Definition og årsager
En hjernetumor kan være en både godartet og ondartet svulst i hjernen. En hjernetumor kan være primær, hvilket vil sige, at den er opstået i hjernen, eller den kan være sekundær, hvilket vil sige, at det er en metastase (spredning) fra en ondartet tumor et andet sted i kroppen.
Ondartede tumorer (kræft) vokser invasivt ind i det omkringliggende væv og spreder sig. Godartede tumorer ødelægger ikke andet væv, men kan alligevel vokse sig større på et afgrænset sted. Da hjernen ligger indeni kraniet, der er som en lukket kasse, vil selv godartede hjernetumorer kunne give alvorlige symptomer som følge af tryk på hjernen. Samtidig kan det være meget svært at fjerne en hjernetumor uden at beskadige det raske hjernevæv.
Både voksne og børn kan få hjernetumorer. Hos børn er ondartede hjernetumorer den anden hyppigste kræftform med ca. 35-40 tilfælde årligt. Børn får ofte symptomer ret tidligt i forløbet. Tumor kan opstå ud fra alle celletyper i hjernen (nerveceller og støtteceller, især astrocytter) og fra hjernehinderne eller karrene i hjernen. Afhængigt af hvor tumor sidder, giver den forskellige symptomer på, at en del af nervesystemet er påvirket.
Symptomer på hjernetumor
Børn:
De tidlige symptomer er ofte uspecifikke som dårlig trivsel, irritabilitet og opkastninger (særligt om morgenen). Der kan ses styringsbesvær, hvilket vil sige, at barnet har svært ved at kontrollere sine bevægelser. Hvis tumor blokerer for afløbet af hjerne- og rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), opstår der hydrocephalus (vand i hovedet), hvilket hos børn under halvandet år kan vise sig som forøget hovedomfang. Hos disse helt små børn er kranieknoglerne nemlig ikke vokset sammen endnu, og kraniet kan derfor give sig. Ældre børn vil typisk klage over hovedpine, særligt ved foroverbøjning. Desuden kan der være dobbeltsyn eller kramper som ved epilepsi.
Voksne:
De almindeligste symptomer er:
- Hovedpine, særligt om morgenen, ved hoste, anstrengelse eller stillingsændring.
- Træthed.
- Nedsat kognitiv funktion, hvilket vil sige, at man har svært ved at huske og koncentrere sig. Der kan opstå en egentlig demenstilstand .
- Epilepsi.
- Synsforstyrrelser.
Herudover ses specifikke symptomer fra den del af hjernen, hvor tumor sidder. Det kan f.eks. være føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i en arm, ændring af personlighed, lokaliserede kramper og påvirkning af talecenteret, evt. egentlig afasi . Der kan være syns-, høre-, lugt-, og smagshallucinationer.
Forløb og komplikationer
En hjernetumor kan vokse både hurtigt og langsomt. Jo mere tumoren vokser, jo mere udtalte bliver symptomerne. Hvor alvorlig en godartet tumor er, afhænger af dens lokalisation, og om den kan fjernes operativt. En ondartet tumor er næsten altid alvorlig, da det oftest er svært at fjerne hele tumoren. Dog kan tumor i nogle tilfælde holdes i ro med stråle- eller kemoterapi, mens andre typer vil medføre døden i løbet af kort tid. Metastaser til hjernen er ofte meget alvorlige, da det er udtryk for, at en anden kræfttumor har spredt sig og er udbredt i kroppen.
En meget alvorlig komplikation til det øgede tryk, der opstår inde i kraniekassen, er, at hjernen kan blive presset delvist ned gennem det hul, hvor rygmarven løber ud gennem bunden af kraniekassen. Dette kaldes herniering eller inkarceration og vil medføre døden i løbet af meget kort tid.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man oplever ovenstående symptomer, bør man gå til sin egen læge, som så kan henvise til yderligere undersøgelse hos neurolog eller neurokirurg. Ved mistanke om hjernetumor laves en CT-eller MR-scanning af hjernen, evt. med røntgenkontrast.
Behandling af hjernetumorer
Akut:
Ved symptomer på forhøjet tryk i kraniet med risiko for livstruende herniering, forsøges trykket reduceret ved at give binyrebarkhormon i store doser. Dette virker dog først efter ca. 6 timer, så hvis der er behov for hurtig effekt gives også mannitol, der er et sukkerstof, der kan trække vand ud af hjernen, så trykket falder. Desuden kan der gives vanddrivende medicin. Man kan blive nødsaget til at lægge patienten i respirator og hyperventilere (som hvis man trækker vejret hurtigt og dybt), hvilket også medvirker til at sænke trykket i kraniet.
Behandling af selve hjernetumoren
- Operation: En operation udføres enten for at fjerne tumoren helt, hvis dette er muligt, eller for at reducere størrelsen og dermed symptomerne. Hvorvidt hele tumoren kan fjernes eller ej afhænger af, hvor stor tumoren er, og hvor den sidder. Når hele tumoren eller dele af denne er fjernet, sendes det til patologerne, som undersøger, hvilken type tumor der er tale om. Hvis tumor blokerer for afløbet af hjerne- og rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), og den ikke kan fjernes, kan man lægge et dræn.
- Stråleterapi: Bestråling af tumor reducerer størrelsen af tumor og dermed symptomerne. Stråleterapi bruges enten alene (hvis der ikke kan opereres) eller efter operation, hvor man ikke har kunnet fjerne hele tumoren.
- Kemoterapi: De forskellige slags kemoterapi har ofte ikke særlig stor effekt på hjernetumorer, da de ikke kan passere fra blodbanen over i hjernevævet (blod-hjerne-barrieren). Nogle tumorer er dog følsomme for kemoterapi, og man vil da ofte kombinere kemoterapien med stråleterapi.