Hvorfor kombipræparater, når jeg bare har brug for kalk? Artikel

Du har ikke BARE brug for kalk, og du har naturligvis også brug for at vide hvorfor. Giv din krop det bedste. Det har den fortjent. Her følger mere end otte argumenter for, hvorfor du ikke bør nøjes med et almindeligt kalktilskud

Vi vil gerne give kroppen det bedste - også når det gælder tilskud af kalk. Det kunne lyde som en enkel opgave, og det er det på sin vis også. Blot er der en lang række af faktorer, som er bestemmende for dels at kalken optages, dels at den havner de rigtige steder i kroppen. Når vi vælger et kalktilskud, bør vi derfor vælge et produkt, hvor der er taget højde for disse faktorer. Her følger en checkliste, som gør det muligt at vælge det mest optimale kalktilskud.

1. Kalk

Check præparaternes indholdsfortegnelse og vælg et, der indeholder kalk i form af calciumcitrat og/eller calcium malat.

Hvorfor skal jeg calciumcitrat eller calcium malat?

Fordi du med kalk i form af calcium-citrat (et calciumsalt af citronsyre) eller calcium-malat (et calciumsalt af æblesyre) sikres den bedste optagelighed og de bedste helsevirkninger (1, 4, 5).

Nogle eksempler:
Hos personer med nedsat mavesyreproduktion, optages kun ca. 4% kalk, når det gives i form af calciumcarbonat, hvorimod de samme mennesker ville optage hele 45%, når kalken gives i form af calciumcitrat (2).

Calciumcitrat tåles godt. Det hjælper kroppen til at udskille tungmetaller, giver ikke risiko for udvikling af nyresten og kan have en gavnlig effekt hos personer med tendens til væskeophobning og urinvejsinfektioner (3).

Optagelighed af kalk varierer fra 12-39% i form af calciumcarbonat, men varierer fra 27-53% i form af calciummalat (4).

Læs også: Kalkmangel

2. D-vitamin

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder D-vitamin

Hvorfor skal der være D-vitamin i?

Fordi D-vitamin er nødvendig for kroppens optagelse af kalk. Så kort kan det siges.

Det er ikke altid, at det fremgår, hvilken type D-vitamin præparatet indeholder, men til orientering udnyttes D-vitamin bedst i form af D3 (Cholecalciferol)

Kroppen kan ganske vist selv danne D-vitamin, når den udsættes for sollys, men solen over Danmark står ikke højt nok på himlen fra oktober til maj til, at der kan dannes D-vitamin i huden. Desuden frarådes vi jo direkte udsættelse for middagssolen mellem kl. 12 og 15. Derfor må vi have det tilført med kosten.

Hvem sagde fede fisk? De er ganske vist sunde og en rig kilde til D-vitamin, men hvem har lyst til at spise fisk hver dag? Desuden er mange skræmte fra at spise fisk, fordi de ofte er forurenede med giftige kviksølvforbindelser (6). I øvrigt nedsættes kroppens evne til selv at danne D-vitamin efter 40-års alderen. Der er således flere, end vi tror, som vil have gavn af et ekstra tilskud af D-vitamin.

Læs også:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for D-vitamin

3. Magnesium

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder masser af magnesium.

Hvor skal jeg have Magnesium?

Fordi knoglerne indeholder ca. halvt så meget magnesium som kalk, men er lige så vigtigt. Magnesium er helt nødvendig for korrekt omsætning af kalk og D-vitamin, og fordi det modvirker at, kalken kalcificerer kroppens bløddele (7). Ydermere har mange i dag en livsstil med stress, dårlig ernæring og forskellige helbredsproblemer der medfører, at kroppens magnesiumbehov ikke fuldt opfyldes (8,9,10).

4. Bor

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder grundstoffet bor.

Hvorfor er Bor vigtig?

Bor øger indholdet af kønshormoner og D-vitamin i kroppen. Samtidig øger mineralet mængden kalk og magnesium (12), hvorfor tilstrækkeligt med bor er så vigtigt i forebyggelsen af knogleskørhed. Animalske produkter er generelt fattige på bor. Vegetabilske indeholder mere bor. Røde vindruer og æbler er gode naturlige kilder til bor.

5. Silicium

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder grundstoffet silicium. (14)

Hvorfor er Silicium vigtigt?

Fordi det er nødvendigt for kroppens knogleopbyggende celler, der indbygger silicium sammen med calcium. En god organisk kilde til silicium er fra urten agerpadderok

6. B-vitaminer

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder vigtige B-vitaminer og i særlig grad vitaminerne B6, B9 (folinsyre) og B12.

Hvorfor er B6, B9 og B12 vigtige?

