Når julen ikke er børnenes fest Artikel

For mange tusinde børn er december langt fra en tid, som de ser frem til med glæde. De er børn af forældre med et alkoholproblem, og for dem minder julepynten og julekatalogerne dem om skam og bekymringer.

- Alle deres venner og veninder går og glæder sig, men de får en knude i maven af bekymring, når de tænker på, om forældrene nu kommer op og skændes, eller mor drikker for meget og bliver pinlig, siger Allan Jonas.

Han er projektleder på rådgivningshjemmesiden Hope, og han understreger, at det langt fra er eksistenserne henne på bænken, som er det største problem.

- Som samfund har vi meget fokus på dem, som er alkoholikere og er synlige. Men det er den mindste del af problemet, for der er mange med et skadeligt alkoholforbrug, som ikke er afhængige. De har en facade i hverdagen, så de ser helt normale ud, siger Allan Jonas.

Læs også: Symptomer på alkoholafhængighed

I Hopes afdeling for børn og unge, Hope Ung, kan han hver måned læse hjerteskærende historier fra unge, hvis mor eller far har problemer med at styre alkoholen. I december er det ekstra slemt. Her besøger omkring 9.000 Hope Ungs hjemmeside. Det er tre gange så mange som i årets andre måneder.

Problemerne i december begynder, når forældrene tænker tilbage på sidste års jul, hvor alkoholen ødelagde det for børnene.

- De voksne vil meget gerne give deres børn den bedste jul. De siger til sig selv, at i år skal det blive verdens bedste jul for at gøre det godt igen for sidste år, og så sætter de sig nogle mål, der er urealistisk høje. De bygger et voldsomt pres op på dem selv, og hvis man har problemer med alkohol, så udløser det en trang til drikke for at kunne overskue det pres. Så begynder denne onde cirkel fra år til år, siger Allan Jonas.

Læs også: Sådan undgår du at alkoholen ødelægger julefrokosten

Det registrerer børnene hurtigt, og for at julen ikke skal glide ud i ingenting, påtager de selv ansvaret for at få hjemmet til at fungere.

- De bliver små voksne, og de føler sig ikke trygge til at kunne slappe af og lege og få julegaver. I stedet har de stor fokus på, hvordan forældrene har det. Børnene gemmer flasker og fortynder dem med vand – i de familier med de største alkoholproblemer, er det måske også børnene, der står for at købe ind til julemiddagen, siger Allan Jonas.

Dermed bliver kontrasterne endnu større i december, når børnene hører deres kammerater glæde sig til juleaften.

- De ramte børns virkelighed bliver helt ændret, når de hører på historier henne i skolen. De føler sig anderledes, når de opdager, at deres familie ikke er som de fleste. Som barn vil man gerne føle sig som en del af et fællesskab, men det føler de her børn sig ikke. I stedet skammer de sig. Og når man skammer sig, så har man ikke lyst til at fortælle andre om det. Børnene går alene med det, og det gør det værre, siger projektlederen fra Hope Ung.

Læs også: Vikingedruk og frankofil kultur booster alkoholforbruget

Han opfordrer derfor de unge til at tale med eksempelvis en bedsteforældrer eller en lærer, for det må aldrig blive børnenes ansvar at få forældrene på ret køl.

- Voksne skal have hjælp af andre voksne. Det er ikke okay, at børnene skal have det ansvar, og de skal ikke føle skyld over, at deres forældre drikker. Inde på Hope kan de skrive sammen med andre børn og unge og få at vide, at man ikke er alene, og at andre går rundt med samme tanker og følelser. Her får de at vide, at de ikke er unormale, siger Allan Jonas.

Statistikkerne viser også tydeligt, at de langt fra er alene. Mere end 120.000 børn og unge vokser op i en familie med alkoholproblemer.

Af de 120.000 børn og unge udvikler en tredjedel selv et alkoholproblem, og 40 procent har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger. Cirka 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol og drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen.