Sådan træner du din ryg bedst Artikel

I en undersøgelse om sundhed og syglighed i Danmark foretaget af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi viste det sig, at 45% af befolkningen havde oplevet smerter eller ubehag i bevægeapparatet inden for de sidste 14 dage og havldelen af disse personer havde haft smerter i ryg og lænd. Det vil sige, at i gennemsnit har hver femte voksne person i Danmark har haft ondt i ryggen på et tidspunkt indenfor de sidste 14 dage.

Disse sygdomme kan for en stor del forebygges ved regelmæssig fysisk aktivitet og motion livet igennem. Lige så vigtigt er det, at have hensigtsmæssige bevægelsesvaner, samt at undgå usunde belastninger i arbejds-, fritids-, og idrætslivet. En rask spadsertur om dagen på 30 minutter har en god generel forebyggende effekt. Har man akut ondt eller gentagne gange haft ondt i ryggen, er det en god ide at lade sig undersøge af sin kiropraktor eller læge, således at eventuelle forstyrrelser i ryggens funktion og bevægelighed behandles.

Man skal være opmærksom på, at mange går rundt med rygproblemer som de har vænnet sig til og betegner dem som "normale", for eksempel morgenstivhed. Her er det også en god idé at lade kiropraktoren eller lægen foretage en rygundersøgelse. Hos de fleste vil intensiv dynamisk rygtræning give hel eller delvis symptomfrihed.

Hvis man ikke har ondt i ryggen, men har lyst til at træning, er det en god investering for ryggen og fremtiden. Som i så mange tilfælde er der mange veje til samme mål. Forskningen har vist, at rygtræning bør være intensiv, 2-3 gange pr. uge og strække sig over 3 måneder eller mere. Den tid, det tager at opnå den ønskede effekt, er selvfølgelig afhængig af ens træningstilstand til at starte med. For mange rygpatienter kommer resultatet først efter 6-8 ugers træning. For patienter med kroniske rygsmerter kan træningen give øgede gener de første 2-4 uger og først efter 8-12 uges træning ses en gravis bedring.

Grundig vejledning er af stor vigtighed ved træningens begyndelse, hvor der endnu ingen målbar effekt kan registreres af patienten og der derfor endnu ikke findes en umiddelbar motivation for at fortsætte træningen.

Her er der generelt 3 muligheder afhængig af den enkeltes situation:

Der er i hvert enkelt tilfælde fordele og ulemper:

Dette kan gøres med eller uden brug af specialbriks eller udstyr.

Man kan træne når det passer en bedst. Kan med fordel benyttes af folk, der ikke har rygproblemer, men vil forebygge disse. Ingen transporttid. Økonomisk.

Kræver stor selvdiciplin. Erfarringsmæssigt bliver mange hjemmetræningsprogrammer kun benyttet i kort tid. Risiko for forværring af eksisterede rygproblemer, hvis øvelserne ikke udføres korrekt. Træningsudstyr kan være dyrt, specielt hvis det senere"opmagasineres" og kun benyttes i en kort periode.

Der er idag mange gode motionscentre, der har træningsfaciliteter. Flere virksomheder har anerkendt behovet for træning og installeret træningsfaciliteter.

Træningsudstyr øger intensivering af træningen og betyder for de fleste en mere sikker og effektiv træning. Personale til hjælp med vejledning og ved instilling af maskiner. Økonomisk, hvis faciliteterne findes på arbejdspladsen.

Personalet har ikke de fornødne kvalifikationer, eller der er slet intet personale. Risiko for forværring, hvis maskiner eller instruktion ikke er korrekt. Medlemskontingent kan være dyrt; ingen tilskudsordninger. Transporttid må påregnes.

Visse fysio- og kiropraktorklinikker har træningsfaciliteter. En del af disse klinikker har specialudstyr til blandt andet træning af nakkemuskulaturen og elektronisk måling af muskelstyrke. Træning af ryggen indgår for mange, specielt kroniske patienter, som en vigtig del af behandlingen. Der kræves ikke lægehenvisning til kiropraktor og fysioterapeut.

Individuel tilpasning af træningsprogram af autoriseret sundhedspersonel. Sammenhængen mellem ryggens funktion og specifik træning medfører oftest de bedste resultater. Løbende vejledning og kontrol af specialist medfører et realistisk mål og en høj gennemførelsesprocent. Økonomisk, hvor mulighed for tilskudsordninger.

Transporttid må påregnes. Variation i tilskudsordninger afhængig af patientens rygsygdom. Rygsmerter er meget ubehageligt for den enkelte og samfundsbelastende pga. sygfravær og førtidspensionering.

Idag, modsat tidligere, ved vi for en stor del, hvad der skal til. Vi må erkende, at dagligdagen byder på en lang række aktiviteter, som er krævende for ryggen. Intensiv rygtræning er den persolige indsats, der skal til for at vende tilbage til en aktiv tilværelse. For mange mennesker er det nøglen til at leve en normal tilværelse.

Efter genoptræningen af ryggens muskulatur er det vigtigt at bibeholde den gode funktion, og der skal en vedligeholdesestræning til, typisk 1-2 gange om ugen.