EEG (ElektroEncephaloGrafi )
I slutningen af 20-erne beskrev den tyske psykiater Hans Berger hvorledes man kunne måle forskellige mønstre af elektrisk aktivitet på kraniets overflade under søvnen.
Dette er senere blevet udviklet til den veldefinerede ElektroEncephaloGrafi metode (EEG) vi anvender i dag når vi beskriver hjernens aktivitet og forskellige søvnstadier.
Først i 1968 fik man en international standard for elektrodeplacering og hvilken tidsramme man skal anvende ved registrering, så man kan sammenligne optagelser.
Dette er senere blevet udviklet til den veldefinerede ElektroEncephaloGrafi metode (EEG) vi anvender i dag når vi beskriver hjernens aktivitet og forskellige søvnstadier.
Først i 1968 fik man en international standard for elektrodeplacering og hvilken tidsramme man skal anvende ved registrering, så man kan sammenligne optagelser.
REM (Rapid Eye Movement Sleep)
Den anden vigtige opdagelse kom så sent som i 1953 hvor de amerikanske søvnforskere Nathaniel Kleitman og Eugine Aserinsky beskrev at der under korte perioder af søvnen kom pludselige rykvise øjenbevægelser under de lukkede øjenlåg.
Når de vækkede voksne forsøgspersoner med disse hurtige øjenbevægelser kunne personerne beskrive livlige drømmeoplevelser. Denne søvnfase som kaldes drømmesøvn beskrives i medicinsk sprog som REM søvn (Rapid Eye Movement Sleep).
Læs også: Forebyg Søvnløshed
Når de vækkede voksne forsøgspersoner med disse hurtige øjenbevægelser kunne personerne beskrive livlige drømmeoplevelser. Denne søvnfase som kaldes drømmesøvn beskrives i medicinsk sprog som REM søvn (Rapid Eye Movement Sleep).
Læs også: Forebyg Søvnløshed
Under REM søvn arbejder hjernen på højtryk
REM fasen er en meget energikrævende fase, det er som hjernen arbejder på højtryk. Der er næsten total muskelslaphed, temperaturreguleringen er sat ud af spil, ligesom vejrtrækning og hjerteaktionern er meget uregelmæssige.
Disse opdagelser har gjort det muligt at beskrive søvnen som opbygget af forskellige komponenter som optræder i et særligt udviklingsmønster og afvigelser fra dette kan give anledning til problemer når man er vågen.
Disse opdagelser har gjort det muligt at beskrive søvnen som opbygget af forskellige komponenter som optræder i et særligt udviklingsmønster og afvigelser fra dette kan give anledning til problemer når man er vågen.
Ny viden lagres under søvnen
De sidste 20 års søvnforskning har vist at søvnen er en meget kompliceret proces som har betydning for vores indlæring, hukommelse og evne til at løse problemer. Mens man sover, lagres ny viden i langtidshukommelsen og problemer som man tumler med i vågen tilstand, bearbejdes i den sovende ubevidste tilstand. Der er en god grund til at sige at man lige vil sove på det, når man står over for en svær beslutning.