Vitamin B6 er bl.a. nødvendig for omsætningen af proteiner og optagelsen af magnesium og zink, men også fordi mangel på B9 og B12 forårsager en ophobning af det giftige stofskifteprodukt homocystein i blodet. Forhøjet homocystein i kroppen kan forårsage flere alvorlige helbredsproblemer, heriblandt forhøjet risiko for knogleskørhed (11).

7. K-vitamin

Vælg et kalkpræparat, der også indeholder K-vitamin.

Hvorfor er K-vitamin vigtigt?

K-vitamin er nødvendig for, at det knogleopbyggende og kalkbindende protein osteocalcin kan fungere optimalt (13). Personer med fordøjelsesbesvær og mangel på gavnlige tarmbakterier risikerer at mangle K-vitamin.

8. Kalium

Vælg et kalkpræparat tilsat kaliumcitrat.

Hvorfor er Kaliumcitrat vigtigt?

Fordi forskning peger på, at kaliumcitrat er i stand til at øge knogletætheden (BMD) hos kvinder. Forskerne mener, at den gunstige virkning skyldes, at kaliumcitrat giver kroppen et tiltrængt basetilskud, der virker som en neutraliserende modvægt mod det høje syreniveau i meget moderne kost (15).

9. Har du nok mavesyre?

Vi har brug for tilstrækkeligt med mavesyre for at optage kalken, og vi ved at folk med eksempelvis knogleskørhed ofte lider af for lidt mavesyre. Kalk optages kun i kroppen i form af elektrisk ladede calcium-ioner. Det kræver kontakt med en syre. I kroppen er det mavesyren, der påvirker kalken, så den kan optages. Uden tilstrækkelig mavesyre optages kun en lille procentdel af den indtagne kalk. Fordøjelsesfremmende urter som f.eks. ingefær og ensian øger optagelsen af næringsstoffer fra tarmen.

10. Motion

Motion skal der også til, men det fås ikke i en bøtte.
Referencer
  1. Heller HJ, Stewart A, Haynes S, Pak CY. Pharmacokinetics of calcium absorption from two commercial calcium supplements. Journal of Clinical Pharmacology, 1999; 39:1151-1154.
  2. Grossman M, Hirsner J, Gillespie I. Basal and histalog-stimulated gastric secretion in control subjects and in patients with peptic ulcer or gastric cancer. Gastroenterology 1963; 45: 15-26.
  3. Dawson-Hughes B. Calcium supplementation and bone loss: A Rewiew of controlled clinical trials. Am J Clin Nutr. 1991; 54: 274-280.
  4. Patrick L. Comparative Absorption of Calcium Sources and Calcium Citrate Malate for the Prevention of Osteoporosis. Alter. Med Rev. 1999; 4 (2): 74-85.
  5. Dawson-Hughes B, Dallal GE, Krall EA et al. A controlled trial of the effect of calcium supplementation on bone density in postmenopausal women. NEJM 1990; 323: 878-883.
  6. Bolger P. M., Schwetz B.A. Mercury and Health. N Engl J Med 2002; 347:1735-1736.
  7. Steidl L, Ditmar R. Soft tissue calcification treated with local and oral magnesium therapy. Magnes Res. 1990;3(2):113-9.
  8. Jones JE, Manalo R, Flink EB. Magnesium requirements in adults. Med J Clin Nutr 1967;20:632-35.
  9. Marier JR and Neri LC. Quantifying the role of magnesium in the interrelationship between human mortality/morbidity and water hardness. Magnesium 1985; 4:53-9.
  10. Seelig MS. Consequences of Magnesium Deficiency on the Enhancement of Stress Reactions; Preventive and Therapeutic Implications (A Review). Journal of the American College of Nutrition 1994;13(5): 429-446.
  11. van Meurs JBJ et al. Homocysteine Levels and the Risk of Osteoporotic Fracture. N Engl J Med 2004; 350:2033-41.
  12. Beattie, JH and Peace, HS. The influence of a low-boron diet and boron supplementation on bone, major mineral and sex steroid metabolism in postmenopausal women. Br J Nutr 1993;69(3):871-84.
  13. Dawson-Hughes B. Calcium supplementation and bone loss: A Review of controlled clinical trials. Am J Clin Nutr 1991; 54: 274-80.
  14. Carlisle EM. Silicon with the osteoblast, the bond forming cell. Fed.Proc 1975; 34: 927.
  15. Jehle S, Zanetti A, Muser J, et al. Partial neutralization of the Acidogenic Western Diet with Potassium Citrate Increases Bone Mass in Postmenopausal Woman with Osteopenia. J Am Soc Nephrol 2006;17:3213-22.