Funktionel grundtræning for fodboldspillere Artikel

Den fysiske grundtræning skulle gerne give den effekt som forventes; bedre præstationer på fodboldbanen og nedsat skadesrisiko - altså, en effekt af træningen som kan overføres til fodboldspillet.

Fodboldspilleren har brug for en masse koordination, styrke, udholdenhed, smidighed, balance, hurtighed og spændstighed. For at blive bedre og opnå et samspil af disse elementer, er det af stor betydning hvordan grundtræningen tilrettelægges. Tid er en vigtig faktor - også for fodboldklubberne/-spillerne - derfor er det oplagt at evaluere vægtningen af tidsforbruget på de forskellige grundtræningselementer. Den nyeste forskning, teorier og praktiske erfaringer skal danne grundlag for denne evaluering af optimal træningsplanlægning.

Sammen med løbetræning af forskellig art, er styrketræning i maskiner ofte en naturlig del af træningen for fodboldspilleren. Spørgsmålet er bare om dette alene er nok? I maskinerne er der mulighed for at arbejde med styrken, hvilket er ganske glimrende. Men hvad med koordinationen, smidigheden og balancen? I maskiner stilles der krav til isoleret muskelarbejde uden særlige krav til balance og koordination. Analyseres fodboldspillet, er alle bevægelser sammensat af mange forskellige muskler. Der arbejdes i mange forskellige planer - det vil sige ikke kun i lige og simple bevægelsesmønstre, men en masse sammensatte bevægelser, hvor der hele tiden foregår en rotation omkring rygsøjlen. Derfor skal en del af grundtræningen nødvendigvis tilgodese disse krav. Lige så er kravene til hurtighed og spændstighed store, hvilket ikke nødvendigvis trænes mest effektivt i styrketræningsmaskiner!

Det er sådan set lige meget, om en fodboldspiller er sindssygt stærk i nogle bestemte styrketræningsøvelser, hvis han ikke kan drage nytte af det i fodboldspillet på banen. Funktionel træning, er træning med øje for målet - ikke fodboldmålet - men målet med at blive en bedre fodboldspiller.

En meget vigtig og grundlæggende del af træningen for alle idrætsfolk er træning af musklerne omkring rygsøjlen - rygsøjlen skal kunne modstå den belastning, der kommer gennem spillet og i kontakt med en modspiller. Forskningen fortæller os, at al bevægelse og kraft til at udføre en bevægelse, starter fra mavemusklerne - der sker en større eller mindre spænding af disse afhængig af bevægelsens kompleksitet. I denne sammenhæng er det de såkaldte dybe mave- og rygmuskler, som arbejder sammen og spiller en vigtig rolle. Forestil dig at du bygger et hus uden et fundament men kun med vægge - det vil falde sammen og øre skade på det som er indeni. Præcis sådan bør der tænkes omkring rygsøjlen - hvor de dybe muskler bygger fundamentet og de overfladiske muskler væggene. I skadesforebyggende øjemed er dette en vigtig faktor at forholde sig til. Forestil dig disse muskler danne et støttekorset omkring rygsøjlen, som også støtter og hjælper i alle bevægelser. Dette er også gældende set ud fra et præstationsmæssigt synspunkt, da præcision og kraft i al bevægelse grundlægges i en spænding af de dybe muskler omkring rygsøjlen.

Desværre fokuserer alt for megen grundtræning på træning af de ydre muskler omkring rygsøjlen, ex. styrketræning i maskiner - og for lidt på den dybe muskulatur, som giver stabiliteten og beskyttelsen i alle bevægelser. Bemærkelsesværdigt er det at konstatere, at en atlet med en umiddelbart meget veltrænet bugvæg (visuelt), vældig ofte har problemer med ryggen. Dette er sandsynligvis på grund af den manglende dybe muskulatur til at støtte op omkring rygsjlen indefra! I USA er basis for grundtræningen af ex. football-, baseball-, ishockey- og basketballspillere såkaldt "Core Training" - altså træning af kropskernen/kropsstammen!

For at efterleve disse krav, tages egen kropsvægt og simple træningsredskaber i brug. Her tænkes på store træningsbolde og træningselastikker. Boldene stiller ubetinget store krav til balance, koordination og stabilitet, hvilket betyder aktivering af de dybe ryg- og mavemuskler - muskelstøttekorsettet omkring ryggen!

Træningselastikkerne er et vigtigt element i specifik træningsøjemed ex. knæ- og ankeltræning. Der kan arbejdes målrettet med styrkelse af ledbånd og stabilisatorer (stabiliserende muskler). Det må være i alles interesse, såvel trænere, ledere som spillere, at evaluere sammensætningen af og tidsforbruget på fodboldspillerens grundtræning?! Ikke kun den enkelte spiller, men også holdet og ledelsen betaler prisen for en skadet spiller. Og I disse tider hvor økonomi og sport er meget nært beslægtet, kan det godt betale sig at se nærmere på denne del af træningen.