin svækkes kraftigt. Alkoholikeren vil derfor med tiden føle en større og større trang til at indtage alkohol blot for at føle sig nogenlunde tilpas.

Hvad er alkoholforgiftning?

Alkoholforgiftning er en akut forgiftning af ethanol, der skyldes at personen har drukket for meget alkohol. Forgiftningen giver en forbigående mental forstyrrelse og nedsat kontrol af musklerne. Alkoholforgiftning er, når den mængde alkohol en person drikker, overskrider personens tolerance for alkohol og medfører mentale og fysiske forandringer. Der skelnes mellem mild, middel, betydelig og svær grad af alkoholforgiftning. De fleste mennesker fjerner ethanol fra blodet med en hastighed på ca. 0,15-0,20 promille pr. time. Hvis en person er afhængig af alkohol, kan vedkommende have en hastighed på næsten det dobbelte.

Har du brug for hjælp?

Det er aldrig for sent at få behandling mod alkoholisme, men jo tidligere en alkoholiker får behandling, jo mindre sandsynlighed er der for følgesygdomme.


Læs mere om alkoholbehandling her.