Definition og årsager til knoglebrud
De mest almindelige er knoglerne i håndledet, fingre, fødder og tæer. Andre knogler, der rammes ved fald og ulykker (arbejdsulykker og trafikuheld mv.), er typisk større knogler som dem i arme, ben, hofter og rygsøjle.
Man kan groft opdele brudskader i forhold til den kraft, hvormed skaden er sket. Man taler derfor om brud, der er sket ved involvering af høj energi (stor kraft som trafikuheld mv.), lav energi (mindre kraft som sportsskader mv.) og spontane brud (opstået af sig selv, ved minimal kraftpåvirkning, oftest pga. sygdom i knoglen).
Læs også: Knogleskørhed (Osteoporose)
Knoglebrud behandles oftest med gips eller anden behandling, hvor man giver knoglen stabilitet og ro til at vokse sammen igen. Ved mere komplicerede brud er det ofte nødvendigt at operere for at få knoglen i korrekt stilling igen og stabilisere knoglen med metaltråde, skruer eller andet (se nedenfor).
Imidlertid er der mange forskellige grunde til, at man kan få et brud. De hyppigste brudtyper, og hvordan de opstår, er som følger:
Stressbrud
De mindste brud kaldes stressbrud. Disse brud er som regel en følge af flere småskader samme sted, (f.eks. mange små vrid) eller ved gentagen stor belastning, som kroppen ikke er vant til (f.eks.en maratonløber, som har øget træningsintensiteten meget). Stressbruddet ses som små revner i knoglen, og knoglen er derfor ikke brækket over. Brudene kan være svære at se på et almindeligt røntgenbillede , og det kan være nødvendigt at lave en knoglescintigrafi, hvor et radioaktivt stof sprøjtes ind i en blodåre. Dette stof binder sig midlertidigt til knoglerne og vil vise en eventuel stressfraktur ved hjælp af et kamera, der opfanger radioaktivitet (gammakamera).
Forskudte og uforskudte brud
Voksne har ikke så eftergivelige knogler som børn, og derfor kan der ved større eller mindre uheld opstå knoglebrud i forskellig grad. Hvis knoglen efter at have fået et gennemgående brud stadig passer sammen med de to ender, kalder man det for et uforskudt (udisloceret) brud. Med stigende alder får man nedsat elasticitet af knoglen, og man vil have større risiko for brud, hvor knogleenderne forskydes og ikke længere passer sammen. Dette kaldes et forskudt brud (disloceret).
Læs også: Førstehjælp - brud på knogler
Selve bruddet i knoglen kan se ud på forskellig vis. Enten løber brudlinien på tværs af knoglen, skråt i knoglen eller som en spiral rundt om knoglen. Der ses desuden brud, hvor linien går ind i ledfladen, hvilket kan være alvorligt, og senere føre til udvikling af gigt.
Åbne brud
Ved nogle brud brækker knoglen så meget over, at de to knogleflader slet ikke passer sammen (disloceret brud). Når de to knogleender forskydes meget, er der risiko for, at knoglen laver skade på muskler, blodkar og nerver. I nogle tilfælde gennembrydes huden af knoglen, dette kaldes et åbent brud. Ved åbent brud er der større risiko for infektion med bakterier, og derfor skal man behandles med antibiotika med det samme.
Spontane brud
Spontane brud forekommer hyppigst hos ældre og skyldes en ændret struktur i knoglen, så den ikke kan klare de samme belastninger som tidligere. Dette skyldes typisk knogleskørhed , hvor sammenfald i ryggen (en sammentrykning af ryghvirvlerne, hvorved de mister noget højde) er hyppigt. Spontane brud kan også skyldes anden sygdom som f.eks. knoglekræft , hvor bl.a. brud i lårbensknoglerne er hyppige.
Brud hos børn
Hos børn ser man en anden type brud, som kaldes et greenstick brud. Navnet greenstick skyldes, at børns knogler kan brække som en frisk gren, dvs. så det yderste lag holder, men den brækker inden i. Dette skyldes, at børns knogler ikke er færdigudviklede og har en større mængde brusk indeni, som er mere eftergivelig end en voksenknogle. Et sådant brud kan ses som en lille bule på knoglen, eller som en større bøjning.
Læs også: Idrætsskader
En anden type brud hos børn er et brud i knoglens vækstzone (epifysiolyse). Vækstskiven kan ved et sådant brud forskydes, og det kan være nødvendigt at sætte den på plads for at sikre normal videre vækst af knoglen. Dette kræver ofte operation. Ved større uheld kan børn, ligesom voksne, også pådrage sig større forskudte og uforskudte brud - dislocerede eller udislocerede brud (se ovenfor).
Symptomer på knoglebrud (frakturer)
De mest almindelige symptomer på et knoglebrud er:
- Smerter
- Nedsat bevægelighed
- Hævelse og misfarvning
- Eventuelt deformt udseende
Med mindre der er et tydeligt deformt udseende, kan man have de samme symptomer ved en kraftig forstuvning.
