Kalkmangel Artikel

Der er sammenhæng mellem kraftige og stærke knogler, kalciumindtag og fysisk aktivitet, da kalcium og bevægelse er medvirkende til styrkelse af muskulatur og knoglevæv. Yderligere er der sammenhæng mellem den aftagende produktion af det kvindelige hormon østrogen og skelettets calcifisering, hvorfor det er vigtigt at skelettet hos kvinder er mættet med kalcium, når menopausen indtræder.

Det er vigtigt at opretholde en konstant koncentration af kalcium og fysisk aktiv livsstil, for at forhindre udvikling af for eksempel knogleskørhed.

Mangel på kalcium kan hos børn medføre engelsk syge (rachitis), hvor børns knogler bliver bløde og bøjelige, og der kan opstå misdannelser der kan give varig skade. Hos voksne kan manglen medføre knogleblødhed ( osteomalaci ) og hos ældre især kvinder knogleskørhed ( osteroporose ).

Kalkmangel er desværre meget udbredt, og meget mere udbredt end erkendt. Mangel på kalk skyldes som regel mangel på de katalysorer som er nødvendige for kroppens effektive optagelse af kalcium. Disse er magnesium og D vitamin. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at tage tilskud af kalcium. For at kalcium optages korrekt skal kroppen samtidig have dækket sit behov for magnesium samt D vitamin.

Mangel på kalcium kan skyldes mangel på vitamin D, da optagelse, transport, lagring og udskillelse af kalcium er afhængig af tilstedeværelse af dette vitamin. Vitamin D er virksomt mod engelsk syge, knogleblødhed og knogleskørhed.

Forsyning af vitamin D sker dels gennem kosten, fra for eksempel fiskeprodukter og dels gennem huden via bestråling, fra fx solen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra 0-2 år, gravide, personer med mørk hud, samt personer, som går tildækket eller som ikke kommer udenfor i dagslys indtager 10 µg (400 IE) dagligt .
Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere eller personer, som iøvrigt har risiko for knogleskørhed uanset alder bør indtage 20 µg (800 IE) dagligt.

Tal med din læge hvis du har mistanke om, at du mangler D-vitamin

En kost rig på proteiner og mejeriprodukter fremmer optagelsen af kalcium. Det anbefales at man dagligt tilfører kroppen 800-900mg kalcium, hvilket ikke er problematisk at opnå i en kost med mejeriprodukter, bladgrøntsager og fisk. For de mindste børn går anbefalingerne fra 360mg dagligt, og for ammende kvinder op til 1200mg dagligt, dette er som nævnt nemt at opnå, da den danske gennemsnitskost for et voksent menneske, indeholder ca. 1080 mg.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at ca. ½ liter mager mælkeprodukt dvs. drikkemælk plus surmælksprodukt, vil være passende for de fleste danskere – af begge køn - og vil sikre, at man får dækket sit calciumbehov. Hvis man spiser sundt og efter kostrådene vil der dog kunne nøjes med mindre, ca. 250 ml.

Man skal dog være opmærksom på, at der for mennesker med lactoseintolerans vil være et forholdsvis lavere kalciumindtag, hvorfor kalciumkoncentrationen i sådanne tilfælde, må søges opretholdt fra andre levnedsmidler end mejeriprodukter.

Børn med allergi overfor mælk anbefales et tilskud på 500 mg calcium om dagen

Et dagligt kalciumindtag på max. 2,5g er acceptabelt, men supplering udover denne mængde kan være skadelig, specielt ved et samtidigt højt vitamin D indtag. Der kan opstå risiko for, blandt andet nyreskader . Overdosering sker dog oftest kun i forbindelse med indtagelse af tilskudspræparater. Tages der tilskud af kalcium skal der samtidig tages den halve mængde magnesium. Ofte er kalciumtilskud tilsat magnesium. Tages der D vitamin, for eksempel i form af fiskeolie, bør dette ikke indtages mere end 6 af ugens 7 dage, da D vitamin kan ophobes i leveren.

Et godt sted at søge yderligere oplysninger om næringsstoffer i kosten, er i Fødevaredirektoratets "Den lille levnedsmiddeltabel". Dette lille hæfte er nemt og overskueligt, og man finder her uden større problemer de nødvendige oplysninger.