Definition og årsager
En forstørret prostata (blærehalskirtel) er forårsaget af en godartet vækst af kirtelvævet hos mænd. Der ses både vækst af det centrale kirtelvæv, som omslutter urinrøret, og vækst i den glatte muskulatur samt bindevævet i kirtlen. Prostata kan både vokse omkring urinrøret, således at dette bliver presset sammen, og den kan vokse op i urinblæren.
Det centrale i sygdommen er, at den øgede vækst af kirtlen presser på urinrøret, hvormed udløbsmodstanden af urinen fra blæren bliver større, og det bliver derfor mere problematisk at tømme urinblæren.
Dette kan på længere sigt pga. overfyldning af blæren medføre komplikationer som svækkelse af blæremuskulaturen og tendens til residualurin (resturin) i blæren efter vandladning.
Prostatahypertrofi er særdeles hyppigt blandt ældre, og der ses en stigning med alderen således at 80% af mænd over 80 år har forandringer i prostata. Ca. 10-25% af disse får så udtalt prostataforstørrelse, at de er operationskrævende inden 80 års alderen.
Symptomer
Da hovedproblemet er at få tømt blæren, vil man se følgende symptomer i forbindelse med at lade vandet:
Irritationssymptomer:
- Hyppige vandladninger med små portioner urin.
- Natlige vandladninger.
- Kraftig vandladningstrang.
- Ovenstående symptomer ses hos 50-80%.
- Urge-inkontinens, som er pludselig kraftig indsættende vandladningstrang, hvor man ikke kan nå at komme på toillettet. Ses hos 30%.
Obstruktionssymptomer pga. det sammenpressede urinrør:
- I forbindelse med vandladning kan der være igangsætningsbesvær, hvor man er nødt til at vente og presse, før man kan lade vandet.
- Svag strålekraft og efterdryp. Fornemmelse af at blæren ikke tømmes helt.
- Pludselig indsættende total vandladningsstop ses hos 20-25%.
- Blod i urinen ses i svære tilfælde hos ca. 10%.
Forholdsregler og diagnose
Har man problemer med at lade vandet og tegn på ovenstående symptomer, kan man kontakte egen læge med henblik på at blive udredt. Her vil lægen starte med at tage blodprøver for at undersøge den almene tilstand samt se, om nyrerne skulle være påvirket. Blodprøven kan ligeledes vise, om der skulle være risiko for prostatakræft . Man skal også lade vandet på en lille plastikstrimmel ( urinstix ), som bl.a. kan vise, om man har små rester af blod eller bakterier i urinen.
Lægen vil også mærke på prostata med en behandsket finger oppe i endetarmen (rektaleksploration). Dette er en vigtig undersøgelse, da man ved prostatakræft vil kunne mærke en tydelig forskel på kirtlen i forhold til prostatahypertofi.
Dernæst får man udleveret et skema, hvor man skal notere væskeindtag og vandladningsmønster over 2-3 dage. Vha. et detaljeret spørgeskema bliver man udspurgt om sine vandladningsproblemer, så lægen kan danne sig et indtryk af sværhedsgraden. Dette kaldes en symptomscore.
Man vil blive henvist til en specialistafdeling (urologisk afd.) for at få lavet en flowundersøgelse (måler tryk og mængde af urin), som kan vise, hvor udtalt obstruktionen af urinrøret er, samt hvor effektiv blæremuskulaturen er. Her kan man ligeledes foretage en ultralydsscanning af blæren efter vandladning for at danne sig et indtryk af, hvor meget urin der er tilbage. Ved mistanke om prostatacancer eller ved en meget stor prostata kan man lave en ultralydsscanning af prostata gennem endetarmen.
I svære tilfælde, hvor der findes blod i urinen, eller hvor blodprøverne tyder på nyrebeskadigelse, kan man få foretaget en kontrastundersøgelse af nyre- og urinvejene for at se, om der er forandringer i nyrerne og urinlederne.
Disse undersøgelser er med til at danne et overblik over sværhedsgraden af prostatahypertrofien, og hvorvidt der skal behandles med medicin eller med kirurgisk operation. Ligeledes kan undersøgelserne være med til at udelukke andre sygdomme som prostatakræft, urinrørsforsnævring , blærebetændelse og prostatitis .
Behandling
Alt afhængig af sværhedsgraden af prostatahypertrofien, som vurderes ud fra ovenstående undersøgelser, kan man vælge at behandle med medicin eller kirurgi.
Medicinsk behandling:
Ved moderate symptomer kan der behandles med sympatisk alfareceptorblokkere, som får den glatte muskulatur i blærehalsområdet til at slappe af. Ligeledes kan man behandle med 5-alfareduktasehæmmere, som får prostata til at skrumpe op til 20% efter 6 mdrs. behandling. Disse 2 former for medicinsk behandling kan nedsætte symptomerne med op til 20-30% i løbet af 6-9 mdr.
Kirurgisk behandling:
Ved svære symptomer og komplet stop af urinrøret vælger man at foretage et kirurgisk indgreb. Man fører et kikkert op gennem urinrøret og skraber nogle lag af prostata, således at dennes omfang bliver mindre og ikke trykker på urinrøret. Operationen foregår i fuld narkose. I sjældne tilfælde hvor prostata er meget stor, foretages der en åben operation. Der er altid risiko for infektion og blødning under den kirurgiske behandling, men risikoen for dette er meget lille.
Man kan også benytte en behandlingsform kaldet transuretral mikrobølgetermoterapi, hvor man igennem urinrøret varmebehandler prostata, således at størrelsens mindskes. Effekten er ca. 20-30%.
I tilfælde af at ingen af de ovenstående alternativer er mulige, anlægger man et permanent kateter (en plastikslange) igennem urinrøret op til blæren, således at man kan komme af med urinen.
Forløb og komplikationer
Efter en kirurgisk behandling oplever 90% at få en tilfredsstillende vandladning og en klar forbedring i livskvaliteten. Komplikationerne herefter kan være problemer med sædafgang hos 60-80%, hvor sæden ved ejakulation ryger op i blæren i stedet for ud af urinrøret. Der ses midlertidig inkontinens hos 25% og arvævsforsnævring af urinrøret hos 5-10%.
Medicinsk behandling og termobehandling er ikke ligeså effektive som kirurgisk behandling, men kan ved de moderate tilfælde give en klar forbedring af livskvaliteten.
Vælger man ikke at reagere på symptomerne og behandle prostata-hypertrofien, kan der ses komplikationer som dannelse af blæresten, der kan forhindre urinafløbet. Der ses ligeledes stigende risiko for urinvejs-infektioner og pludselig stop for urinafløbet.
I svære tilfælde med vandladningsstop eller gentagne urinvejsinfektioner kan der ses akut nyrebækkenbetændelse .