Forholdsregler og diagnose
Langt de fleste brud sker i forbindelse med et uheld, og hvis man mistænker, at en knogle er brækket, bør man gå på skadestuen eller til egen læge. Ved en grundig undersøgelse kan lægen vurdere, om der er behov for at tage et røntgenbillede for at be- eller afkræfte diagnosen.
Er der tale om et tydeligt brud, vil man under alle omstændigheder tage et røntgenbillede for at kunne tage stilling til behandlingen.
Behandling af knoglebrud (frakturer)
Ved knoglebrud er behandlingen afhængig af flere ting som bl.a.:
- Hvor sidder bruddet? (hænder, ankler, arme, ben, ryg osv.).
- Hvilken type er bruddet? (tværbrud, spiralbrud, forskudt, uforskudt).
- Hvor alvorligt er bruddet? (åbent brud, skade på kar, muskler og nerver).
Afhængig af ovenstående vil man vælge mellem to forskellige overordnede behandlingsprincipper, kaldet konservativ behandling (uden operation) eller operativ behandling.
Læs også: Bløde knogler (Osteomalaci, Engelsk syge)
Konservativ behandling
Ved konservativ behandling af et brud, vil man oftest vælge mellem forskellige typer af bandager, som kan immobilisere bruddet i forskellig grad.
- Tapening anvendes ved små brud på fingre og tæer. Tapen må ikke ligge for stramt, da den kan aflukke blodgennemstrømningen til området.
- Støttebandage er et elastikbind, som sættes på det pågældende område. Det benyttes kun ved meget små brud. Støttebindet er delvis immobiliserende, men øger også opmærksomheden omring stedet med brud. På denne måde bliver folk bedre til at holde sig i ro.
- Slynge eller mitella benyttes ofte ved brud på overarmsknoglen og kravebenet. Armen hænger i slyngen, og holdes i ro. Det er vigtigt at holde sin skulder i gang, hvis man benytter armslynge, da denne ellers bliver stiv i ledkapslen.
- Gipsbandage benyttes hvis et brud skal immobiliseres meget. Gipsen lægges på efter anlæggelse af en lille vatforbinding. Den kan gå hele vejen rundt om eks. underarmen, eller kan ligge som en gipsskinne, hvor kun den ene side gipses. En sådan skinne holdes fast med anlæggelse af en efterfølgende støttebandage. Afhængig af brudtype og placering er behandlingstiden med gips ca. 2-6 uger.
- Nogle brudtyper behandles udelukkende med smertestilende medicin. Et eksempel på et sådan er et brækket ribben, med mindre der er tale om flere ribbensbrud på samme tid. I sidstnævnte tilfælde vil man ofte indlægge personen til observation.
Kirurgisk behandling
Er bruddene større og kræver operation kan dette ske med intern (indre) eller ekstern (ydre) fiksering af bruddet. Ved intern fiksering benyttes skruer og skinner, et marvsøm (tykt søm i knoglens marv) eller metaltråde. Ved ekstern fiksation sættes nogle metalpinde ind i knoglen udefra, og fikseringen sker med et apparat, som fastgøres på pindene udenfor huden.
Læs også: Kalkmaskinen - Næringsstoffer der opbygger kalken i knoglerne
Forløb og komplikationer
Forløbet af et brud er afhængig af behandlingen. Ved konservativt behandlede brud må man normalt regne med en periode med begrænset aktivitet svarende til behandlingstiden (typisk 2-8 uger).
Forløbet efter en operation kan variere meget i tid, afhængig af brudtypen, men også af patientens alder, og om der tilstøder komplikationer som f.eks. infektion. Et opereret brud behøver ikke at tage længere tid end ét, der kan behandles konservativt.
For både konservativt og operativt behandlede brud, må man regne med en periode med nedsat funktion og stivhed i området samt en periode med smerter. Varigheden af denne periode er meget individuel.
En komplikation til brud er, at knoglen ikke vokser præcist sammen og derfor giver fejlstilling. Dette kan i visse tilfælde medføre et vedvarende nedsat funktionsniveau. Vokser knoglen derimod ikke sammen, kan der også opstå et fibrøst led (psudoartrose), hvor knoglen kan bøjes, som i andre led.
Ved komplicerede brud, især åbne, er der altid en infektionsrisiko, som i alvorlige tilfælde kan sprede sig til knoglen. Dette kaldes osteomyelitis .
Mange indlagte, især med brud i benene, er i risiko for at få en blodprop i de dybe vener i benet . Dette forsøger man at forebygge med blodfortyndende medicin.
En alvorlig komplikation til ribbensbrud er, at ribbenet prikker hul på lungen, dette hedder pneumothorax Ved venstresidige ribbensbrud kan desuden ske skader på milten, som kan bløde.
For alle som får et brud, gælder det, at man mister muskelmasse, smidighed og bevægekontrol efter en periode med immobiliserende behandling. Genoptræning af varierende karakter er derfor en vigtig efterbehandling af et knoglebrud. Børn vil som regel have et højt aktivitetsniveau ligeså snart smerten er væk, og vil hurtigt være så adrætte som før.