Mange anledninger til at drikke
Vi opfører os som weekend-vikinger og hverdags-franskmænd, når det kommer til alkohol. Det gør danskere til storforbrugere af de våde varer.
- Vi har en kombinationskultur, hvor vi holder fast i, at meningen med at drikke alkohol er at blive beruset og have det sjovt og nyde alkohol sammen. Samtidig har vi ladet os inspirere af Middelhavslandene med at drikke vin til maden i hverdagen, men vi har ikke den norm om, at vi kun drikker ét glas vin til maden. Så er der pludselig mange anledninger til at drikke alkohol og potentielt drikke for meget, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Læs også: Din krop lider under decembers alkoholfest
Gennem sit arbejde kan hun hver dag se de kedelige konsekvenser af danskernes alkoholforbrug.
- Det giver mange alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald, og mange adledte skadevirkninger i forhold til pårørende – navnligt børn, siger hun.
En undersøgelse fra 2008 fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs den grænse hvor risikoen for at skade helbredet er stor.
Læs også: Når julen ikke er børnenes fest
- Vi har en kombinationskultur, hvor vi holder fast i, at meningen med at drikke alkohol er at blive beruset og have det sjovt og nyde alkohol sammen. Samtidig har vi ladet os inspirere af Middelhavslandene med at drikke vin til maden i hverdagen, men vi har ikke den norm om, at vi kun drikker ét glas vin til maden. Så er der pludselig mange anledninger til at drikke alkohol og potentielt drikke for meget, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Læs også: Din krop lider under decembers alkoholfest
Gennem sit arbejde kan hun hver dag se de kedelige konsekvenser af danskernes alkoholforbrug.
- Det giver mange alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald, og mange adledte skadevirkninger i forhold til pårørende – navnligt børn, siger hun.
En undersøgelse fra 2008 fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs den grænse hvor risikoen for at skade helbredet er stor.
Læs også: Når julen ikke er børnenes fest
Alkohol er en privat sag
En af årsagerne til den problematiske alkoholkultur er også den nemme tilgængelighed i Danmark.
- I Danmark har vi hverken de uformelle normer som i Sydeuropa eller den strenge regulering som i Sverige, Norge og Finland. I de øvrige nordiske lande har man også betragtet alkoholforbruget som samfundsmæssigt anliggende og indført for eksempel systembolaget, høje priser og aldersgrænser. Og man har set fagforeninger tage del i emnet, siger Kit Broholm.
I Danmark er alkoholforbruget traditionelt set blevet betragtet som en privat sag, og dermed har vi ikke en omfattende kontrolpolitik med reguleringer igennem eksempelvis priser.
Læs også: Sådan undgår du at alkoholen ødelægger julefrokosten
- I Danmark har vi hverken de uformelle normer som i Sydeuropa eller den strenge regulering som i Sverige, Norge og Finland. I de øvrige nordiske lande har man også betragtet alkoholforbruget som samfundsmæssigt anliggende og indført for eksempel systembolaget, høje priser og aldersgrænser. Og man har set fagforeninger tage del i emnet, siger Kit Broholm.
I Danmark er alkoholforbruget traditionelt set blevet betragtet som en privat sag, og dermed har vi ikke en omfattende kontrolpolitik med reguleringer igennem eksempelvis priser.
Læs også: Sådan undgår du at alkoholen ødelægger julefrokosten
Se blot på tobakken
Selv om danskerne afskyr ord som ’Forbuds-Sverige’, så kan det betale sig at skæve til vores brødre i Norden, hvis vi vil gøre noget for vores sundhed.
- Det er veldokumenteret, at de kontrolpolitiske værktøjer fra Sverige, Norge og Finland er effektive metoder til at bryde den alkoholkultur. WHOs (Verdenssundhedsorganisationen, red.) undersøgelser peger på, at priser, tilgængelighed og forbud mod reklamer har en effekt. Man kan i hvert fald se på tobakken, hvor store forandringer der er sket løbet af en kort årrække. Så det kræver primært, at man for fokus på det og benytter de metoder, siger Kit Broholm.
- Det er veldokumenteret, at de kontrolpolitiske værktøjer fra Sverige, Norge og Finland er effektive metoder til at bryde den alkoholkultur. WHOs (Verdenssundhedsorganisationen, red.) undersøgelser peger på, at priser, tilgængelighed og forbud mod reklamer har en effekt. Man kan i hvert fald se på tobakken, hvor store forandringer der er sket løbet af en kort årrække. Så det kræver primært, at man for fokus på det og benytter de metoder, siger Kit Broholm.