Gevinster ved rygestop Artikel

Eksrygere, der stopper med at ryge før 35-års alderen, har i Dolls og Petos undersøgelse samme gennemsnitlige livslængde som aldrig-rygere. Dette gælder dog ikke dem, der er begyndt at ryge i de tidlige teenageår.

De helbredsmæssige konsekvenser af rygestop er belyst i en rapport fra Tobaksskaderådet udgivet i 1996.

Læs også: Hvordan kommer jeg i gang med rygestop?

Eksrygere vurderer deres helbredsstatus som værende bedre i forhold til rygernes. Det er påfaldende, at dette også gælder helt unge mennesker på 16-24 år. Dette er tilfældet, uanset om man måler sygefravær, indlæggelser, selvrapporteret kronisk- og akut sygdom, indskrænkning af fysisk aktivitet eller selvvurderet helbredsstatus. De fleste studier viser, at effekten af rygeophør først slår helt igennem efter ca. 1 års rygeophør. Efter et års rygeophør rapporteres selvoplevet helbred på niveau med det ikke-rygere rapporterer.

Læs også: Abstinenser ved rygeafvænning

80 % af alle rygere tager på i vægt i forbindelse med rygeophør. Til sammenligning tager 20% af rygerne på i vægt over samme tidsperiode. Vægtforøgelsen er i gennemsnit ca. 2 kg. For en lille gruppe på 3-4 af samtlige, der holdt op med at ryge, var vægtøgningen så stor, at den i sig selv kunne udgøre en helbredsrisiko.

Rygeophør fører til, at lungesymptomer som hoste, opspyt og pibende og hvæsende vejrtrækning bedres eller helt svinder både hos raske rygere og hos rygere med etableret bronkitis og for store lunger (rygerlunger). Hos unge og raske fører rygeophør til, at lungefunktionen bedres en smule, og at den derefter ikke nedbrydes hurtigere end hos aldrig-rygere.

Hos patienter med etableret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) normaliseres den fremtidige nedbrydning af lungefunktionen, men den tabte lungefunktion genvindes ikke. Nogle astmatikere rapporterer bedring i tilstanden efter rygestop, men det gælder ikke for alle. Rygeophør nedsætter risikoen for at udvikle svær lungebetændelse og influenza. Risikoen falder efter rygeophør, og i løbet af nogle år er den nede på samme niveau som hos aldrig-rygere.

Fem år efter rygeophør er risikoen for lungekræft, strubekræft, spiserørskræft og blærekræft halveret. Efter 15-20 år er risikoen næsten som ikke-rygernes. Storrygerne har dog en ca. dobbelt så stor kræftrisiko som ikke-rygerne resten af livet.

Blodpladerne klistrer mindre sammen, og der er mindre fibrinogen i blodet til at stabilisere blodproppen. Effekten på de forskellige biologiske systemer indtræffer fra få uger efter ophør med rygning til ca. 2 år efter ophør. Rygestop medfører et næsten øjeblikkeligt fald i risikoen for at udvikle blodpropper, men først efter 5-10 år som eks-ryger er man nede på samme risiko som en aldrig-ryger.

Rygeophør i ung alder (fx. før 35-års alderen) medfører en betragtelig risikoreduktion stort set ned til den risiko, som findes blandt aldrig-rygere. Rygeophør medfører en hurtig reduktion i den øgede risiko for hjernenblødning og allerede fem år efter rygeophør er risikoen reduceret til aldrig-rygerens risiko. Ophør med rygning nedsætter risikoen for åreforkalkning i benene. Ved allerede udviklet sygdom vil rygeophør ofte lindre generne samt nedsætte risikoen for forværring.

Efter kirurgiske indgreb er der flere sårkomplikationer hos rygere. Rygeophør må anbefales før operative indgreb.

Der foreligger klare holdepunkter for, at rygning er en risikofaktor for udvikling af osteoporose, hvor hoftebrud udgør langt den alvorligste helbredmæssige konsekvens. Risikoen aftager ca. 10 år efter rygeophør.

Kvinder, som holder op med at ryge før eller i de første 3-4 måneder af graviditeten, føder børn med normal fødselsvægt. Omkring 30-40 af fødsler af præmature børn kunne forebygges ved rygeophør. Det virker ikke i denne sammenhæng at nedsætte tobaksforbruget. Klimakterietidspunktet normaliseres ved rygeophør.