At være fysisk aktiv har positive effekter både nu og på lang sigt. Ved at dyrke regelmæssig motion bliver du først og fremmest stærkere og mere udholdende. Desuden er det velkendt, at motion forebygger hjerte-kar-sygdomme. Det hænger sammen med, at hjertets pumpefunktion forbedres. En veltrænet person pumper ved hvert hjerteslag mere blod ud i årerne, og tåler større fysisk belastning end en person, der ikke dyrker motion.
Ved regelmæssig, let motion forbedres udholdenheden, og det er selvsagt, at jo mere trænet du er, jo længere kan du gå, løbe, svømme osv. Motion sænker også blodtrykket, og kan derfor være en god hjælp for personer med højt blodtryk til at forebygge både åreforkalkning og slagtilfælde.
Motion øger fedtforbrændingen. Herved sænkes den skadelige form for kolesterol og den nyttige kolesterolform øges tilsvarende. Der er desuden mindre risiko for at udvikle diabetes-2, hvis du er fysisk aktiv.
Den styrke, som motion giver, gælder også for knoglerne, og et fysisk aktivt liv er en god måde at forebygge knogleskørhed på. Motion stimulerer nemlig de knogledannende celler. Især kvinder har efter overgangsalderen øget risiko for knogleskørhed pga. manglen på østrogen, der også påvirker knogledannelsen positivt.
Motion øger fedtforbrændingen. Herved sænkes den skadelige form for kolesterol og den nyttige kolesterolform øges tilsvarende. Der er desuden mindre risiko for at udvikle diabetes-2, hvis du er fysisk aktiv.
Den styrke, som motion giver, gælder også for knoglerne, og et fysisk aktivt liv er en god måde at forebygge knogleskørhed på. Motion stimulerer nemlig de knogledannende celler. Især kvinder har efter overgangsalderen øget risiko for knogleskørhed pga. manglen på østrogen, der også påvirker knogledannelsen positivt.
Motionsformer
Nedenstående anbefalinger passer til dig, som ikke er vant til at dyrke regelmæssig motion, eller som vil begynde med at dyrke motion.
- Motioner sammenlagt i 30 minutter om dagen - hver dag. Det behøver ikke at være hård motion, en rask gåtur, cykling til arbejde i stedet for at tage bussen eller en tur i svømmehallen, er ganske fint.
- Hvis du vælger at begynde at jogge/løbe, så sørg altid for at varme op inden løbeturen og at strække ud efterfølgende. På den måde undgår du bedst skader og ømme muskler.
- Hvis du lægger for hårdt ud, risikerer du at overbelaste din krop. Svimmelhed og smerte er tegn på, at du overanstrenger dig, og at du skal sænke farten, løfte mindre vægt el. lign.
- Vælg den motionsform, som passer bedst til dit temperament. Nogle vil helst dyrke motion på et hold hvor der er andre deltagere, andre foretrækker at dyrke motion alene. Og nogle foretrækker motion med høj intensitet, mens andre foretrækker de mere rolige motionsformer som yoga og pilates.
- Hvis du ikke har lyst til at dyrke en bestemt form for sport, er der mange andre muligheder for at få motion. Rengøring, havearbejde, at cykle til arbejde i stedet for at tage bussen og at tage trapperne i stedet for elevatoren, er ganske almindelige dagligdags gøremål, der giver dig god motion.
- Når du begynder på en ny form for motion, skal du lægge stille og roligt ud, og derefter øge intensitet, sværhedsgrad, tempo osv. gradvist efterhånden som din form udvikler sig. På denne måde undgår du både overbelastning og at du kører træt i træningen, fordi du har lagt for hårdt ud.
- Normalt behøver man ikke at gå til lægen, før man begynder på at dyrke motion. Men hvis du enten er i behandling for en hjerte-kar-sygdom, en nyresygdom eller diabetes eller har for højt blodtryk, er det altid en god idé at spørge lægen til råds først.