Definition og årsager
Nervebetændelse er en gruppe af sygdomme, der rammer det perifere nervesystem, hvilket vil sige den del af nervesystemet, der ligger udenfor hjernen og rygmarven. Betegnelsen betændelse kan være lidt misvisende, da der ikke er tale om en egentlig betændelsestilstand. Det autonome nervesystem, som er den del, der ikke kan styres bevidst og bl.a. styrer funktionen af de indre organer, kan også påvirkes af nervebetændelse. Karakteristisk for nervebetændelse er tab af følesans, muskelkraft og reflekser.
Nervebetændelse opstår på grund af skade på selve nervecellen eller på en af dens udløbere (aksonet). Selve nervecellen kan beskadiges af f.eks. polio - og herpesvirus, iltmangel, eller antistoffer der cirkulerer i blodet ved nogle kræftsygdomme (f.eks. lungekræft ). Aksonet kan beskadiges ved et mekanisk traume (f.eks. at det skæres over), og desuden kan en lang række sygdomme beskadige især den fjerneste del af aksonet (altså nerveenderne ude i kroppens væv). Det ses bl.a. ved:
- Sukkersyge.
- Kronisk nyresvigt.
- Vitaminmangel (særligt B-vitamin).
- Behandling med bestemte typer medicin (visse antibiotika, amiodaron, kemoterapeutika, store doser B12, B6 eller tryptofan).
- Et mangeårigt alkoholmisbrug (se også Alkoholafhængighed ).
- Nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen.
Desuden er der visse arvelige samt immunmedierede former for nervebetændelse. Disse former rammer primært aksonets fedtskede (myelinet). En særlig type immunmedieret nervebetændelse er Guillain-Barrés syndrom , der er en potentielt dødelig sygdom, som skyldes, at immunsystemet på grund af en infektion bliver aktiveret til at angribe nerven.
Symptomer på nervebetændelse
Ofte begynder symptomerne længst væk fra centrum af kroppen, oftest i fødderne. Symptomerne udvikles oftest langsomt over flere år. En undtagelse er Guillain-Barrés syndrom , der udvikles meget pludseligt, i løbet af timer til få dage og i værste fald kan lamme vejrtrækningsmusklen (diaphragma).
Generelt er symptomerne:
- Følesansen bliver dårlig, og det kan føles, som om man går på vat. Først tabes vibrationssansen, derefter evnen til at skelne mellem spidst og stumpt og til sidst stillingssansen i leddene.
- Muskelkraften kan ligeledes nedsættes, og man kan se, at musklerne bliver mindre (atrofierer).
- Usikker gang og besvær med finmotorik som at skrive eller bruge værktøj. Dette kan både skyldes den nedsatte følesans og den nedsatte muskelkraft.
- Brændende, jagende smerter.
- Det autonome nervesystem påvirkes, så der kan opstå blodtryksfald når man rejser sig, kaldet ortostatisk hypotension (se også Lavt blodtryk, impotens , vandladningsproblemer (besvær med at komme af med vandet) og ændret svedmønster.
Forholdsregler og diagnose
Ved langsomt udviklede symptomer, bør man gå til sin egen læge, der så kan henvise til evt. yderligere udredning. Ved pludseligt udviklede symptomer bør man søge læge med det samme, f.eks. på skadestuen.
Nervernes evne til at lede en nerveimpuls kan undersøges ved en neurofysiologisk undersøgelse. Det kan på den måde fastslås, om nervebetændelsen skyldes skade på aksonet eller på myelinet. Evt. kan der tages en biopsi (vævsprøve) fra en bestemt nerve i benet (n. suralis). Der bør desuden tages blodprøver for at finde ud af, om der er en underliggende sygdom. Ved mistanke om Guillain-Barrés syndrom skal der laves en lumbalpunktur.
Behandling af nervebetændelse
De immunmedierede former for nervebetændelse kan behandles ved at rense patientens blod for skadelige immunstoffer i en maskine, eller give højdosis immunglobulin, binyrebarkhormon eller visse typer kemoterapi.
Ellers gælder det i høj grad om at fjerne eller begrænse den udløsende faktor, f.eks. at kontrollere blodsukkeret tæt, at ophøre med et evt. alkoholmisbrug, give B-vitamin, undlade at tage visse former for medicin, give medicin, der hæver stofskiftet og så videre.
Smerter fra nerver kan bedst behandles med medicin, der normalt anvendes til behandling af depression eller epilepsi .
Forløb og komplikationer
Forløbet afhænger meget af, hvilken type nervebetændelse, der er tale om. Generelt vil sygdommen dog fortsætte med at udvikle sig, særligt hvis den udløsende årsag ikke fjernes eller behandles. Guillain-Barrés syndrom er en potentielt dødelig sygdom, da den kan lamme vejrtrækningsmusklen.
Der er stor risiko for komplikationer som følge af den nedsatte følesans. Hvis man ikke kan mærke, at man f.eks. har en sten i skoen, kan den lave et stort sår, der senere kan blive alvorligt betændt. Den nedsatte muskelkraft kan blive så udtalt, at der er tale om en egentlig lammelse.
Læs også: sådan udvikles centralnervesystemet