Hvad er søvn og hvorfor sover vi? artikel

Tidligere opfattede man søvnen som en passiv spareperiode, hvor kroppens organer restituerede sig og det var den almene opfattelse, at man behøvede en god nats søvn for at klare dagens opgaver tilfredsstillende. Dette er stadig sandt. Men de sidste 100 års forskning har vist, at søvnen er en betydelig mere kompliceret proces end en passiv hvilefase. 2 opdagelser er værd at nævne nemlig EEG og REM.

EEG (ElektroEncephaloGrafi )

I slutningen af 20-erne beskrev den tyske psykiater Hans Berger hvorledes man kunne måle forskellige mønstre af elektrisk aktivitet på kraniets overflade under søvnen.

Dette er senere blevet udviklet til den veldefinerede ElektroEncephaloGrafi metode (EEG) vi anvender i dag når vi beskriver hjernens aktivitet og forskellige søvnstadier.
Først i 1968 fik man en international standard for elektrodeplacering og hvilken tidsramme man skal anvende ved registrering, så man kan sammenligne optagelser.

REM (Rapid Eye Movement Sleep)

Den anden vigtige opdagelse kom så sent som i 1953 hvor de amerikanske søvnforskere Nathaniel Kleitman og Eugine Aserinsky beskrev at der under korte perioder af søvnen kom pludselige rykvise øjenbevægelser under de lukkede øjenlåg.

Når de vækkede voksne forsøgspersoner med disse hurtige øjenbevægelser kunne personerne beskrive livlige drømmeoplevelser. Denne søvnfase som kaldes drømmesøvn beskrives i medicinsk sprog som REM søvn (Rapid Eye Movement Sleep).

Læs også:
Forebyg Søvnløshed

Under REM søvn arbejder hjernen på højtryk

REM fasen er en meget energikrævende fase, det er som hjernen arbejder på højtryk. Der er næsten total muskelslaphed, temperaturreguleringen er sat ud af spil, ligesom vejrtrækning og hjerteaktionern er meget uregelmæssige.

Disse opdagelser har gjort det muligt at beskrive søvnen som opbygget af forskellige komponenter som optræder i et særligt udviklingsmønster og afvigelser fra dette kan give anledning til problemer når man er vågen.

Ny viden lagres under søvnen

De sidste 20 års søvnforskning har vist at søvnen er en meget kompliceret proces som har betydning for vores indlæring, hukommelse og evne til at løse problemer. Mens man sover, lagres ny viden i langtidshukommelsen og problemer som man tumler med i vågen tilstand, bearbejdes i den sovende ubevidste tilstand. Der er en god grund til at sige at man lige vil sove på det, når man står over for en svær beslutning.

Relaterede artikler

artikel

Knogleskørhed - forebyggelse og sundhedsfremme

I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. De...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knogleskørhed hos mænd - Forebyggelse og behandling

De fleste opfatter knogleskørhed som en sygdom, der primært rammer kvinder ...

Redaktionen 12/06/2006
artikel

Knogleskørhed og hormonbehandling

Der er flere faktorer forbundet med øget risiko for knogleskørhed, hvor den...

Redaktionen 23/05/2006
artikel

Nyttig viden om knogleskørhed

Læs mere om nyttig viden om knogleskørhed, som bl.a. bløde knogler, knogleb...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Knoglebrud (Frakturer)

Et knoglebrud (en fraktur) er en tilstand, hvor knoglen udsættes for større...

Redaktionen 19/10/2006
artikel

Slut med gamle svæklinge

Slut med gamle svæklinge. Mangel på et vigtigt antioxiderende enzym ser ud ...

Redaktionen 11/09/2006
artikel

Generelt om knogleskørhed

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af ...

Redaktionen 18/01/2009
artikel

Blødninger før fødslen

Blødninger sidst i graviditeten kan være harmløse, men de kan også indikere...

Redaktionen 12/03/2007
artikel

For tidlig afgang af fostervandet (Præterm vandafgang)

For tidlig vandafgang er når fosterhinderne brister for tidligt, dvs. før u...

Redaktionen 07/03/2007