Medicinske lungesygdomme handler om de sygdomme, der er knyttet til lungerne.
Lungemedicinerens uddannelse
Uddannelsen til lungemediciner hører under speciallæge uddannelsen. En lungemediciner er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for behandling af sygdomme i lungerne.
- Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
- Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
- Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
- Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år
Det tager op til 12 år at gennemføre uddannelsen som speciallæge i lungemedicin.
De fleste lungemedicinere arbejder på hospital eller i speciallægepraksis, hvor andre arbejder med forskning eller indenfor medicinalindustrien.
Hvad kan behandles hos en lungemediciner?
Lungemedicineren varetager diagnostik og behandling af sygdomme i lunger, bronkier, lungehinder og mediastinum.
Nogle af de mest almindelige lungesygdomme omfatter bl.a.:
- Obstruktive lungesygdomme: f.eks. astma og KOL, emfysem og alfa-1-antitrypsin mangel
- Infektiøse lungesygdomme: tuberkulose, pneumoni, lungeabsces, empyem, kroniske lungeinfektioner
- Ordartede lidelser i lunger og pleura
- Obstruktiv søvnapnø
- Arbejdsbetingede og medikamentelt betingede lungesygdomme
- Lungetransplanterede patienter
Diagnosen Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) stilles ved, at man måler patientens såkaldte peakflow. Er denne væsentligt nedsat, kan diagnosen stilles. Årsagen kan f.eks. være, at der i bronkierne produceres for meget slim, eller en overfølsomhed for forskellige stoffer.
Lungesvulster er den hyppigste kræftform hos mænd og den tredjehyppigste hos kvinder. Der findes forskellige typer, og farligheden afhænger af hvilken der er tale om. Især rygning mistænkes for at være den væsentligste enkeltfaktor.
Hvordan foregår en behandling hos en lungemediciner?
På lungemedicinske afdelinger undersøger og behandler man patienter både ambulant og under indlæggelse.
Undersøgelses- og behandlingsforløb tilpasses den enkelte, og patientforløbene kan derfor være meget forskellige.
Patient vil typisk gennemgå et forløb, hvor lungefunktionsundersøgelser, suppleret med røntgen, scanningsundersøgelser og blodprøver bliver gennemgået med henblik på stille en diagnose og efterfølgende planlægge et behandlingsforløb.
Astmabehandlingen ligner KOL-behandlingen og består i, at man indhalerer små doser steroid. Ved anfald supplerer man den forebyggende steroidbehandling med de såkaldte beta-agonister. Ved akut svær astma kan det være nødvendigt at behandle med store doser steroid og beta-agonister foruden at lade patienten indånde ren ilt.
Behandlingen af lungesvulster afhænger af typen. Der kan enten være tale om operation eller kemoterapi. Er svulsten godartet, fjernes den kun, hvis den generer det omkringliggende væv.
Læs også: Emfysem (Lungeemfysem)