Mælkesukker-intolerans (Laktoseintolerans, Laktosemalabsorption) Artikel

Laktoseintolerans (mælkesukker-intolerans) er en sygdom, der giver mavesymptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerans skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmsslimhinden. Laktase nedbryder normalt mælkesukker (laktose) i mindre dele, der kan optages af tarmen.

Definition og årsager til laktoseintolerans

Laktoseintolerans inddeles i en primær og en sekundær form.

Primær laktoseintolerens

Primær laktoseintolerans kan være medfødt eller erhvervet. Den medfødte form er meget sjælden. Her mangler laktase allerede fra fødslen. Den erhvervede form er hyppig. Her er laktase til stede fra fødslen og de første leveår, men forsvinder så gradvist. 5% af voksne danskere har primær erhvervet laktoseintolerans. I andre befolkninger f.eks. afrikanere, kinesere, eskimoer, indere m.v. er den langt hyppigere. På verdensplan har ca. 50% primær erhvervet laktoseintolerans.

Sekundær laktoseintolerans

Sekundær laktoseintolerans er hyppig og skyldes skade på tarmens slimhinde. Når der sker skade på slimhinden, som det f.eks. ses ved glutenintolerance (cøliaki) eller efter en mave-tarm-infektion , mistes laktase og dermed evnen til at fordøje laktose. Denne form er midlertidig, fordi laktase gendannes med slimhinden, når den udløsende årsag behandles eller forsvinder af sig selv.

Læs også:
Glutenintolerance (cøliaki) - symptomer og behandling

Symptomer på laktoseintolerans

Symptomerne forekommer kun i forbindelse med indtagelse af mælk. Symptomerne debuterer oftest i 2-4 års alderen og er:
  • Mavesmerter
  • Oppustethed
  • Mange prutter (flatulens)
Det er karakteristisk, at der hos børn ikke er diaré eller påvirket trivsel, dvs. at der er normal vækst (højde og vægt). Voksne med laktoseintolerans oplever dog ofte diaré som symptom.

Læs også:
fødevareallergi

Forholdsregler og diagnose

Hvis ens barn udvikler mavegener ved indtagelse af mælk, bør man søge egen læge. Lægen vil få mistanke om laktoseintolerans efter at have hørt sygehistorien og undersøgt barnet. Den endelige diagnose kan stilles vha. forskellige prøver. Ved en laktosebelastningstest indtager barnet en mængde laktose. Testen er positiv, hvis de kendte symptomer opstår, og blodsukkeret ikke stiger, hvilket det normalt vil gøre. Diagnosen kan også stilles ved gentestning og en såkaldt hydrogen breath test.

Behandling af laktoseintolerans

Behandlingen består i at eliminere laktose, dvs. primært mælk, fra kosten. Da mælk er den vigtigste kilde til kalk, skal der også gives kalktilskud. Laktoseindtaget kan genoptages ved sekundær laktoseintolerans, når årsagen til denne er behandlet. Laktose tåles dog først igen, når slimhinden er helt gendannet, da laktasen er det sidste fordøjelsesenzym, der kommer igen.

I dag findes laktosefri mælk i dagligvare handlen, som indeholder mælkens gode egenskaber men uden mælkesukker

Forløb og komplikationer

Prognosen er god. Ved primær erhvervet laktoseintolerans forsvinder symptomerne, så snart laktose fjernes fra kosten, og kommer ikke igen med mindre, personen igen spiser laktoseholdig kost. Ved sekundær laktoseintolerans forsvinder laktoseintoleransen, når den udløsende årsag behandles eller forsvinder af sig selv.